Det første, der ryger gennem hovedet, da jeg træder ind ad døren til mit værelse, er ’wauw’.

Sikke en udsigt. Havet i karibiske nuancer, et sejlskib, der krydser over bugten med en lille bilfærge i baggrunden.

Lige neden for hotellet er der en fin sandstrand. Lidt længere væk ligger de store, børnevenlige sandstrande Makris Gialos og Platis Gialos.

Der er heller ikke langt ind til hovedbyen, Argostoli. I taxa er der en fast pris på 45 kr. for de knap fem km fra turistbyen Lassi.

I Argostoli er spændingen steget de seneste dage. Nogle grækere er optimistiske, andre det stik modsatte.

»De bliver ikke færdige til i aften,« siger min taxachauffør, Yorgo. Han henviser til det store arbejde, der foregår i byen, der er i færd med at blive renoveret. »De har lovet det færdigt mange gange. Men det holder ikke,« slår han fast. Ved selvsyn kan jeg konstatere, at der er lang vej igen. Det nye stykke gågade og hele den nye, megastore plads er oversået med arbejdere og maskiner omgivet af uigennemsigtige hegn.

Men grækerne overrasker endnu en gang. Om aftenen er alt på plads. Byens børn og voksne flokkes på den kæmpestore plads og ned ad den fine gågade med byens dyre caféer.

Et stort hornorkester blæser sig vej gennem folkemængden.

Nede ved havnen er man også ved at lægge sidste hånd på den palmekransede havnepromenade. Den kommer til at strække sig over en km langs bugten.

Det er hernede, at de store Caretta caretta-havskildpadder holder til.

De cirkler om de små fiskerbåde for at redde sig resterne af de fileterede fisk. Skildpadderne har været der i årevis. De kan blive over 60 år gamle, er omkring en meter lange og vejer fra 150 til 350 kg.

Ved Rock Café er der udsigt til livet langs promenaden og de mange caféer og taverner. Rock Café er et noget misvisende navn. Det er et ganske fredeligt sted med mange lokale gæster. En mellemsød metriokaffe til 13 kr. med småkage og vand serveres af en meget sød, ung pige.

Øen rundt med lokalbus

I den nordlige ende af havnepromenaden lægger færgerne fra byen Lixouri til. Færgerne sejler hver halve time i sommermånederne, og turen tager knap en halv time. Prisen er 20 kr. for en voksen. Bilfærgerne sparer bilisterne en tur rundt i bugten på 35 km. Opholdssalonerne er nydelige med en velfungerende aircondition.

Lixouri er mere afslappet end Argostoli. Syd for havnen er der en dejlig sandstrand ud for hotellet Summery. Der er et stort udvalg af caféer og taverner langs havnen og på byens store torv med et stort, skyggefuldt gummitræ i midten. Et par gode specialforretninger er der også.

Afstandene på Kefalonia er for store til, at man kan nå rundt på scooter. I stedet bliver det med lokale busser. Lidt af et eksperiment.

Busplaner er ikke grækernes stærkeste side. De kan ændres med kort varsel. Jeg kom selv af sted med en bus, der før havde afgang en halv time senere. Her om morgenen var den næsten tom. Ingen vidste, at man havde ændret tidspunktet. Det skete dagen før, hvor jeg heldigvis kom forbi busstationen i Argostoli.

En italiensk tragedie

Vi kører gennem det smukkeste bjergrige område for at komme over til havnebyen Sami. Undervejs krydser vi en meget smal stenbro med stålforstærkning over en dyb kløft. Kun én bil kan krydse ad gangen.

I dalene gror den endemiske drue Robola. Den liflige hvidvin fra den kefalonske drue smager lidt hen ad en god Chardonnay. 300 vinbønder har slået sig sammen om et kooperativ til drift af vinfabrikken Robola.

Ellers er hele 55 pct. af Kefalonia dækket af oliventræer.

Sami er mest kendt for at lægge kulisse til filmen ’Captain Corelli’s Mandolin’ med Nicolas Cage og Penelope Cruz i hovedrollerne.

Filmen blev optaget i kulisser lige uden for byen og på den nærliggende strand Antisamos. Stranden er blændende hvid som stranden længere mod nord ved Myrtos. Der er ikke tale om sandstrande, men derimod en belægning af små, runde, kridhvide sten. Stranden ved Antisamos har tre forholdsvis dyre restauranter langs stranden. Den er noget mere sikker end den mere kendte Myrtos Beach mod nordvest. Den er også nemmere at komme til.

Filmen ’Captain Corelli’s Mandolin’ tager udgangspunkt i den italienske besættelse af Kefalonia under Anden Verdenskrig.

Da Italien trækker sig ud af krigen, beslutter soldaterne på Kefalonia at kæmpe mod tyskerne, der vil besætte øen. Den kamp taber italienerne, og 5.000 af de 9.000 overlevende italienske soldater henrettes af tyskerne. Når vi er ved historien, er det værd at bide mærke i, at De Ioniske Øer over mod Italien i høj grad er præget af at have været under først venetianerne i flere hundrede år og senere engelsk protektorat i 1800-tallet. I 1864 bliver De Ioniske Øer indlemmet i den græske stat.

Vores tur fortsætter over til den lille fiskerby Agia Efimia. Her møder jeg et engelsk ægtepar, der efter et par ferier på Kefalonia er så begejstrede, at de netop er blevet gifti den smukke kystby Assos og nu er ved at få papirerne ordnet i Agia Efimia.

Uden for Agia Efimia ligger en af øens hovedattraktioner.

Melissani-grotten er mest speciel, fordi taget over den ene halvdel af grotten er faldet ned i den store sø i bunden. En tunnel fører os ned til nogle store robåde. Vi bliver bugseret ombord, og bådmændene råber muntert til hinanden, mens de fortæller om grotten. Det er noget helt særligt at opleve kontrasten mellem det mørke vand i den ene ende under grottens tag og så det nærmest selvlysende smaragdgrønne vand, der hvor solen slår ned gennem hullet i taget. Lokalbussen runder også Melissani-grotten.

Pastelbyen

Vi krydser ind over øen fra øst mod vest. Den nye vej nord for den postkortflotte Myrtos Beach er netop blevet indviet dagen før. Myrtos Beach har ingen taverner og er trods det flotte syn en ikke helt ufarlig strand med stærk strøm. Men flot er den heroppefra med flere hundrede meter ned til de hvide sten.

Endestationen Fiskardo helt nordpå undgik beskadigelser under et meget voldsomt jordskælv i 1953.

I dag gør den sig til i sarte pastelfarver, der nemt kan lede tankerne hen på italienske kystbyer. Udbuddet af smarte caféer og restauranter er meget stort. Lidt i den dyre ende.

Udflugtsbådene fra den nærliggende ø Lefkas forlader havnen og giver plads til den kæmpemæssige luksusyacht Tacanuyaso. Den får havnens andre dyre lystbåde til at skrumpe gevaldigt.

Jeg slutter turen af med en dejlig frokost oppe over havnen på Nicolas taverne med den flotteste udsigt over lystbåde og byens pastelfarvede huse.

Kefalonia gør et godt indtryk med sin storslåede grønne natur, sine lækre strande, de mange hyggelige landsbyer og en livlig hovedby.