Når studenterhuen sidder sikkert på hovedet, kan du være tilsvarende tryg for din fremtid. Det har i mange år været en udbredt forestilling i de danske hjem, når landets unge skulle vælge en vej efter grundskolen.

Men studenterhuen som fremtidssikring er en forældet tankegang.

I dag har 63.525 fået et positivt svar fra en videregående uddannelse, hvilket er rekordmange. Ansøgertallene er steget stabilt siden 2008, og det har tilsvarende fået de adgangsgivende karaktergennemsnit til at stige, og i år skal tæt på 50 procent af de håbefulde ansøgere have et gennemsnit i nærheden af ni for at sikre sig en plads på studiet, mens der på syv uddannelser er en adgangsbegrænsning på over 11 i karaktergennemsnit. Samtidig kræver flere studier en karakter på minimum seks eller syv for overhovedet at ansøge om at blive optaget.

De tårnhøje adgangsgivende karakterer gør, at flere unge står med en nyerhvervet studenterhue, som giver en ekstremt begrænset adgang til de videregående uddannelser.

»Det er et problem, at karaktergennemsnittene stiger så meget, fordi det bevirker, at flere og flere står med en nærmest ubrugelig studentereksamen. Studenterhuens garanti holder simpelthen ikke længere,« siger Jens Boe Nielsen, formand for Gymnasie­skolernes Rektorforening.

Han understreger dog, at det blot er studenterhuens traditionelle værdi som sikkerhedsnet, der er forældet.

Flere forklaringer

Baggrunden for adgangskvotienternes himmelflugt skal findes flere steder. Det stigende antal ansøgere har selvfølgelig en effekt i sig selv, men den øgede interesse for de videregående uddannelser menes at udspringe fra blandt andet gymnasiereformen, der blev indført af VK-regeringen i 2005, samt den nye karakterskala, der kom til de danske uddannelser i skoleåret 06/07.

Desuden indførte regeringen i samme åndedrag flere incitamentsregler for at få de studerende til at vælge uddannelse hurtigere. Det indebærer, at den studerende kan gange karakter­gennemsnittet med 1,03, hvis den studerende tager et ekstra A-niveau fag. Dernæst kan de gange med 1,08, hvis de starter på en uddannelse senest to år efter endt ungdomsuddannelse. Opfylder den studerende begge krav, kan karaktergennemsnittet blive en hel karakter højere.

Urealistiske krav

De tårnhøje adgangsbegrænsninger skaber et enormt pres på de studerende, og mange må bukke under for de skyhøje forventninger. Det fortæller både elever og en ungdomsforsker.­

»Jeg synes, at det er ærgerligt, at man i så høj grad fokuserer på de studerendes formåen i tal. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at en studerende med 9 i karaktergennemsnit ville klare sig lige så godt som en med 11. Der skal selvfølgelig stadig være adgangsbegrænsninger, men de optagekrav vi ser nu, er både urimelige og urealistiske over for mange studerende,« siger formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Phillip Dimits Lerer.

Ungdomsforsker og professor med speciale i karaktergivning Peter Allerup mener, at de stigende adgangskvotienter giver de unge et urealistisk billede af, hvordan man måler succes, samtidig med at det deler gymnasieeleverne i A- og B-studerende.

»De stigende adgangskvotienter tillægger karakteren for meget værdi. Nu skal succes pludselig måles i en kvantitativ målestok fremfor en kvalitativ. Det har også bevirket, at det at gå i gymnasiet er blevet til en refleks, hvor flere unge ender ud med nederlag, fordi de ikke har kompetencerne til at leve op til de standarder, uddannelsessystemet sætter,« fortæller Peter Allerup, professor og forsker ved Institut for uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet.

Uddannelsesminister Morten Øster­gaard (R) glæder sig dog over de rekordmange studerende og tager det som et udtryk for, at unge er blevet dygtigere og mere bevidste i forhold til uddannelse. Han ser derfor ikke et problem i de stigende adgangskvotienter og understreger, at ingen studerende vil stå med en ubrugelig studentereksamen, da der stadig er mange uddannelser uden adgangskrav. Men han er positivt stemt over for alternative optagelsesmuligheder.

»Jeg synes, at det er oplagt for flere institutioner at vende sig mod nye optageformer som for eksempel optagesamtaler. På den måde kan man også få fat i de studerende, der har gode forudsætninger, selv om karaktergennemsnittet ikke følger med,« siger Morten Østergaard.