Det er stensikkert, at projektørerne vil skinne på den amerikanske præsident, Donald Trump, når årsmødet i World Economic Forum i Schweiz går i gang efter weekenden.
Men i løbet af mødet vil lille Danmark også komme i rampelyset.
Der vil bl.a. være fokus på de danske virksomheder, der eksporterer grønne og bæredygtige løsninger til resten af verden. Men der vil også være ny interesse for et felt, som de færreste danskere tænker over til daglig – nemlig den måde, som vores arbejdsmarked er skruet sammen på.
Herhjemme tager vi det for givet, at politikere, arbejdsgivere og fagbevægelse gør sig umage for at finde fælles løsninger. Der er nok heller ikke mange danskere, der bruger tid på at filosofere over den særlige danske flexicurity-model, der betyder, at virksomheder herhjemme har nemt ved at ansætte og afskedige, mens medarbejdere omvendt får økonomisk støtte, jobtræning og uddannelse, hvis de mister jobbet.
Tager vi regeringens Disruptionrådet – hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sidder for bordenden – ved mange formentligt slet ikke, at det eksisterer og hvad det laver. Og da regeringen i oktober præsenterede en vigtig trepartsaftale om efteruddannelse og livslang læring, fyldte det meget lidt i de fleste medier.
Uddannelser, der passer til fremtiden
Alle disse ting er imidlertid genstand for betydelig opmærksomhed rundt om i Europa og i World Economic Forum (WEF), som i dag er en af verdens mest indflydelsesrige organisationer på globalt plan.
Forud for årsmødet i Davos har WEF af samme grund inviteret beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) med i en styregruppe, der arbejder under overskriften »The Future of Education, Gender and Work«, og som netop skal fokusere på uddannelse og kompetencer, ligestilling mellem kønnene samt arbejde og beskæftigelse.
Gruppen består af 31 ledende internationale beslutningstagere og eksperter fra den offentlige og private sektor, civilsamfund og den akademiske verden. Ministre fra bl.a. Canada, Sydafrika, Rusland og Argentina samt generaldirektørerne fra ILO og UNESCO er også med.
En af opgaverne handler om at udvikle uddannelser, der passer til fremtidens behov. Gruppen skal også komme med ideer til, hvordan der kan skabes efteruddannelse i massiv skala, så medarbejdere kan lære nyt og skifte job, når den fjerde industrielle revolution med en hidtil uset brug af digitalisering, robotter og kunstig intelligens vil ændre arbejdet for millioner af mennesker.
Det er netop disse skelsættende forandringer, regeringen tager bestik af i Disruptionrådet. Her forsøger man at forberede Danmark – og danskerne – til at komme sikkert ind i den digitale tidsalder.
Det er også derfor, at Troels Lund Poulsen er inviteret med i styregruppen i WEF, for overalt i verden skal man for alvor finde ud af, hvordan man får folk med i de store omstillinger, der venter forude.
Et særligt blik på Danmark har også den franske præsident, Emmanuel Macron. Han kæmper intenst med at ændre det stive og fastlåste franske arbejdsmarked, der i årevis har været en af årsagerne til landets skuffende økonomiske udvikling.
I Beskæftigelsesministeriet har Troels Lund Poulsen bl.a. haft besøg af den franske beskæftigelsesminister, som ville høre om det danske arbejdsmarked, og i sidste uge kom 35 MBA-studerende fra det verdenskendte Stanford University forbi for at høre ministeren fortælle om den danske model.
Første LO-formand på talerstolen
Finansminister Kristian Jensen (V) fortæller også, at han mærker, at der er international interesse for at høre om Disruptionrådet og samarbejdet mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Efter hans mening er forklaringen, at flere og flere ude i verden begynder at forstå, at hvis de ikke i tilstrækkelig grad får guidet folk sikkert ind i den nye tidsalder, vil resultatet hurtigt blive mere splittede, polariserede og ustabile samfund.
Og at der kigges langt efter den danske model, kan LOs formand, Lizette Risgaard, også skrive under på. Om få dage i Davos skal hun som den første LO-formand holde taler og deltage i debatten om, hvordan man bedst ruster et land til de forandringer, som nye teknologier trækker med sig.
Thomas Larsen er Berlingskes politiske analytiker