Ingeniørmanglen har fået arbejdsgiverne til at være om sig. De plukker de ingeniørstuderende endnu inden, at afgangseksamen er bestået. En undersøgelse blandt 388 studerende, der er i gang med det sidste eller næstsidste semester på deres respektive uddannelse, viser, at 49 studerende allerede har en ansættelseskontrakt i hånden. Det svarer til 12,6 pct. af de adspurgte i undersøgelsen.
Hos IDA konstaterer Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, at arbejdsgiverne er vågnet op af tornerosesøvnen.
»Ledigheden er lav og har været det længe, og selvom det netop er de nyuddannede, der fylder i ledighedsstatistikken, så er flere arbejdsgivere heldigvis vågnet op af tornerosesøvnen og har opdaget, at hvis de ikke tager et ansvar og også ansætter nyuddannede vidensarbejdere, så ender de selv som taberne i kampen om talent og teknisk og naturvidenskabelig hjernekraft,« siger hun.
Juliane Marie Neiiendam henviser til en prognose fra den tekniske alliance Engineer the future, som anslår, at Danmark vil mangle 13.500 ingeniører og cand.scient.er allerede i 2025.
IDA's undersøgelse blandt de studerende på ingeniør- og scient-uddannelserne viser også, at 39 pct. af dem, der har et job på hånden, fortsætter i studiejobbet, mens 37 pct. er blevet headhuntet af deres kommende arbejdsgiver. Blot 12 pct. har fået jobbet ved at søge en opslået stilling.
For Juliane Marie Neiiendam viser det vigtigheden af studierelevant arbejde.
»De lukkede rekrutteringskanaler vinder også frem, når det handler om at lande sit første job. Her er netværk kilden til at slå døren ind til arbejdsmarkedet. Og igen ser vi, at et studierelevant studiejob er en god investering på alle måder. Det sikrer ofte den enkelte studerende en gylden mulighed for at fortsætte på den arbejdsplads, man kender, og hvor man allerede har opbygget et værdifuldt netværk,« siger hun.