Der gik ikke lang tid, fra at nyheden om den 31-årige Mohamed Lahouaiej Bouhlels drabelige angreb på Promenade des Anglais i Nice torsdag aften havde bredt sig, før både medier og statsledere verden over benyttede ordet »terror«.

Begrebet vækker billeder om drama og ondskab hos de fleste, men hvad dækker det i virkeligheden over?

Terror defineres ifølge Gyldendals Den Store Danske som »voldshandlinger og tvang, ofte udført af en stat, hær eller organiseret gruppe« med henblik på »at opretholde et magtregime og/eller sende en politisk meddelelse til tredjepart«.

Da terrorbegrebet blev sat som mærkat på torsdagens angreb, hvor 84 mennesker indtil videre har mistet livet, var det dog hverken kendt, at gerningsmanden skulle være en del af en terrorgruppe eller have et politisk motiv som grundlag for sin ugerning.

»Når folk bruger terrorbegrebet hurtigt i forbindelse med Nice, skyldes det angrebets karakter. Der var ikke blot tale om mange civile ofre, men også mange børn. Når man siger, at folk er terrorister, siger man samtidig, at de ikke er værdige fjender. Det kommer til at stå som et synonym for det radikalt onde, og som fordømmelsen af et angreb,« siger lektor Carsten Bagge Laustsen fra Aarhus Universitet, der har forsket i terror og står bag artiklen »kampen om terrorbegrebet«.

Mere bliver kaldt terror

Ifølge Carsten Bagge Laustsen er der sket et skred i, hvordan vi i dag bruger begrebet i forhold til tidligere.

»Mere og mere bliver i dag kaldt terror. Tidligere blev ordet brugt, når det handlede om et forsøg på at erobre statsmagten, men i dag dækker det også over andre motiver. Det bliver brugt til at beskrive den radikale fordømmelse af en handling, der har en særlig grovhed og voldsomhed og ikke kun en enkelt type angreb. Hvis man kigger tilbage til 1960erne, var flykapringer ikke terror. I dag vil man oftest kalde det sådan. Der er ikke længere nogen etableret definition af ordet.«

Han peger på, at mens studier viser, at der var mere terror i 1970erne end i dag, er det alligevel noget, vi i langt højere grad er fokuseret på og frygter.

»Det skaber en frygtkultur, at vi taler så meget om terror. Når man kalder noget terror, skaber det frygt, for vi ved af erfaring, at det ikke kun dem, der bliver direkte udsat for terror, der bliver påvirket. Det gør alle andre også. Det er en samfundsmæssig ulykke,« siger Carsten Bagge Laustsen.