Sidste nyt fra underverdenen: Efter et møde mellem toppen af Bandidos og Hells Angels i denne uge skal der være gået befaling ud til fodsoldaterne. Vi taler om de godt tusind unge, tatoverede mænd, mange pumpet op på steroider og kokain, med adgang til automatvåben og sprængstof. Rockerlærlingene har fået besked på at holde sig i ro, og at de vil blive holdt ansvarlige for ethvert brud på disciplinen.

Hvis denne befaling står til troende, følger den det mønster, vi har set gennem de seneste par år, hvor der har været en række sammenstød mellem folk med tilknytning til Bandidos og Hells Angels i Aalborg, Esbjerg og København. Et symbolsk udfald mod modstanderne er hurtigt blevet afløst af udglattende meldinger fra såvel topfolk fra de to rivaliserende klubber som politiet.

Uoverensstemmelser er blevet handlet af klubberne imellem, og der er blevet udstedt gensidige forsikringer for at holde konflikter på et lokalt niveau eller mellem enkelte medlemmer af klubberne, alt sammen for at undgå en gentagelse af den store nordiske rockerkrig.

Der er sådan set kun ét problem: De symbolske udfald provokationerne klubberne imellem fortsætter og optrappes. Og den verdens symbolsprog er altså svært at misforstå. Bandidos åbner en afdeling på Hells Angels territorium på Amager nær vigtige Christiania, hvorefter ukendte gerningsmænd stjæler en renovationsvogn og kører den durk ind Bandidos’ nye klub. Sådan fjerner man affald ...

At vi trods alt ikke allerede står med en rockerkrig i fuld skala med panserværns-raketter og nedmejninger af rockere på åben gade er dog ikke nogen tilfældighed: Dels holder en gammel garde af rockere, som skabte deres navn under den nordiske rockerkrig, stadig klubberne i et jerngreb, dels hersker der en delikat balance mellem stærke interesser på tyvenes marked: Markedet for organiseret kriminalitet.

Du er intet uden klubben

Hvis man køber et kilo hash, kan man ikke finde finansiering i en bank, man kan ikke klage til Forbrugerombudsmanden, gå til politiet eller domstolene, hvis der opstår en uenighed om varen. Og man kan ikke sende kunderne i RKI, hvis de ikke betaler.

Dette gælder ikke bare hash det gælder alle illegale produkter, som kvinder, våben, narko osv. At det overhovedet kan lade sig gøre at få markedet til at fungere at man kan forsyne Danmark og Norden med alle disse illegale produkter fra hele verden skyldes et ret veludviklet aftalebaseret system med kreditlinjer, der kan strække sig hele vejen fra Colombia til Vesterbro.

Kriminelle grupper håndhæver disse aftaler om nødvendigt med vold. Men det er faktisk ikke deres væsentligste funktion: For at operere på tyvenes marked, i hvert fald i større skala og globalt, kræver det, at nogen garanterer for dig. Altså at dine samarbejdspartnere ved, hvor de kan henvende sig i tilfælde af, at der f.eks. skulle opstå problemer med betalingen. Modsat vil aftageren være interesseret i en lignende garanti, hvis der skulle vise sig at være problemer med produktets kvalitet.

Uden denne garanti ville vi se en underverden i permanent krig med drab og mishandlinger hver eneste dag. Det er stadig ikke tilfældet, selv om vi i den nuværende bandekrig faktisk er over et dusin dræbte, 50 sårede og hundrede skudattentater.

Pointen er, at mens det enkelte rocker- eller bandemedlem selvstændigt opererer i markedet med et eller flere produkter, gør det netværk, han er en del af, det muligt for markedet overhovedet at fungere.

Husk, at du intet er uden klubben.

Undertiden er det en lektie, som selv erfarne spillere på markedet glemmer, hvorefter klubben repeterer den med et baseballbat.

I de gode gamle dage udvikledes der nærmest et duopol på dette marked herhjemme: Fredsaftalen efter den store nordiske rockerkrig tillod ifølge politiet en deling af Danmark mellem De Røde (Hells Angels farver er rød og hvid) og De Gule (efter bundfarven på Bandidos ’ rygmærke).

Siden voksede indvandrerbanderne i tal og styrke. På gaden taler man om De Sorte (skønt de også tæller hvide etniske danskere).

De Sorte er ikke en gruppe, men mange kriminelle grupper alene i hovedstadsområdet: BGP (Blågårds Plads), Brothas (Mjølnerparken), Black Cobra (Roskilde og Køge), Bloodz (Greve), VHK (Værebros Hårde Kerne), TGV (Tåstrupgård) og mange, mange flere. Nedenunder hver enkelt af disse samlebetegnelser gemmer der sig ofte to, tre eller fire kriminelle slæng, som i øvrigt sagtens kan være i interne modsætningsforhold.

Et klassisk oprustningskapløb

Nogle af de mest blodige og langvarige konflikter udspiller sig faktisk mellem folk, der har boet i den samme blok, gået i skole og spillet fodbold sammen, men nu vil udrydde konkurrencen i kvarteret.

Desuden er der nogle meget stærke etniske netværk, som opererer i det illegale marked på tværs af kvarterer og grupper, bestående af tyrkere, serbere og pakistanere for at nævne et par stykker.

Man kan altså tale om et oligopol et marked hvor flere store spillere, helt efter kendte kapitalistiske principper, men dog i det skjulte, konkurrerer heftigt. Men ligesom i det almindelige liv afgøres ikke alt af økonomi og effektivitet, men også af politik og i sjældnere tilfælde krig.

Styrkeforholdet i den danske underverden kan lige nu groft forenklet gøres sådan op:

De Røde (Jørn Jønke Nielsen m.fl.) og De Gule (indtil for nylig Jim Tinndahn, nu Michael ’Kokken’ Rosenvold, m.fl.) er talmæssigt cirka lige stærke, lyder det fra politiets eksperter. Der har været tale om et helt klassisk oprustningskapløb, og det er ikke helt tilfældigt faktisk lå det netop i fredsaftalen efter rockerkrigen, at ingen af de to rivaler måtte vokse sig større end den anden.

Men den fred kom med en pris: Det betyder igen groft forenklet, at De Sorte kommer til at afgøre, hvem der vinder en eventuel krig. Store Abde, bandelederen fra Blågårds Plads, spiller sådan set samme rolle som de Radikale og Margrethe Vestager (R) i dansk politik: Hun indtager ikke Statsministeriet, til gengæld afgør hun, hvem der vinder magten.

Historisk set har De Gule haft et tæt forhold til De Sorte. Bandidos er kommet rigtigt meget på Blågårds Plads på Nørrebro i København, og selv om det samme kan siges om mange toneangivende HAere for år tilbage, virker forbindelsen bare ikke så varm. Slet ikke efter at Hells Angels’ AK81ere begyndte at køre ind i hjertet af Nørrebro for at dræbe og samtidig udråbte utilpassede indvandrerunge som »sjakaler« med Store Abdes lillebror, den såkaldte Lille Abde, som det mest prominente eksempel.

Bander benytter medierne til at føre politik

Mens bandekrigen på Nørrebro var på sit højeste, gik Jønke ud på Danmarks Radio og talte varmt om Store Abde. Jønke kendte ham fra fængslet, han var bestemt ikke nogen »sjakal«, tværtimod havde han »nosser«, udtalte Jønke til P1.

Det fortæller noget om, hvor langt De Røde vil gå for at undgå at skubbe De Sorte helt i armene på De Gule og ikke så lidt om, hvordan rockere og bander benytter medierne til at føre politik. De Røde har ført en del-og-hersk-politik, hvor de har haft held til at splitte indvandrergrupperne i det omfang de ikke selv har klaret at lægge sig ud med alt og alle på kryds og tværs.

Men der er sket to ting de seneste uger, der fortæller noget om, at de konstante konflikter tærer på Hells Angels interne sammenhold, samt måske at Rød vil strække sig meget langt for at retablere en form for fred:

Tre af Hells Angels mest iøjnefaldende medlemmer er ude. Den ene er selveste Brian Sandberg, manden der opbyggede AK81 og ifølge byretten gav ordren om likvideringer på Nørrebro.

Den anden er hans tro væbner, den 26-årige Mazdak Fabricius, som fik 13 års fængsel for at skyde bandekrigen i gang med drabet på Osman Nuri Dogan i Tingbjerg. Ingen af de to er i »bad standing«, de er bare blevet bedt om at forlade klubben, de er »left«. Det gør dem i praksis til frit bytte for De Sorte.

Med Mazdak og Sandberg ude synes det ikke umuligt, at Blågårds Plads faktisk vil holde sig i ro på sidelinjen, hvis det måtte komme til en decideret krig mellem Hells Angels og Bandidos. Det kan vise sig helt afgørende for udfaldet af en mulig konflikt.

Den tredje mand, som Hells Angels har besluttet sig for bryde med, var ikke så heldig som Mazdak og Sandberg. Den ansigtstatoverede HAer Phillip Nielsen fra Ishøj tumlede for nylig blødende og knivstukket ud af en bil på Ugandavej på Amager.

Politiet mener, at HAerne selv står bag. Phillip Nielsen regnes ellers for en af hovedkræfterne bag det kludetæppe af alliancer, som HAerne har indgået med De Sorte, især Black Cobra på Vestegnen. Sammen med folk fra Cobra og Brothas på Nørrebro marcherede Phillip Nielsen demonstrativt ned ad Strøget i april og sørgede for at lægge en video ud på YouTube af optrinnet.

Alle de klassiske forklaringer på udsmidningerne siver allerede fra miljøet. Man kan som altid, når man ser den slags dramatiske fald i toppen, frit vælge mellem tre varianter: Enten handler det om noget med de andre HAeres damer, noget med penge eller at offeret har ført sig frem på klubbens bekostning. Kun meget få kender den sande historie, og det er sådan set også helt ligegyldigt: Det handler formentlig om politik, nye alliancer og dagsordener.

Sendte han skraldebilen ind i klubhuset?

Vi så det allerede tidligt i bandekrigen, da HA udskiftede ellers loyale, veltjente folk i ledelsen af Aarhus og Odense. Nu ser vi det i København.

Formelt ledes Hells Angels efter princippet én mand, én stemme. Reelt køres klubben af veteranerne fra den store nordiske rockerkrig. Af folk som Jørn Jønke Nielsen, Svend Erik Holst og Blondie. At tage 16 års fængsel for klubben giver den ultimative moralske autoritet, og så længe de kan holde sammen, styrer de tilsyneladende klubben.

Der har været spekuleret i, at Phillip Nielsen var manden, som fik AK81ere til at sende skraldebilen ind i Bandidos’ klubhus.

Hvis det er tilfældet, virker det nærmest utænkeligt idiotisk, ja, selvmorderisk, at han skulle have gjort det, medmindre det var clearet med toppen af HA.

Ikke desto mindre kan man nu over for De Gule lade forstå, at der var tale om et løst missil, og at klubben selv har håndteret sagen. De Gule har foreløbig reageret afdæmpet på hændelsen med renovationsbilen. De kan slet ikke forestille sig, at den skulle komme fra HA, har de udtalt, og da Michael »Kokken« Rosenvold for nylig blev anholdt og var for retten, spurgte journalisterne ham til risikoen for en rockerkrig:

»Ingen kommentarer, ingen kommentarer,« sagde han.

Når De Gule og De Røde viger tilbage for krigen, skyldes det selvfølgelig både, at den vil koste både i blod og penge. Ingen bryder sig om, at uskyldige risikerer at miste livet, som dengang den 29-årige enlige mor Janne Krohn i Titangade blev offer for en panserværnsraket. Som nabo havde hun taget imod en invitation til fest i Hells Angels’ klubhus. Men det skyldes også, at politiet som lederen af Rigspolitiets NEC i dagens interview med Berlingske siger er begyndt at lufte muligheden for at lukke klubhuse og indføre zoneforbud som under 1990ernes rockerkrig.

I Berlin har retten faktisk lukket flere HA-klubhuse, og det er lidt af et skrækscenarie for begge klubber. Hvis »Kokken« og Jønke ikke har klubhusene, rygmærkerne, tirsdagsmøderne og adgangen til medierne som talsmænd, vil de skulle kæmpe fra gadehjørne til gadehjørne med unge indvandrerfyre og danske unge især fra hooligan- og motionscentermiljøet. Og de vil ikke tøve med at gøre det nødvendige for at få råd til den næste North Face-jakke og en let brugt BMW.

At se sine fjenders lig flyde forbi

Reaktionen fra Blågårds Plads har været bemærkelsesværdig afdæmpet. De syntes nærmest, det var lidt synd for Sandberg, lod man forstå i en formiddagsavis. Set udefra har Store Abde og De Sorte høstet indtil flere sejre i den såkaldte bandekrig, selv om den slet ikke er slut endnu: Først trak Hells Angels sig fra klubhuset på Nørrebro af hensyn til naboerne, som det hed. Siden har Jønke mest opholdt sig i Vejle og Esbjerg. Nu er Sandberg og Mazdak på egen hånd. Phillip Nielsen, der smedede alliancen mellem HA, Black Cobra og Brothas, overlevede kun akkurat.

Bandekrigen adskiller sig fra den store nordiske rockerkrig ved dens langsomme udvikling: Den har stået på siden august 2008. Tålmodighed og udholdenhed ser ud til at blive nøgleordene som i det gamle kinesiske ordsprog: Den, der lever længe nok, vil se sine fjenders lig flyde forbi.

Der er kun én forskel: I rockermiljøet er ligene faktisk for det meste gamle venner.