Skal de mange milliarder i dansk ulandsbistand gå til skolebygninger i Tanzania, vandboringer i Mozambique eller krigsflygtninge fra Syrien?
Spørgsmålet er i øjeblikket højaktuelt i de danske nødhjælpsorganisationer, der er med til at formidle ulandsbistanden, på grund af den borgerlige valgsejr. Både Venstre og Dansk Folkeparti er gået til valg på at skære markant i bistandshjælpen.
Ifølge Jyllands-Posten mener Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors, at tiden nu er oplagt til at lave en revurdering af, hvordan milliarderne bruges. I år gav Danmark 17 milliarder i ulandsbistand.
»Med det ændrede verdensbillede og den kommende regerings udmelding om, at man vil skære ned i bistanden, er det nu endnu mere relevant at se på en omprioritering af de 17 milliarder kroner,« siger Andreas Kamm, der er generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, til Jyllands-Posten.
Han mener forklarer, at det nuværende verdensbillede, er meget anderledes end for 15-20 år siden. Og derfor er han »betænkelig ved, om vi får brugt ressourcerne godt nok«.
Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors, er enig.
»Men når man vil skære 2,6 milliarder kroner og lave den mest dramatiske nedskæring i ulandsbistanden nogensinde, er jeg enig med Dansk Flygtningehjælp i, at så er man nødt til at se på hele ulandshjælpen,« siger Anders Ladekarl til Jyllands-Posten.