Hvorfor gør I det?
»Fordi så vinder vi.«
Så I har set lyset?
»Fuldstændigt.«
Jonas Engberg laver et lille nik med hovedet - den slags man laver, når man er sikker i sin sag. Han læner sig lidt ind over bordet, kortvarigt, og så tilbage igen. Han kigger på mig uden den mindste tvivl i øjnene.
Ved siden af sidder et midaldrende par og spiser rundstykker med blå birkes og drikker kaffe. Børnehvin bliver halvt overdøvet af en radio, der spiller popmusik, og en stemme, der annoncerer tilbud.
Restauranten og resten af det blå-gule varehus er lyst op af LED-pærer, og udenfor svajer en vindmølle dovent rundt. Når det midaldrende par ved siden af er færdig med deres formiddagskaffe, bliver de bedt om at sortere deres affald.
Både LED-pærerne, vindmøllen og affaldssorteringen er brikker i det store puslespil af samfundsansvar, som IKEA forsøger at løfte, og som Jonas Engberg står i spidsen for som varehusets chef for bæredygtighed.
Den svenske møbelkæde er ikke den eneste virksomhed, der kerer sig om sit samfundsansvar. A.P. Møller - Mærsk arbejder for eksempel på at være ledende inden for genanvendelse af containerskibe, og de vil bidrage til at halvere mængden af madspild – i dag har de 27 pct. af det globale marked for transport af nedkølet mad.
H&M samarbejder med Unicef for at undgå børnearbejde, og de har dedikeret en hel kollektion til bæredygtighed: H&M Conscious, der er lavet fra økologiske og genanvendte materialer. Derudover har du siden 2013 kunnet aflevere dit aflagte tøj i butikkerne, hvorefter H&M sørger for genanvendelse af det.
Carlsberg lancerede i 2017 kampagnen »Together Towards Zero«, hvor ambitionen er at reducere vandspild, CO2-aftrykket og arbejdsulykker på bryggerierne og sørge for, at forbrugeren drikker ansvarligt.
Når virksomhederne er så ivrige efter at påråbe sig deres ansvar, skyldes det i høj grad, at forbrugerne efterspørger det. Vi stiller krav til, at vores Ingatorp-spisebord er produceret under ordentlige forhold, at IKEA betaler skat, og mest af alt stiller vi krav til, at virksomhederne tager hensyn til miljøet. Vi vil have grøn energi, genanvendelige materialer og masser af regnskove.
Men gør det nogen forskel, når IKEA producerer Ingatorp-spisebordet på forsvarlig vis og laver plastikposer af genanvendeligt plastik? Er det ikke bare tynde floskler, de kan bruge som et marketingsstunt, der kan give forbrugeren god samvittighed, når han eller hun handler?
Den 78-årige canadiske professor Henry Mintzberg mener i hvert fald, at der skal lidt mere til. Han har været professor ved McGill University i Montreal i 40 år og er kendt som en organisations- og ledelsesguru. I 2015 udgav han bogen »Rebalancing Society«, der handler om at genetablere balancen i samfundet og passe bedre på planeten.
Han er fløjet over Atlanten for at være gæst hos Copenhagen Business School og netop tale om, hvordan vi kan genfinde balancen med udgangspunkt i én ting: bæredygtighed.
Den skal ifølge Mintzberg fødes ud af en treenighed bestående af en respekteret offentlig sektor, en ansvarsfuld privat sektor og en robust plural sektor.
Den plurale sektor består for eksempel af forbrugerne, tænketanke og NGOer som Greenpeace, og tanken er, at forbrugerne engagerer staten til at lovgive på en måde, der gør det nemt for virksomhederne at drive forretning på en bæredygtig facon.
Ingen af de tre sektorer må dominere de to andre. De skal derimod være ligeværdige for at skabe balance, og jeg får anledning til at møde professoren og spørge, om det er tilfældet i Danmark. Det vender vi tilbage til.
