Den sorte strøm er på vej mod en renæssance i Danmark. Det kan lyde mærkværdigt i disse klimabevidste dage, men det var ikke desto mindre konklusionen, da Energistyrelsen i forsommeren udgav sin årlige basisfremskrivning.
Her vurderede de statslige energieksperter, at Danmarks forbrug af kul vil fordobles fra 2016 frem mod 2030, blandt andet fordi en række datacentre vil blive bygget i Danmark.
Mandag annoncerede Apple så, at man vil bygge sit andet datacenter i Danmark, hvilket bringer antallet af planlagte centre op på tre. Ifølge beregninger, som Energinet.dk lavede omkring årsskiftet, vil tre datacentre øge elforbruget med 11 pct. i 2022. Det opbygger en vis mængde pres på Danmarks klimamål og de kommende energiforhandlinger, som sparkes i gang til efteråret.
»Alt ekstra energiforbrug – herunder noget så stort som datacentre – vil lægge yderligere pres på den grønne omstilling, da de samlede udledninger af drivhusgasser vil stige, fordi der i det samlede energiforbrug indgår en væsentlig del fra kul og andet,« siger Christian Ibsen, der er direktør i den grønne tænketank Concito.
»Vi skal altså øge vores VE- og reduktionsmål, hvis det ikke skal øge de samlede udledninger, når der kommer så store energiforbrugere ind. Der er ingen tvivl om, at det er en presbold på udbygningen af sol og vind.«
Dyr bundproduktion
Apple har dog selv leveret en del af løsningen. Selskabet vil ifølge Ritzau bygge vindmøller svarende til den mængde strøm, som det nye datacenter forbruger. Ifølge Ritzau er der tale om møller, der ellers ikke ville blive bygget.
Det betyder dog ikke, at man ikke kommer til at køre på kul-elektricitet også, for vinden blæser som bekendt ikke hele tiden, men i og med at Apple leverer lige så meget ny, grøn strøm, som man forbruger, kan man godt kalde det 100 pct. grøn strøm.
»Hvis de bygger »X«-megawatt ekstra landvind, som ellers ikke ville blive bygget, så mener jeg godt, man kan sige, at datacentret vil køre på 100 pct. grøn strøm – også selv om der er noget tidsforskydning mellem dag og nat og mellem sommer og vinter,« siger partner i EA Energianalyse Hans-Henrik Lindboe.
Det øgede elforbrug vil dog give perioder på året, hvor Danmark bliver mere afhængig af sine elforbindelser til udlandet, men også af sine kulkraftværker.
Flere politiske partier har det som deres mål, at elproduktionen i Danmark skal ske på 100 pct. grøn strøm i 2030, men med datacentrene som nye storforbrugere af el bliver det en dyr omgang, vurderer analysechef i Cepos, Otto Brøns- Petersen.
»Det kan blive særdeles dyrt, hvis man skal have det hele med. Det er næsten usandsynligt, at det kan lade sige gøre. Det kan godt være, at man kan slippe for kul, men så skal man have noget gaskapacitet til at dække ind,« siger Otto Brøns-Petersen.
Fyrer for fuglene
Den anden presbold mod Christiansborg handler ikke om kul, men om varme. De foreløbigt tre datacentre producerer nemlig så store mængder varme, at det ifølge Dansk Fjernvarme ville kunne opvarme Aarhus, Odense og Viborg tilsammen. Som Berlingske Business tidligere har beskrevet, så blokerer de nuværende energiafgifter dog for virksomheder, der faktisk gerne ville give varmen gratis videre til lokalområdet, men som ender med at give den til gråspurvene.
»Det er vigtigt, at man får lavet et afgiftssystem, der gør, at vi kan udnytte overskudsvarmen. Det er en del af regnestykket, men det er en vigtig del,« siger Christian Ibsen fra tænketanken Concito.
Politisk er energiafgifterne allerede på lys-tavlen, og den nyligt udgivne fjerde del af den såkaldte afgifts- og tilskudsanalyse taler for en nivellering af energiafgifterne. Det kan være den rigtige løsning, mener Otto Brøns-Petersen.
»Så længe man har forskellen på el til proces og til varme, så er man nødt til at have en afgift på overskudsvarme, for ellers vil man tilskynde til, at nogle producerer falsk overskudsvarme. Det er klart, at hvis varmen er der i forvejen, så er afgifterne en hindring, man skal overvinde. Man bør reelt gøre det, at man skal tilnærme afgifter hinanden,« siger Otto Brøns-Petersen.