Er du egentlig en god forretning for staten Danmark?

Og hvad med ham på førtidspension?

Eller hende, der kom hertil som asylansøger fra Syrien for nogle år siden?

Det er nok ikke spørgsmål, danskerne går og stiller hinanden hver dag.

Men en ny rapport fra Finansministeriet kommer tættere på at give svaret. I rapporten, som netop er blevet offentliggjort, har ministeriet for første gang nogensinde kigget på, hvad forskellige befolkningsgrupper enten koster eller bidrager med til den danske statskasse.

Det centrale spørgsmål – som også var selve motivationen til rapporten – handler om indvandrere. Går det egentlig i plus eller minus?

Svaret er, at det går i minus. Endda et meget stort et af slagsen, konkluderer Finansministeriet.

Samlet set kostede indvandringen således Danmark 28 milliarder kroner i 2014, som er det år, der er blevet analyseret.

Årsagen er primært de ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere, som går i et samlet minus på 33 milliarder kroner, mens de vestlige indvandrere fra eksempelvis USA og de øvrige EU-lande giver et samlet plus.

Personer med dansk oprindelse går også samlet set i et plus på 56 milliarder kroner i år 2014, konkluderer Finansministeriet.

Så hvad er årsagen til det store træk på den fælles kasse fra ikke-vestlige indvandrere? Det er der en række forklaringer på.

Indvandrerne er ikke så ofte i job

Den første forklaring er, at ikke-vestlige indvandrere i gennemsnit har en langt lavere tilknytning til arbejdsmarkedet. Med andre ord bidrager de i langt mindre grad med de skatteindtægter, som folk i beskæftigelse gør.

Det er således kun halvdelen af de 25-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, som er i beskæftigelse. For personer af dansk oprindelse er det derimod næsten 80 procent af samme aldersgruppe, som er i job.

Konklusionen er, at det kun er omkring 40 pct. af de ikke-vestlige indvandrere, som bidrager positivt til statskassen. Kigger man på danskere og vestlige indvandrere, er tallene henholdsvis cirka 60 og 70 pct., der bidrager positivt.

Derudover er der også en gruppe på cirka 10 pct. af de ikke-vestlige indvandrere, som bidrager med et meget stort minus på 200.000 kroner pr. person i gennemsnit.

Det ville derfor også ændre markant på billedet, hvis ikke-vestlige indvandrere i højere grad blev en del af det danske arbejdsmarked. Finansministeriet leger således med et scenario om, at hvis ikke-vestlige indvandrere havde lige så høj beskæftigelse som jævnaldrende danskere, så ville det forbedre de offentlige finanser med 20 milliarder kroner.

Finansministeriet understreger dog, at der er tale om et »hypotetisk« scenario, som baserer sig på »ekstreme forbedringer«. Og ministeriet kan ikke pege på nogle økonomiske reformer, der kan »forventes at indebære denne forbedring af integrationen«.

Mange børn

En anden vigtig forklaring på, at de ikke-vestlige indvandrere giver så stort et minus for statskassen, handler om, at de har mange børn.

Ud af de 33 milliarder i årligt minus er det således de 17 milliarder, som kan føres tilbage til deres efterkommere – altså børn.

Og når det kommer til børn og unge gælder jo den hovedregel, at de ikke arbejder med store skattebetalinger til følge, men at de til gengæld trækker på nogle af velfærdssamfundets ydelser – eksempelvis udgifter til børnepasning og uddannelse.

Den konklusion understreges af, at efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande i gennemsnit er forbundet med en nettoudgift på 128.000 kroner.

Med andre ord, konkluderer Finansministeriet, må det i »de kommende årtier forventes, at efterkommerne i større omfang bliver repræsenteret i de erhvervsaktive aldersgrupper, og derfor i højere grad opnår beskæftigelse og betaler skat«.

Det er altså en vigtig pointe – når man taler om de 33 milliarder kroner – at mere end halvdelen af forklaringen skyldes, at de ikke-vestlige indvandreres børn stadig er, ja, børn; og at der derfor ikke er nået til det punkt i livet, hvor de begynder at gå i plus.

Asylansøgere trækker ned

En tredje forklaring på, at de ikke-vestlige indvandrere giver et minus, handler om deres opholdsgrundlag. En betydelig del af gruppen er nemlig kommet hertil som asylansøgere eller familiesammenførte – og personer med disse opholdsgrundlag giver et stort minus.

Personer, der siden år 1997 kom hertil som asylansøgere, udgør således en nettoudgift for staten på 163.000 kroner i gennemsnit. Hver femte af asylansøgerne bidrager med et endnu større minus – mere end 200.000 kroner om året – og kun 15 pct. af dem bidrager positivt til de offentlige finanser.

Samlet set bidrager gruppen af folk, der kom hertil som asylansøgere, med et minus på 7 milliarder kroner i år 2014.

Folk, der er kommet hertil for at arbejde – altså med erhverv som opholdsgrundlag – bidrager til gengæld med et plus på 6 milliarder kroner.

Underskud i alle aldre

En fjerde forklaring på de ikke-vestlige indvandreres store minus på de offentlige finanser er, at de ikke har samme livsforløb set ud fra en økonomisk betragtning som andre.

For den gennemsnitlige dansker er det sådan, at vi giver et stort minus de første lidt mere end 20 år af vores liv, hvor vi er børn, der gør i børnehave eller folkeskole, og hvor vi er studerende på gymnasiet og universitetet, der får SU.

Efterfølgende giver den gennemsnitlige dansker dog et plus i de mange år, man er på arbejdsmarkedet, og når man så er pensionsmoden, går tallet med tiden i minus igen i takt med, at man begynder at modtage folkepension og trække mere på sundhedsvæsnet.

For de ikke-vestlige indvandrere ser kurven dog ikke sådan ud. Denne gruppe er således i gennemsnit i minus konstant gennem hele livet på alle alderstrin. Det nærmer sig et rundt 0 i årene fra cirka 30 år til cirka 50 års-alderen; men noget plus går det aldrig i.

Konklusionen er, at den »livsopsparing«, som et menneske skal have i de erhvervsdygtige år for samlet set at gå i plus, ikke er der for de ikke-vestlige indvandrere. Og derfor ender det samlet set i så stort et minus.

Forklaringen er, igen, den lave erhvervsfrekvens og dermed skattebetaling.

Den vigtige note

Når man kigger på tallene fra Finansministeriet, er det dog vigtigt at være opmærksom på, at de tager udgangspunkt i år 2014. Og her var der nogle særlige, midlertidige forhold, der gjorde sig gældende.

Eksempelvis var indtægterne for staten fra pensionsafkastskatterne meget høje, ligesom staten fik ekstraordinære indtægter for milliarder af kroner, fordi danskerne fik mulighed for at omlægge deres pensioner med en skatterabat.

Samlet set bidrog disse ekstraordinære ting med 75 milliarder kroner i plus i 2014.

Hvis man »renser« - som det hedder på økonomsprog - tallene for det, betyder det, at også personer med dansk oprindelse i 2014 bidrog med et samlet minus på 17 milliarder kroner.

Tallene for de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere ændres dog ikke, hvis man laver denne tekniske manøvre.