Udenlandske medarbejdere i Danmark er med til at fastholde opsvinget og forebygge mangel på arbejdskraft. Det gælder især i brancher som landbrug, skovbrug, service og industri, hvor det er svært at rekruttere medarbejdere.
»Vi kan se, at hvis vi ikke havde adgang til udenlandsk arbejdskraft, var vi løbet tør for hænder,« siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) på baggrund af en ny rapport om betydningen af udenlandsk arbejdskraft.
Mandag rejser han til årsmødet i World Economic Forum i Schweiz, hvor kampen om talent og kvalificeret arbejdskraft bliver et vigtigt punkt på dagsordenen for de knap 2.000 erhvervsledere og flere end 70 stats- og regeringschefer, der deltager.
Forud for WEF-mødet annoncerer Troels Lund Poulsen et nyt regeringsudspil, der skal gøre det nemmere at tiltrække mere international arbejdskraft og talent til Danmark. Ifølge ministeren vil regeringen præsentere udspillet i marts-april.
»Vi vil sikre, at de, der gør Danmark rigere, kan få lov til at bidrage til det danske samfund,« siger han.
Ifølge den nye rapport »Mobilitet blandt udenlandsk arbejdskraft« udgør udenlandsk arbejdskraft en stigende andel af beskæftigelsen herhjemme. I 2016 udgjorde den ca. ni pct. af fuldtidsbeskæftigelsen, og den sikrer generelt et mere velfungerende arbejdsmarked.
En stor fordel er, at udenlandsk arbejdskraft fungerer som buffer. Når det går skidt for økonomien – som det skete under finanskrisen – forlader mange udenlandske ansatte Danmark. Fra 2008 til 2010, da krisen slog hårdt mod dansk økonomi, faldt fuldtidsbeskæftigelsen for pendlere med 30 pct. Når det omvendt går godt, strømmer udenlandsk arbejdskraft hertil og er med til at modvirke en mangel på arbejdskraft, der hurtigt kan koste dyrt i forhold til tabte ordrer og udflytning af produktion til andre lande.
Rapporten viser også, at udenlandsk arbejdskraft særligt finder vej til brancher med mangel på arbejdskraft.
»Rapporten er et wakeupcall, for den viser, at vi bliver nødt til at sikre os, at virksomhederne kan få den fornødne arbejdskraft. Det bliver en endnu mere presserende opgave i 2018,« siger Troels Lund Poulsen.
Modstanden fra DF og S
Han er klar over, at regeringen får svært ved at få støtte hos S og især DF.
»Vi må sige til befolkningen, at vi ikke nødvendigvis har flertal for den politik, vi lægger på bordet, men så må de øvrige partier bekende kulør og fortælle, hvordan de vil løse udfordringerne,« siger Troels Lund Poulsen.
Til det siger Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen: »For os gælder det først og fremmest om at få de ledige i Danmark i arbejde, specielt de mange indvandrere. Vi har aldrig haft noget imod, at der kommer højtuddannede og dygtige folk hertil i en periode, hvis der ikke er en dansker, som kan tage jobbet. Men vi har ikke brug for flere analfabetiske landarbejdere fra Afrika, og vi skal dæmme op for, at EU-borgere trækkes herop, fordi danske virksomheder har svært ved at finde arbejdskraft til lavtlønsjob. Så må vi lægge mere pres på de ledige.«
Troels Lund Poulsen mener, det bliver nødvendigt at gøre mere for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft og internationalt talent:
»Der bliver hårdere kamp om arbejdskraften og især om adgangen til talent, som er lig med øget velstand. I en verden, hvor firmaer kan opstå fra ingenting og hurtigt vokse til store virksomheder, er knowhow og viden afgørende i forhold til at udvikle et samfund. Giver vi afkald på at få de bedste talenter hertil, giver vi også afkald på en del af vores velfærd,« siger Troels Lund Poulsen.
»Det er, som om vi tror, at alle kloge mennesker i hele verden bliver født og vokser op her i landet. Der er brug for, at vi erkender, at viden og kompetencer skal vi også låne af, hvis vi skal blive bedre.«
Den dag, man ikke har arbejde, skal man ikke være i Danmark
Samtidig betyder den økonomiske fremgang i de østeuropæiske lande i EU, at de i stigende grad bruger egen arbejdskraft hjemme.
»Der er sket det lykkelige, at i mange af EUs nye medlemslande vokser velstanden. Reallønnen stiger f.eks. i Polen, og derfor kan vi ikke forvente, at folk vil komme til Danmark i samme omfang. Derfor må vi finde en model for dem, der vil bidrage til at gøre det danske samfund rigere. Det gælder også for dem, der kommer fra lande uden for EU,« siger Troels Lund Poulsen.
Han er klar over, at en del vælgere vil være skeptiske over for planen, bl.a. fordi en stor del af de indvandrere, der i årtier er kommet til Danmark, er endt uden for arbejdsmarkedet.
»Derfor skal regeringens plan for at tiltrække arbejdskraft og talent – hvad enten det er talent for at bruge hovedet eller hænderne – bindes op på, at man har arbejde. Den dag, man ikke har arbejde, skal man ikke være i Danmark. Der skal være sikkerhed for, at man er med til at gøre Danmark rigere. Der skal ikke være sikkerhed for, at man ender på kontanthjælp. For det er gift for samfundet,« siger Troels Lund Poulsen.
Han understreger, at tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft derfor ikke må blive en sovepude i forhold til at hjælpe de mennesker, som står på kanten af arbejdsmarkedet, ind på arbejdsmarkedet, i takt med at det nuværende opsving skaber nye job.