Den danske velfærdsmodel er under voldsomt pres som følge af den fri bevægelighed i EU, og det er dybt problematisk, at andre EU-borgere kan komme til Danmark og tage for sig af velfærdsydelserne.

Sådan har bekymringen lydt igen og igen både til højre og venstre for regeringen de seneste måneder, hvor oppositionen bl.a. har angrebet regeringen for at slække på kravene til andre EU-borgeres ret til at få udbetalt børnepenge og SU i Danmark.

Bølgerne er gået højt i adskillige andre gamle EU-lande, efter EU-Domstolen har gjort det klart, at medlemslandene ikke må diskriminere EU-borgere, når det gælder velfærdsydelser.­

Men det er følelser og ikke fakta, der styrer debatten både herhjemme og i flere andre lande. Sådan lyder det fra hovedparten af 10 toneangivende økonomer og EU-eksperter på landets universiteter, der afviser, at Danmark risikerer at blive overrendt at østeuropæere, der udelukkende har sigte på at suge løs af de danske velfærdsydelser.

Indvandring en nettogevinst

Samtlige eksperter fra rundspørgen, der alle har beskæftiget sig med de økonomiske konsekvenser af fri bevægelighed, fastslår, at indvandring fra andre EU-lande alt i alt er en økonomisk nettogevinst for Danmark. Langt hovedparten af indvandrerne fra andre EU-lande er nemlig i beskæftigelse og bidrager med skattebetalinger og højere arbejdsudbud.­

»Det er ingen tvivl om, at EU-borgere, som kommer til Danmark, overordnet set er en stor fordel. Meget tyder på, at de er med til at besætte de job, som ellers ville være vanskelige at besætte. Det er også en fordel for os som forbrugere,« siger Jakob Roland Munch, professor i økonomi på Københavns Universitet.­

Han påpeger dog, at der vil være nogle grupper – især ufaglærte – som på kort sigt vil opleve større ulemper ved indvandringen.

»Nogle grupper vil opleve et tab. Men samlet set er det en gevinst for samfundet,« siger han.

EU-borgere er arbejdsomme

Flere økonomer fremhæver, at EU-borgerne har en langt højere arbejdsfrekvens end andre indvandrere og dermed bidrager mere til samfundsøkonomien, end de belaster den. Men den folkelige bekymring over, at andre EU-borgere kan få adgang til velfærdsydelserne, er stor i både Danmark og lande som Tyskland, Storbritannien og Østrig. Presset på den generøse velfærds­model er derfor først og fremmest et politisk pres – ikke et økonomisk, fastslår hovedparten af eksperterne.

»For visse grupper opleves det som et reelt problem. De højtuddannede udlændinge, som vandrer, kommer i hovedtræk kun, når de ved, at de har et job. Men de lavtuddannede, som vandrer, kan primært konkurrere på løn. Deres hverdag er en helt anden end for de højtuddannede, og de oplever presset om deres job som uretfærdigt og virkeligt. For den gruppe kan det være meget svært at se fordele, selv om det samlet set er en gevinst for Danmark med øget indvandring fra EU,« siger professor i samfundsøkonomi Bent Greve fra Roskilde Universitet.

Debat kørt af sporet

Den hjemlige debat kørte allerede på højtryk sidste efterår, hvor Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, udtalte, at den danske velfærdsmodel i stigende grad kommer under pres fra EU. Han har efterfølgende fortalt til Berlingske, at det for ham handler om ikke at gamble med den folkelige opbakning til det store EU-projekt. Derfor skal skønhedspletterne tages alvorligt, selv om det eksempelvis er ganske små beløb, der ryger over grænserne i børnepenge, lyder budskabet fra V-formanden.

Lars Løkke Rasmussens synspunkt får opbakning fra en kamplysten opposition, der har slået til lyd for, at det bl.a. er voldsomt uretfærdigt, at andre EU-borgere, der arbejder i Danmark, kan sende en dansk børnecheck til hjemlandet. I Enhedslisten frygter EU-ordfører Nikolaj Villumsen, at børnepengene til andre EU-borgere i sidste ende kan betyde, at de arbejder til en lavere løn end deres danske kollegaer, når de samtidig kan sende børnepenge hjem til lande, hvor der er mindre udgifter til børnene.

I regeringen hæfter man sig omvendt ved, at dansk lovgivning skal være i overensstemmelse med EU-retten, og man mener, at oppositionen skader den folkelige opbakning til EU med de kritiske røster om velfærdsturisme. Samtidig hæfter regeringspartierne sig ved beregninger fra Skatte­ministeriet, der viser, at det blot koster yderligere 15 mio. kr. om året at give EU-borgere med børn ret til børnepenge fra dag ét i Danmark. Selv om EU-borgerne også benytter sig af andre velfærdsgoder, når de er i landet, hæfter skatteminister Morten Østergaard sig ved, at gevinsterne ved EU-indvandringen er langt større.

Alligevel er der bekymring over debatten i regeringen, og daværende Europa- og handelsminister Nick Hækkerup (S) fastslog allerede i december sidste år, at Danmark hører til blandt de lande, der er bekymrede før, at indvandring østfra skal belaste de nationale socialsystemer. Og tidligere på måneden fastslog statsminister Helle Thorning-Schmidt, at regeringen sammen med Finland vil kæmpe for at bevare optjeningsprincippet for erhvervelse af dagpenge, så EU-borgere udefra ikke med det samme kan få adgang til danske dagpenge.

Professor: De lavtlønnede kan mærke presset

En af de mange eksperter, der tidligere har undersøgt konsekvensen af indvandringen fra Østeuropa, er professor i økonomi på Syddansk Universitet, Nikolaj Malchow-Møller. Han er via beregninger baseret på den såkaldte Dream-model, hvor også EU-borgeres eventuelle træk på velfærdsydelser er inkluderet, kommet frem til, at østeuropæerne formentlig har en positivt effekt på de offentlige finanser.

»Det skyldes primært, at indvandrere fra EU har en langt højere arbejdsmarkedsfrekvens end andre indvandrere. Men for nogle grupper – de lavtlønnede – vil oplevelsen være mere negativ, fordi de oplever en direkte konkurrence om jobbene,« siger han.

Flere studier fra udlandet fastslår samtidig, at indvandring fra andre EU-lande er en økonomisk fordel, selv om de får adgang til de nationale velfærdsydelser. Et britisk studie fra sidste år konkluderer bl.a., at EU-indvandrere er en fordel for britisk økonomi. Hovedforklaringen er, at de primært opholder sig i landet i den arbejdsdygtige alder og altså ikke tærer på de offentlige kasser som pensionister og som studerende.

»Mellem 1995 og 2011 har indvandrere fra EU bidraget med fire procent mere, end de modtog i offentlige ydelser, mens nationale borgeres bidrag kun var 93 procent af, hvad de modtog af ydelser fra staten«, skriver forskerne i rapporten, som blev udgivet i 2013.

Selv om samtlige forskere, som Politiko har talt med, mener, at der indtil videre har været økonomiske fordele ved indvandringen fra Østeuropa, er de uenige om, hvorvidt debatten er ude af proportioner.

»Hvis folk synes, at det er et problem, må man tage det alvorligt som politiker. Det er et helt legitimt synspunkt, når folk synes, at den slags ydelser skal forbeholdes danske børn. Men man skal også have fakta med og forstå, hvad det betyder økonomisk. Man skal gå på to ben som politiker,« siger Peter Nedergaard, Professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Flere af eksperterne mener dog, at især debatten om børnechecken overser væsentlig­ fakta.

»Pointen om det positive nettobidrag er typisk blevet overset eller ignoreret i debatten,« siger professor på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, Peter Jensen.

Også et politisk problem

Selv om han ligesom sine kolleger opfatter EU-indvandrerne som en aktuel økonomisk gevinst, mener han alligevel, at presset på velfærdsydelserne »på længere sigt er af både politisk og økonomisk art«. Hvis indvandringen fra Østeuropa stiger markant i fremtiden, kan det nemlig ifølge Peter Jensen medføre et økonomisk pres på visse danske velfærdsydelser. Sammenholdt med det politiske pres kan det medføre, at visse elementer eller ydelser må indrettes på en anden måde eller tilpasses til den nye situation, mener Peter Jensen.

Uanset hvad eksperterne mener, tyder meget på, at danskerne er optaget af og bekymrende over udsigten til, at vandrende arbejdstagere i stigende grad skal få adgang til de danske velfærdskasser. Dansk Folkeparti ser ud til at blive den helt store vinder af den ophedede diskussion, og der er ingen tegn på, at debatten om »velfærdsturisme« vil forstumme foreløbig med udsigten til et Europa-Parlamentsvalg i slutningen af maj . Snarere tværtimod.