Når par, der ellers lever i fasttømrede forhold, undlader at flytte sammen, lyder et af argumenterne, at de tager hensyn til deres børn fra tidligere forhold. Men hvad betyder den løsning for de børn, der er involveret?
»Det er på alle måder godt for barnet, at de voksne tager udgangspunkt i barnets tarv og har respekt for, at barnet har andre følelser og andre reaktioner end en selv. Børnene er jo ikke forelskede som en selv, men har brug for tid til at finde sig selv i en ny virkelighed. Derfor råder vi folk til ikke at flytte sammen med deres nye partner for hurtigt.«
Hvad er det, der er vanskeligt for børnene, ved at to familier skal blive til én?
»Når to familier flytter sammen, sluger det meget tid og energi. Det kan betyde mindre alenetid til det enkelte barn. Men barnet har brug for tid alene med sin egen forælder. Ikke mindst efter det brud med barnets anden forælder, som ofte går forud for alt det nye.
Børnene kan også føle sig i klemme over for den anden forælder, hvis det hele går stærkt. Det er nemmere at føle sig loyal over for mor, hvis man ikke har en hverdag sammen med fars nye kone. Omvendt kan børnene også opleve, at far, der ellers har været meget ked af det, fordi han var blevet forladt, blomstrer helt op, fordi der kommer en ny sød kvinde ind i hans liv.«
Har børnene ikke på et tidspunkt behov for at føle sig som en del af den nye familie og bo under samme tag som mors nye mand eller fars nye kone?
»Rigtig mange oplever, at far og mor får en ny kæreste for en tid, og så sker der nye brud. I de tilfælde er det en fordel, at børnene ikke har været dybt involveret i de nye forældre og søskende. Børn knytter sig på forskellig vis til nye voksne, og derved oplever mange børn nye relationsbrud i deres opvækst. Så det er en rigtig god idé at give det god tid, inden man flytter sammen. Men hvis relationen holder, og der er respekt for barnet i forholdet, giver det på et tidspunkt mening at danne familie.«
Efter hvor lang tid er det?
»Det er svært at sige. Men forskning, også fra udlandet, viser, at de voksne gerne må være længere tid om at flytte sammen, end de selv har lyst til. Man kan som voksen være meget ivrig efter at få en ny familie, fordi der er tomt efter en skilsmisse. Men for barnets skyld skal det jo også holde på den lange bane.«
Ser du fænomenet living apart together som en holdbar løsning på de problemer, man ser i sammenbragte familier?
»Det vil helt sikkert kunne lette nogle ting, når man ikke skal bo under samme tag. Men på den anden side, hvis far har en kæreste, og han forholder sig til hendes børn, når man ikke er der, har barnet også brug for at vide, hvem de er, og brug for at have et forhold til dem. Det duer ikke, at far eller mor har et hemmeligt liv, man som barn ikke er en del af. Det vigtigste er, at man i det hele taget ser skilsmissen og nye familierelationer ud fra barnets synspunkt, for mange voksne kan efter brud af naturlige årsager være fyldt af både sorg, vrede og nyforelskelse og derfor meget fokuserede på egne følelser. Uanset om de voksne bor sammen eller hver for sig, handler det om, at man har øje for barnet. Man kan sagtens bo sammen med en ny og samtidig have øje for barnet eller bo alene med barnet uden i virkeligheden at se det.«