Det mener partierne om tre kernespørgsmål i flygtningedebatten
1. Hvor mange af de i alt 160.000 asylansøgere, der er kommet til EU i de seneste måneder, bør Danmark tage?
2. Bør Danmark tilslutte sig obligatoriske EU-kvoter til fremtidig fordeling af asylansøgere?
3. Bør Danmark ændre den nuværende grad af kontrol ved grænserne?
Jakob Ellemann-Jensen (V), politisk ordfører
1. Vi er omfattet af retsforbehold, så derfor indgår vi ikke i den fordelingsnøgle. Vi har i den grad allerede taget mere end vores fair andel af den gruppe.
2. Nej.
3. Ikke som det ser ud lige nu. Myndighederne holder øje med situationen i grænseområderne og vil vurdere, om der er brug for en styrket indsats. Men her og nu er der ikke behov for det.
Dan Jørgensen (S), udlændinge- og integrationsordfører
1. Som udgangspunkt ingen, men skal vi tage imod nogle frivilligt, må det i givet fald bygge på et udspil fra regeringen.
2. Nej.
3. Vi vil gerne have tilført flere midler til politiet i grænseområdet, men vi vil ikke have indført en egentlig grænsekontrol.
Martin Henriksen (DF), udlændinge- og integrationsordfører
1. Jeg mener ikke, Danmark skal tage nogen. Regeringen prøver at tegne et billede af, at Danmark ikke er presset, men det er ukorrekt. Der er grænser for, hvor mange flygtninge vi kan håndtere herhjemme, så det er meget mere relevant at hjælpe i nærområderne.
2. Nej. Det er muligt, at Danmark det første år vil få tildelt en kvote, der er til at håndtere. Men året efter og året efter igen kan vi lige så godt få tildelt endnu større kvoter, der får det danske asylsystem til at bryde sammen. Hvis vi først har afgivet suveræniteten, er det ude af vores hænder.
3. Ja, der skal være mere grænsekontrol. Selv om regeringen og andre partier siger, at vi ikke har haft grænsekontrol i Danmark, har jeg med mine egne øjne set, at vi har haft noget, der kommer meget tæt på for eksempel ved overgangen mellem Tyskland og Rødby.
Johanne Schmidt-Nielsen (EL), politisk ordfører
1. I forhold til de 160.000 må fordelingen tage udgangspunkt i de enkelte landes økonomiske formåen og befolkningstal, som kommissionen foreslår. Men vi er stadig i gang med at vurdere, om kommissionens fordelingsnøgle er fair.
2. Vi vil gerne opfordre til, at Danmark frivilligt tilslutter sig en permanent fordelingsnøgle. Det er helt uholdbart, at det er de lande, som tilfældigvis har EU’s ydre grænser, der i princippet skal løse hele flygtningeopgaven.
3. Der kan være gode grunde til at have mere politi i grænseområdet for blandt andet at have bedre mulighed for at tage våben- og narkosmuglere. I forhold til asylområdet vil det sandsynligvis betyde, at antallet af indgivne asylansøgninger stiger. Det handler ikke om at fange flygtninge, men blandt om kvindehandel og narkosmuglere.
Simon Emil Ammitzbøll (LA), politisk ordfører, gruppeformand, rets- og integrationsordfører
1. Danmark har forbehold og skal derfor ikke tage nogen af de 160.000. Danmark tager allerede en del, der er større end den, vores lands størrelse lægger op til.
2. Nej. Reglerne for, hvem der skal kunne få asyl i Danmark, skal bestemmes i Danmark. Både hvem og hvor mange. Desuden tager Danmark allerede vores andel.
3. Foreløbig nej. Danmark har bare været et transitland, så vi har ikke som andre lande oplevet et så stort pres. Vi stoler, at myndighederne vurderer i hvilket omfang, der er brug for at patruljere grænsen.
Uffe Elbæk (ALT), politisk leder
1. Ud fra vores økonomiske formåen og størrelsen på Danmark kan vi helt klart tage flere, end dem vi gør for øjeblikket. Kommissionen foreslår 3.000, men vi kunne også tage flere end det.
2. Ja, det bør vi i den grad. Det her kan kun løses ved, at de europæiske lande arbejder tæt og forpligtende sammen. Det bliver kun vigtigere fremadrettet.
3. Det afhænger af den konkrete situation. Hvis det eskalerer, kan der være rimelighed i at have grænsekontrol i en kort periode, men som udgangspunkt skal vi ikke have grænsekontrol i Europa.
Morten Østergaard (R), partileder
1. Der er blevet lagt op til 3.000, kan jeg forstå på statsministeren. Og det synes jeg er fuldt rimeligt. Derudover kan Danmark med fordel være med i en mere permanent ordning. Hvor mange flere (asylansøgere, red.) det vil give, kan man jo ikke vide.
2. Ja. Uanset hvordan man vender og drejer det, må det være i Danmarks interesse at der bliver skabt ordnede forhold og løftet i flok. Vi skal sikre værdig modtagelse af asylansøgerne, og det vil ikke nødvendigvis føre til flere flygtninge til Danmark.
3. Nej. Ikke i form af grænsekontrol. Men vi har brug for at sikre, at de flygtninge, der passerer gennem Danmark, de ved hvilke regler, der gælder.
Pia Olsen Dyhr (SF), formand
1. Danmark bør tage ca. 3.000 af de ekstraordinære asylansøgere. Det svarer til, at Danmark løfter sin del af den akutte opgave.
2. Danmark skal fortsat være en del af de fælles løsninger og dermed også en del af en permanent håndtering og fordeling af asylansøgere.
3. Nej. Vi skal fortsat arbejde tæt sammen med politi og myndigheder i vores nabolande om at løse opgaven på den bedste måde.
Søren Pape Poulsen (K), partiformand
1. Vi tager i forvejen en stor del af dem, der er vores ansvar. Jeg vil gerne drøfte, hvad vi skal gøre fremadrettet, og hvis vi skal tage flere, synes jeg, vi skal overveje David Camerons model, hvor vi tager dem direkte fra flygtningelejrene. Så får vi dem, der virkelig har brug for hjælp, og som ikke har penge til at betale en menneskesmugler for at komme til Danmark.
2. Vi skal ikke tilslutte os et kvotesystem, men vi skal konstruktivt gå i dialog for at løse det internationalt. Det skal løses i fællesskab både i Europa, men de arabiske lande skal også tage et ansvar.
3. I situationen hvor EUs ydre grænser er under pres, og vi får en ekstraordinær tilstrømning, er det nødvendigt i en kortere periode at gøre brug af grænsekontrol. Vi er nødt til at have styr på, hvem der opholder sig i landet.