EU har mistet en af sine mest fuldtonede støtter.
Den betændte sag om børnecheck og EUs regler mod diskrimination af udbetaling af sociale ydelser til EU-borgere blev det punkt, hvor Venstre ikke længere ville sige ja til hele EU-pakken.
Udviklingen repræsenterer et dobbelt nybrud. For der var engang, hvor Venstre både havde EU-sokkerne på og ville reformere den danske velfærdsstat. I dag er EU-sokkerne om ikke taget af, så i hvert fald rullet ned, så man kun lige aner de gule stjerner, og op til Europa-Parlamentsvalget har partiet under overskriften kamp mod velfærdsturisme kastet sig ud i et heftigt forsvar for den danske velfærd og dens mange ydelser. Hvad er der sket? Hvorfor bruger Venstre ikke EU-reglerne til at argumentere for, at dansk velfærd skal reformeres og tilpasses? Så ville man jo slå to fluer med ét smæk – problemer med den for store offentlige sektor og belastningen på de offentlige budgetter fra østeuropæiske sæsonarbejderes ret til sociale ydelser.
Samtidig virker det som et paradoks, at Venstre både vil forsvare den danske velfærdsmodel og reformere den på samme tid. I hvert fald slog partiformand Lars Løkke Rasmussen for et lille års tid siden fast, at der skulle laves endnu flere reformer end dem, man allerede havde lavet sammen med regeringen.
Venstres gruppeformand, Kristian Jensen, forklarer linjen.
»Vi holder benhårdt fast i retten til at flytte, arbejde, handle og studere, hvor man vil som EU-borger, men det går for langt, hvis man kan gå ind på et andet lands område og kræve sociale ydelser. Det har vi aldrig ment, at EU skulle blande sig i. Men vores kamp mod velfærdsturisme er ikke det samme som at vi er fastlåste i, at den danske velfærdsstat ikke må forandre sig. Tværtimod har vi med velfærdsaftalen fra 2006, skatteaftalen, efterlønsaftalen og dagpengereformen kickstartet hele reformbølgen. Og den skal fortsætte,« siger Kristian Jensen, der tager imod Politiko på sit store lyse kontor på Christiansborg.
Hvorfor har Venstre ikke brugt problemet om velfærdsturisme til endnu en gang at understrege behovet for reformer?
»For det første er der er en bevægelse i gang i flere europæiske lande for, at EU skal blande sig mindre i spørgsmål om sociale ydelser fra land til land, så jeg kan ikke se det som et tvangsargument. For det andet vil jeg ikke bruge EU som løftestang for de reformer, der skal være i Danmark.«
Men vil du give mig ret i, at det borgerlig-liberale svar på problemer med børnechecken burde være en generel skattereform, hvor man nedsætter marginalskatten og samtidig udfaser børnechecken – så ville problemet om velfærdsturisme forsvinde?
»Det vil være det nemme svar. For det havde betydet, at skattesystemet var blevet mere enkelt, og man var kommet ud over de problemer, der er med, at den nedtrapning, der er i dag på børnechecken, virker som en ekstra beskatning. Man skal bare huske på, at det at være liberal også er at sørge for, at der er en social balance i samfundet. Og udfordringen med den model, du taler om, er, at nogle af dem med de laveste indkomster vil miste forholdsvis mere, hvis man fjernede børnechecken.«
Sådan er det jo i et mere liberalt samfund med mindre velfærd – der er større ulighed. Er det ikke rigtigt?
»For mig er der ikke nogen modsætning mellem at være liberal og ville nedsætte skatten – også marginalskatten – og samtidig sikre, at der bliver taget hånd om de socialt svage.«
Men hvorfor bekæmper I turismen – altså det at folk flytter rundt – i »velfærdsturismen« i stedet for at reformere velfærden?
»Jeg er ikke modstander af velfærd. Jeg er storforbruger af velfærd. Jeg har tre børn i folkeskolen, jeg har forældre i reparationsalderen, mine drenge er aktive og har nærmest klippekort til skadestuen. Jeg er en stor tilhænger af, at vi har et velfærdssamfund i Danmark. Samtidig er jeg tilhænger af, at vi gennemfører nogle reformer, der sørger for, at den offentlige sektor bliver mere effektiv, at vi får flere ud på arbejdsmarkedet. Det er ikke et dilemma mellem reformer på den ene side og velfærd på den anden. Reformer er forudsætningen for, at vi har råd til velfærd på lang sigt. Den offentlige sektor skal køre længere på literen, og alt for mange er uden for arbejdsmarkedet, der skal flere ind, og deregulering af erhvervslivets vilkår. Det er forudsætningen for, at vi kan sætte skatterne ned.«
Jeg forstår bare ikke, hvorfor afskaffelse af børnecheck til fordel for lavere skat ikke passer fint ind det program – mindre offentlig sektor får man ved færre ydelser, til gengæld får vi lavere skat?
»Jeg ked af, at du ikke forstår det. Jeg mener ikke, at en afskaffelse af børnechecken vil være med til at sikre, at alle har gode muligheder, tværtimod vil det betyde, at nogle af dem med færrest muligheder får mindre. Og det er ikke for mig liberalt, at de svageste skal betale. Det liberale er for mig, at flere går fra at modtage sociale ydelser til at bidrage til samfundet.«
Vi er inde ved den afhandling mellem liberalisme og realpolitik, som Anders Fogh Rasmussen foretog på Venstres vegne i 1998, da han blev partiformand – en større nedskalering af velfærden kunne det ikke blive til, og hvis velfærden skulle reformeres, var det for at bevare den. Det blev Fogh Rasmussen statsminister på, og den logik følger Venstre fortsat. Nu er der så kommet det til, at argumenterne for reformer helst ikke må kædes sammen med EU. Det skal komme indefra. Kristian Jensen fortsætter:
»Du må ikke sætte lighedstegn mellem national selvbestemmelse over det danske velfærdssystem til, at alt, vi kender i dag, så skal være uændret. Det skal det absolut ikke. Men det skal være de 179 folk som danskerne vælger ind i Folketinget, som skal bestemme det, ikke en EU-Domstol eller en EU-Kommission.«
Men det ville jo stadig være Folketinget, der bestemte det. Her får Venstre bare endnu et argument for, at den universelle velfærdsmodel ikke er gangbar – hvorfor gør I ikke det?
»Det kan du godt mene, og jeg tror også på, at hele den her diskussion vil føre til, at vi kommer til at skulle få en grundlæggende analyse af, hvordan det danske velfærdssystem ser ud. Jeg tror, at det pres, der er udefra, kommer til at betyde, at vi skal lave noget om – f.eks. på SU. Det, jeg bare ikke kan lide, er, at regeringen bare har lagt sig fladt ned og sagt, at hvis EUs regler kræver, at vi deler dansk velfærd ud til alle, så gør vi det. Det er ikke løsningen for mig.«
Du udgav for ti år siden bogen »Hurra for globaliseringen«. Dengang sagde du, »at vi vinder, hvis vi omstiller os til globaliseringen«. Nu handler det ikke om omstilling af det danske samfund til mere grænseoverskridende frihandel, men om forsvar for socialstaten – hvad er blevet anderledes for dig?
»Der er ikke noget, der er blevet anderledes. Vi har lige set et rekordoverskud på betalingsbalancen på 139 mia. kroner. Det viser bare, at vi vinder ved en åben økonomi. Men det der skal være åbent er retten til at handle, arbejde, studere, investere – men ikke til at kræve. Jeg er tilhænger af en globaliseret verden med åbne grænser, så vi kan rejse og arbejde. Men jeg er ikke tilhænger af åbne statskasser.«
Så at Venstre i børnecheck-debatten står stærkt som beskytter af den danske velfærdsmodel, har ikke noget at gøre med, at I ved at ofre lidt EU-opbakning, isolerer Socialdemokraterne i debatten om børnechecken?
»Næh – vi har i lang tid forsøgt at få en aftale på bordet om det her. Jeg tror, vi vil se en bevægelse væk fra, at der er en fast gruppe af partier, der altid siger ja til EU og en gruppe, der altid siger nej. Partierne vil i højere grad se på, hvad det egentlig er, EU kommer med. Jeg er ikke nødvendigvis enig i det, EU siger, fordi det er EU, der siger det. Jeg ser på det – trækker det her Europa og dermed Danmark i en mere liberal retning eller ej. Hvis Parlamentet kommer og siger, at nu skal der være kvindekvoter i bestyrelserne, så vil jeg sige nej. Og på samme måde med velfærdssystemet. Der ligger jeg på linje med David Cameron og Angela Merkel.«
Lige nu taler I ikke så meget om reformer, men om at beskytte velfærden. Kan der så ikke være vælgere, som stemmer på Venstre til EP-valget, fordi de tænker, at Venstre står vagt om den danske velfærdsmodel – og så reformerer I den bagefter alligevel?
»Jeg skal ikke sige, hvad 4,1 mio. vælgere tænker. Vi har på intet tidspunkt lagt skjul på, at vi har brug for flere reformer. Det er vi nødt til. Når vi kan se, at under 50 pct. af befolkningen er i beskæftigelse, er det et kæmpe problem. Venstre kæmper både for national selvbestemmelse over vores velfærdssystem og for yderligere reformer, der kan gøre os til et rigere, mere konkurrencedygtigt land, så vi kan højne vores velstand og dermed løse de fælles opgaver, der er.«
For et års tid siden, da Lars Løkke Rasmussen krævede endnu flere reformer, kunne han ikke selv sige hvilke – er I kommet det lidt nærmere nu?
»Vi præsenterer vores udspil i den takt, som vi selv vælger. Men jeg vil pege på nogle enkelte områder. Vi har i lang tid peget på behov for en beskæftigelsesreform – vi mener, at man ved at se på både indsats og ydelser kan spare fire mia. kr. Reglerne på kontanthjælp skal revideres igen, så vi atter får et kontanthjælpsloft, så flere får incitament til at tage et arbejde. Og så vil vi se, om vi kan bruge erfaringerne fra nyttejob andre steder – det har vist sig, at 50 pct. af dem, der er blevet tilbudt nyttejob, i stedet har valgt at forsørge sig selv gennem job eller uddannelse.«
Men det rammer jo i bunden af samfundet – det var dem, du lige sagde, at I ikke ville gøre livet sværere for?
»Det er jo ikke at gøre nogen skade på folk, at de vælger job eller uddannelse. Det er et venligt ment skub i ryggen til folk for at få dem frem i bussen. Det er positivt. Det er ikke at være ond mod dem i bunden.«
Men det ville man være – ond – hvis man udfasede børnechecken?
»Det vil være uretfærdigt at lave en omlægning, så de, der har mindst i forvejen, skal have mindre her. Der er så mange andre områder, hvor vi kan reformere den offentlige sektor, så vi kan sætte skatten ned på arbejde.«