Dronning Margrethe II fejrer i disse dage sit 40 års jubilæum som regent i Danmark - et "job", hun overtog efter sin far. Men hvad nu, hvis Dronningen slet ikke var dronning?

Hvis det ikke var forudbestemt, at dronning Margrethe skulle arve tronen efter sin far, hvis hun slet ikke var kongelig, men blot den ældste af en børneflok på tre piger, der selv havde valgt sin levevej. Hvilken vej ville hun så være gået?

Berlingske giver et bud: Hvis man skal prøve at gætte på den vej, som Dronningens ville have valgt, hvis hun kunne, kan man først og fremmest se på hendes fritidsinteresser.

Fra amatør til rost kunstner

En lidenskab, som dronning Margrethe har, er kunsten. Hun har arbejdet med scenografi til opsætninger i Tivoli og på Det Kongelige Teater og har udstillet sine billedkunstværker på nogle af de største af landets museer.

Sidst, Berlingskes kunstanmelder, Torben Weirup, anmeldte Dronningens kunst, var, da hun udstillede på Brandts Klædefabrik i Odense i 2003. 

Dengang høstede Dronningen ros fra Torben Weirup for at have udviklet sig fra »glad amatør til egentlig kunstner, og det er som det sidste, hun har udstillet i de senere år og ikke mindst gør det ved denne lejlighed.«

- Det er altså en god udstilling (…) Og i tilgift demonstrerer dronning Margrethe med sine sjælfulde landskaber, at hun har bevæget sig ud, hvor grunden ikke er så sikker som i traditionen, men hvor mulighederne til gengæld står mere åbne, skrev Torben Weirup.

Af andre anmeldere er hun blevet kaldt »søndagsmaler« med henvisning til, at kunsten er Dronningens fritidsbeskæftigelse, og at det skinner igennem, at hun ikke er professionel.

En kreativ sjæl

Anmelderne er altså ikke enige om Dronningens kunstneriske talent. Men hvad siger de professionelle ude på Det Kongelige Danske Kunstakademi?

- Hun kunne sagtens være blevet noget inden for et kreativt fag, scenografi eller noget andet. Det vil jeg absolut påstå. Hun er en kreativ sjæl. Hun har et åbent sind, siger professor i maleri ved Kunstakademiet, Anette Abrahamsson.

Men om hun kunne have levet udelukkende af sin billedkunst, ønsker Anette Abrahamsson ikke at udtale sig om.

Svær at sælge

Tre af Dronningens landskabsmalerier blev en del af Statens Museum for Kunsts faste samling tilbage i 2006, da Allis Helleland var museumsdirektør. I dag ønsker hun ikke at kommentere på erhvervelsen, men dengang udtalte Helleland:

- Nu er kunstnerisk kvalitet jo noget, der altid kan diskuteres. Mine inspektører og jeg er ansat til - for vore beskedne midler - at købe det ind, vi mener, hører til i samlingerne, og vi har den højeste kunstfaglige ekspertise i landet og mange års erfaring. Eftertiden vil kunne dømme, om vi køber det rigtige, ligesom vi kan bedømme det, vore forgængere har indkøbt. 

Men hvad så med lønnen? Kunst er en smagssag, og det kan være vanskeligt at afgøre, om et værk er af høj kunstnerisk kvalitet. Men for at kunne leve af kunsten, skal den også kunne sælges.

Det er selvfølgelig også svært at vide, om dronning Margrethes kunst ville blive solgt, hvis hun ikke var dronning. Men sidst, dronning Margrethe havde kunst til salg, gik det – trods en dobbelt så høj vurdering – til 130.000 kroner.

Arkæologi i blodet

Som bekendt er der en tendens til, at man vælger at følge i sine forfædres fodspor. Det gælder også for dronning Margrethe – ikke i tronfølgens forstand, men hvad angår fritidsinteresser.

Det er nemlig ikke bare royalt blod, der flyder i vores regents årer. Hendes morfar, Kong Gustav Adolf af Sverige, har givet dronning Margrethe en medfødt kærlighed for arkæologien.

Et billede fra 1967 viser en 27-årig prinsesse i færd med at studere en udgravet genstand sammen med sin morfar under nogle udgravninger i Rom. 

Kunne være blevet en dygtig arkæolog

Dronningen er så bidt at arkæologien, at hun er uddannet inden for faget. Hun har læst arkæologi på Cambridge Universitet i England fra 1960-61, og hun har taget del i utallige udgravninger, blandt andet i Italien, både som interesseret besøgende og som aktiv arkæolog.

I 1962 og 1963 var hun i Nubien af to omgange for at være med til at redde de arkæologiske minder fra farao-tiden sammen med store internationale ekspeditions-gravehold. 

Professor i forhistorisk arkæologi ved Saxo-instituttet på Københavns Universitet, Klavs Randsborg, har arbejdet sammen med Dronningen under udgravninger og været medforfatter til bogen 'Dronningen og Arkæologien’.

Han bekræfter over for Berlingske, at Dronningen nærer en særlig interesse for faget, og at hun – med den rette uddannelse – sandsynligvis kunne være blevet en dygtig arkæolog.