Her går dansk økonomi fra afgrundens rand til bjergets top
Betalingsbalancen styrer mod et overskud på 180 mia. kr. i 2017, og det vil være ny rekord. Men vi kunne godt bruge de mange penge til at investere mere i Danmark, fremhæver Jyske Bank.
Betalingsbalancen styrer mod et overskud på 180 mia. kr. i 2017, og det vil være ny rekord. Men vi kunne godt bruge de mange penge til at investere mere i Danmark, fremhæver Jyske Bank.
Vi står på afgrundens rand,« sagde den daværende finansminiser Knud Heinesen (S), da han tilbage i 1979 stirrede ned i et dybt hul med massivt underskud på betalingsbalancen. I dag er det modsat, og vi er tættere på udsagnet fra tidligere finansminister Thor Pedersen (V) om, at vi er på vej til at eje hele verden.
For hele 2017 ser det ud til, at overskuddet på betalingsbalancen kommer op på 180 mia. kr., lyder spådommen fra Jyske Bank. Det vil i givet fald være ny rekord i kroner og øre. Og det er med til at tegne et billede af dansk økonomi, hvor grundformen er god. Men det ømme punkt er, at vi kunne bruge de mange penge bedre ved at investere i nye arbejdspladser og mere vækst.