»Danmark – har fåååået; en borgeeeerli’-liberal regering. Igen!«

Således gjaldede sejrssangen til Venstres valgfest på Christiansborg torsdag aften. Ganske euforisk – og faktuelt forkert.

Måske var det bevidst? Versefødderne havde i hvert fald næppe passet, hvis de unge Venstre-løver havde sunget det korrekte: Nemlig at Danmark højst sandsynligt får en borgerlig regering, men at regeringen foreløbig er lyserød lidt tid endnu.

For Danmark befinder sig i et magtpolitisk vakuum. Lars Løkke Rasmussen (V) er endnu kun kongelig undersøger, og Helle Thorning-Schmidt (S) har foreløbig titel af fungerende statsminister. Landets udøvende magt er derfor blevet sat på vågeblus.

»Helt generelt er det sådan, at centraladministrationen er på standby,« fortæller Birgitte Poulsen, som er lektor i Politik og Administration på Roskilde Universitet.

Det skal ikke forstås sådan, at Forsvarsministeriet for eksempel er midlertidigt nedlagt og erstattet af en telefonsvarer, sådan som salig Mogens Glistrup fra Fremskridtspartiet foreslog som en permanent praksis. Men politiske tiltag er blevet droslet ned til et absolut minimum, fastslår Birgitte Poulsen.

»Man sidder ikke på den måde og styrer Danmark. Der er en masse sager, der kører i forvejen, hvor det ikke har en betydning, hvem der sidder med regeringsmagten. Det er nogle mere administrative sager. Det er ikke sådan, at man sidder og lægger store planer,« siger hun.

Ingen nedskrevne regler

Det fremgår da også i Grundloven, at et ministerium, »som har begæret sin afsked, fungerer indtil et nyt ministerium er udnævnt. Fungerende ministre kan i deres embede kun foretage sig, hvad der er til embedsforretningernes uforstyrrede førelse«.

Sagt med afgående udenrigsminister Martin Lidegaards (R) ord: »Grundreglen er, at jeg laver så lidt som muligt.«

»Derfor bestræber enhver minister i den her situation sig på ikke at tage beslutninger, som på den ene eller anden måde forpligter det nye flertal, der snart danner regering,« lyder det fra udenrigsministeren, som kalder situationen for et »mærkeligt tomrum« og et »limbo«.

»Men det er klart, at i det omfang, at der måtte ske et eller andet, eller verden går under eller brænder på et eller andet sted, er jeg jo stadigvæk udenrigsminister og vil træde til. Men jeg har været inde at pakke mit kontor allerede dagen efter valget, og selv om jeg stadig har ministerbil og ministertelefon, bruger jeg dem praktisk talt ikke,« siger Martin Lidegaard.

Skulle den tragiske situation opstå, at Danmark skulle blive ramt af et terrorangreb midt i magtlimboet, forventer Martin Lidegaard ligeledes, at regeringens sikkerhedsudvalg, som han selv er medlem af, træder til.

»Men jeg ved det ikke eksakt. Mig bekendt har landet ikke tidligere prøvet en sådan situation,« siger han.

Ifølge Birgitte Poulsen fra RUC er mange praktiske ting ikke formelt nedskrevet, men baserer sig alene på præcedens og »den måde, vi har gjort ting på, siden Ruder Konges tid«.

Mandag drog transportminister Magnus Heunicke (S) derfor til Letland for at »at varetage Danmarks interesser over for EU-kommissæren om vores Femern-ansøgning«, som socialdemokraten skrev på sin Facebook.

»Så længe jeg har ansvaret, vil jeg løfte det,« lød det.

I dag tager fungerende statsminister Helle Thorning-Schmidt desuden til Bruxelles for på Danmarks vegne at deltage i EU-topmødet for unionens stats- og regeringschefer.

»Jeg er sikker på, at statsministeren, som den kloge kvinde hun er, vil lægge en nogenlunde dæmpet midterposition og afstemme den med de partiledere, der sidder og forhandler regeringsgrundlag nu,« vurderer udenrigsminister Martin Lidegaard.

I weekenden forventes Helle Thorning-Schmidt så at overlade det socialdemokratiske formandskab til fungerende justitsminister Mette Frederiksen. Skulle en ny regering endnu ikke være på plads på det tidspunkt, vil hun dog stadig have titel af fungerende statsminister, forklarer Birgitte Poulsen:

»Det er stadig Helle Thorning, for Mette Frederiksen har ikke været statsminister på noget tidspunkt. Hun har ikke fået den opbakning af folketinget. Det er et internt anliggende i Socialdemokratiet, at de vælger hende til formand,« siger hun.

Vi kan derfor stå i den særlige situation, at vi har én socialdemokratisk formand og en anden socialdemokratisk statsminister.

540 dage om at danne regering

I nyere tid står regeringsdannelsen efter folketingsvalget i 2011 mellem Socialdemokraterne, de Radikale og SF på Hotel Crowne Plaza, det såkaldt »sorte tårn«, som en af de mest langtrukne og svære forhandlinger i dansk politik. 18 dage skulle der gå, førend Regeringen Helle Thorning-Schmidt var klar til at indtage ministerbilerne.

Gennem tiden har forhandlingerne dog trukket endnu længere ud, ikke mindst i de politisk urolige 1970ere. I 1975 tog det Anker Jørgensen fem uger at danne en ren Socialdemokratisk regering.

Kaster man blikket en anelse mod sydvest, synes danske regeringsforhandlinger dog kun at vare et øjeblik. I Belgien har man i de senere år oplevet langt værre eksempler på, hvor svært de kan være at finde regeringsfodslag.

Fra 2010 til 2011 stod landet således uden udøvende politisk magt i 540 dage, og sidste år tog det fem måneder at få den efterfølgende regering på plads.