Som eksemplet viser, nærmer vi os nok fuld beskæftigelse i byggebranchen, men der er delte meninger om, hvor ophedet arbejdsmarkedet for håndværkere og andre byggefolk egentlig er.

Ikke så mærkeligt siger BAT-kartellet, der er organisation for ansatte i bygge- og anlægsbranchen, at stort set alle ledige håndværkere er i arbejde, og at der knokles for fulde omdrejninger.

Et absolut komfortabelt synspunkt for den tillidsmand, der skal forhandle løn- og arbejdsforhold, men der er nu også andre oplysninger, der peger i samme retning. Spørgsmålet er så, om ophedningen er så kraftig, at det begynder at gå ud over byggekvalitet og samfundsøkonomi.

Især staten, regionerne og kommunerne bygger på fuldt tryk. Op mod 70 pct. af opgaverne i byggebranchen består nu i nye superhospitaler, universitetsbygninger, veje og andre offentlige projekter, og det er rekordmange.

Bygherreforeningen mener da også, at vi styrer direkte imod problemer, så byggekvaliteten risikerer at falde, og priserne stiger på grund af mindre konkurrence.

Modsat mener Dansk Byggeri, at det er alt for tidligt at tale om flaskehalse og mangel på arbejdskraft, ligesom organisationen forventer, at aktivitetsniveauet vil falde, når eftervirkningerne af efterårets storme tager af, og når boligjobordningen med håndværkerfradrag stopper til nytår.

Det såkaldte byggeomkostningsindeks for boliger er steget 3,5 pct. det seneste år, og når man regner byggematerialer med, er det nu blevet 20.000 kr. dyrere pr. million kroner at bygge et nyt hus.

Men hvor stor er arbejdsstyrken i byggeriet egentlig? Og hvordan vil det gå i de kommende måneder? Det står ikke helt klart.

Kun halvdelen af de, der er uddannet som håndværkere, arbejder rent faktisk i fagene nu, så hvis trykket på byggefirmaerne stiger, vil flere måske søge tilbage.

En anden faktor er, hvor mange udenlandske byggefolk, der er i landet, og hvor mange der vil dukke op, hvis efterspørgselen stiger yderligere.

Forhåbentlig vil det ikke gå så hedt til, som da højkonjunkturen kulminerede i 2007, hvor priser og lønninger steg så kraftigt, at vi efterfølgende fik forringet den danske konkurrenceevne.