BARCELONA: Turen hen over Middelhavet var forløbet planmæssigt. Airbus A320-maskinen havde i løbet af de ca. 20 minutter, der var gået siden takeoff i Barcelona, gradvist nået sin cruisinghøjde på godt 11 kilometer. Og da luftkaptajn Patrick S. havde clearet Flight 4U9525s ankomst til fransk luftrum med kontroltårnet i Aix-en-Provence kl. 9.30, var det blevet tid til den tur på toilettet, som begyndte at trænge sig på.

Forinden diskuterede kaptajnen kort et par detaljer omkring landingen i Düsseldorf med sin næstkommanderende, Andreas Lubitz. Og mens snakken mellem de to under den første del af flyvningen havde været munter og ubesværet, svarede andenpiloten nu underligt kortfattet og lakonisk. I hvert fald set i lyset af, hvad der senere skete. Men Patrick S. bemærkede tilsyneladende ikke noget usædvanligt ved sin unge kollegas opførsel, før han overlod kontrollen med flyet til ham og lukkede cockpitdøren bag sig.

Det skulle han aldrig have gjort.

Andreas Lubitz elskede sit job. Opvokset i den lille by Montabaur mellem Køln og Frankfurt havde han lige fra sine tidlige teenageår været bidt af fly og luftfart. En drøm, som i første omgang var blevet levet ud som medlem af den lokale svæveflyverklub, LSC Westerwald. Men Andreas Lubitz havde højere mål, og han havde nået dem.

»Han var en meget rolig, ung mand, meget præcis med sine ting. En ganske almindelig men også målrettet ung mand, der havde forfulgt sin drengedrøm og fået den til at gå i opfyldelse. Fra at være amatørpilot var han blevet professionel. Han var lykkelig og tilfreds,« fortæller Peter Ruecker, en klubkammerat, til radiostationen RTL.

Karrieren var gået som smurt. I 2008 var Andreas Lubitz som et par og tyveårig blevet optaget på Lufthansas luftfartsskole i Bremen, hvorfra han to år senere havde taget sin eksamen. Herefter arbejdede han et par år bl.a. som steward, inden han i september 2013 blev ansat i Lufthansas lavprisselskab, Germanwings, med status af andenpilot.

Samme år blev den unge tysker optaget i den prestigefulde FAA Airmen Certification Database – en liste over piloter, som ifølge de amerikanske luftfartsmyndigheder lever op til eller endda overgår de ypperste standarder i uddannelse, licenser og helbred. Med andre ord: Andreas Lubitz skulle være en af verdens sikreste piloter at flyve med.

Den tavse flyvning mod døden

Nu sad han så der, 27 år gammel, alene i cockpittet og med fuld kontrol over et mellemdistancefly. Oven i købet en Airbus A320, som var hans yndlingsmodel. Det var efter al sandsynlighed langt fra første gang, det skete, i hans 640 flyvetimer som andenpilot.

Men denne gang gjorde han to ting, der dødsdømte ikke blot ham selv men også samtlige andre om bord. Først udløste han den mekanisme, som blokerer cockpitdøren. Derefter omprogrammerede han automatpiloten til at lade flyet dykke ned til blot 29 meter på det værst tænkelige sted på ruten, med få minutter igen før overflyvningen af Alpernes 2.000-3.000 meter høje bjergtinder.

Uden for var Patrick S. – en erfaren pilot med 6.000 flyvetimer bag sig – hurtigt blevet færdig på toilettet. Måske fordi han havde bemærket, at flyet var begyndt at tabe højde. Men da han via en intern telefon bad andenpiloten åbne døren, kom der ikke noget svar. Imens flyet fortsatte med at dykke, begyndte kaptajnen at banke løs på døren stadig kraftigere, indtil han forgæves forsøgte at sparke den ind.

På den anden side, inde i cockpittet, var der ingen reaktion. Andreas Lubitz var tavs, mens også de franske luftfartsmyndigheder over radioen forsøgte at komme i kontakt med ham. Heller ikke da flyet var nået så langt ned, at passagererne opdagede kollisionskursen og begyndte at skrige i panik, kom der et ord over hans læber.

Han sad bare der og trak vejret regelmæssigt, mens han med 700 kilometer i timen fløj sig selv og 149 andre – kolleger, forretningsmænd, fagforeningsfolk, operasangere, skolelærere, gymnasieelever og babyer – direkte ind i døden efterladende sig et stort og frygteligt spørgsmål rungende mellem bjergsiderne: Hvorfor i alverden, hvorfor?

Maratonløb og bøvede websider

Hver en sten, der umiddelbart var til at få øje på i Andreas Lubitz’ korte liv, blev torsdag vendt af såvel myndigheder som medier i forsøg på at finde et svar, efter at den franske anklagemyndighed midt på dagen havde afsløret de uhyggelige omstændigheder omkring ulykken.

Naboer til forældrenes kridhvide hus i Montabauer, hvor han stadig boede i perioder, kunne ikke fortælle ret meget og slet ikke noget der kunne forklare den ugerning, som flere af dem nægtede at tro på. Den unge pilot var vellidt og høflig. Stilfærdig men på ingen måde indesluttet og en særdeles ivrig motionist. Og imens de lokale blev krydsforhørt af journalister fra hele verden, brugte tysk politi det meste af dagen på at ransage forældrenes hus.

En Facebook-profil, som hurtigt blev lukket, kunne ikke bidrage med ret mange flere detaljer. Den afslørede, at han interesserede sig for technomusik og bowling samt, ikke overraskende, diverse flytyper – herunder den beundrede Airbus A320. Der var desuden billeder fra rejser til USA, hvor han bl.a. havde ladet sig fotografere foran San Franciscos Golden Gate, og link til Frankfurts halvmaraton, som han havde deltaget i, samt profilen »Wenn männer alleine sind« (Når mænd er alene) – en lidt bøvet Facebook-side med humoristiske videoer om hankønsvæsener, der tænder ild til prutter og fucker up, når de skal passe børn.

Depression?

Antyder linket med al sin ironiske distance en eller anden skjult frustration i forhold til den del af livet, som ikke har med machoaktiviteter som flyvning og sport at gøre?

Den eneste foreløbig synlige sprække i Andreas Lubitz’ på en gang perfekte og kedsommelige facade er en seks måneder lang orlov fra luftfartsskolen i Bremen. Topchefen for Lufthansa, Carsten Spohr, kunne på en pressekonference i går ikke gøre rede for, hvorfor den ellers lovende pilotaspirant havde holdt den lange pause. Men da han genoptog uddannelsen, havde han bestået samtlige psykologiske og tekniske test, og var blevet erklæret 100 pct. egnet til at flyve med en »upåklagelig indstilling«.

Ifølge moderen til en gammel skolekammerat, som Frankfurter Allgemeine Zeitung har talt med, skyldtes orloven depression.

»Han var åbenbart langt nede og helt brændt ud,« siger hun til avisen men tilføjer, at datteren havde mødt Andreas Lubitz kort før jul, og at han havde opført sig helt normalt.

Under alle omstændigheder må han på en eller anden måde være fløjet under radaren hos Lufthansa, som ifølge Spohr har verdens bedste piloter. Helt »upåklageligt« er det i hvert fald ikke at lukke sig inde i cockpittet, mens man i tavshed flyver sig selv og 149 uskyldige medmennesker direkte ind i en bjergside. Uanset motivet.