De danske virksomheder er blevet rigtigt gode til at sælge dyr medicin og dyre fødevarer i specielt USA. Det er med til at få den danske betalingsbalance til at buldre af sted. Mere præcist er vores overskud på betalingsbalancen samlet set blevet forbedret med lige over 143 mia. kroner i perioden fra 2007 til 2016. Heraf stammer de lidt over 63 mia. kroner fra en forbedring af vores betalingsbalance over for USA. Det er ligeledes gået ganske godt over for tyskerne og nordmændene.
Efter finanskrisen er den danske betalingsbalance derved for alvor blevet guldet i den danske økonomi, men det paradoksale er, at flere økonomer håber, at det ikke vil fortsætte. Slagsiden er nemlig, at udviklingen også er udtryk for, at der sker for lidt i dansk økonomi. For at vi kan fastholde vores eksport og få mere vækst i dansk økonomi, er virksomhederne nødt til at begynde at investere noget mere.
Det er svenske Handelsbanken og fagforeningen 3F, som for Berlingske Business har udarbejdet en analyse af den danske betalingsbalance. Den var for 30 år siden det grimme punkt i dansk økonomi, men sådan er det bestemt ikke længere. I analysen af betalingsbalancen kan man se, at vi i 2007 havde overskud over for 147 lande i verden og minus over for 88. I 2015 havde vi plus over for 161 lande og kun minus over for 74.
Samlet set er vores overskud på betalingsbalancen blevet øget med 108 mia. kr. over for USA, Tyskland og Norge i løbet af perioden.
Investering vigtig for konkurrenceevne
Vicedirektør i Dansk Industri Kent Damsgaard mener, at tallene i høj grad er udtryk for, at de danske virksomheder er blevet gode til at eksportere varer, der er dyre og steget i pris. Det gælder specielt medicin og fødevarer.
»Det store overskud er udtryk for, at det er gået godt med eksporten. De danske virksomheder får ikke alene flere varer over grænserne, de får også en bedre pris for dem. Samtidig har virksomhederne fået forbedret deres konkurrenceevne. Tidligere tabte de markedsandele. Det gør de ikke længere,« siger Kent Damsgaard.
»Bagsiden er, at tallene også er udtryk for en lav import, fordi virksomhederne investerer for lidt. Vi skal meget gerne have dem til at investere mere i maskiner og moderne produktionsudstyr. Det er helt afgørende for, at virksomhederne kan bevare deres konkurrenceevne,« siger Kent Damsgaard.
Cheføkonom i 3F Frederik I. Pedersen er enig. Han fremhæver, at det positive er, at den danske betalingsbalance sagtens kan klare sig uden olien.
»Vi har tabt 25 mia. kroner på vores handel med energi over årene, og i 2016 havde vi et underskud på det område. Modsat er det i høj grad industrivarerne, der har trukket eksporten. Der er vi gået fra at have et underskud på 37 mia. kroner i 2007 til at have et overskud sidste år på 26 mia. kroner. Det er udtryk for, at virksomhederne har en meget stærk konkurrenceevne. Vi har fået en stor forbedring over for Tyskland og USA, og det må være nogle hårde markeder at være på,« siger Frederik I. Pedersen, der fremhæver, at det på bundlinjen betyder, at der er voldsomt mange penge i den danske økonomi.
»Der er ikke mange andre lande i OECD, der kan fremvise et så stort overskud på betalingsbalancen. Men det er klart, at vores investeringer godt kunne komme op i højere omdrejninger,« siger Frederik I. Pedersen.
Et paradoks
I opgørelsen fra Handelsbanken og 3F kan man se, at vi i 2016 havde underskud på betalingsbalancen over for lande som Tyskland, Holland, Belgien og Kina. Men trods underskuddet er vores betalingsbalance også blevet forbedret over for de lande. Over for svenskerne er det derimod gået den modsatte vej, og vi har fået et lidt mindre overskud.
Økonomerne påpeger, at betalingsbalancen – ud over eksporten og importen – også er påvirket af, at vi i dag har stor nettoformue over for udlandet. Den formue giver en solid indkomst til Danmark. Det er ligeledes en del af forklaringen på det stigende overskud på betalingsbalancen.
Hos både Handelsbanken og Dansk Erhverv mener man, at overskuddet på betalingsbalancen på den lange bane reelt set er for stort.
»Man må næsten håbe, at vi ikke kan fastholde udviklingen. Den er udtryk for, at der er alt for meget opsparing i dansk økonomi. Vi skal have investeringsaktiviteten op på et højere niveau, og virksomhederne skal investere på dansk jord. Det vil give mere import, og det vil have negativ indflydelse på betalingsbalancen,« siger Jes Asmussen.
»Det er et problem for vores mere langsigtede muligheder for vækst, hvis vi ikke begynder at spare mindre op og investere mere,« siger Jes Asmussen.
Cheføkonom i Dansk Erhverv Steen Bocian mener, at det store overskud på betalingsbalancen er udtryk for et strukturelt problem i den danske økonomi.
»Udviklingen på betalingsbalancen har været voldsom. Det skyldes blandt andet, at vi har opbygget et system med obligatorisk opsparing til pension. Det har givet et massivt løft i vores opsparing. Desværre er investeringerne ikke fulgt med – måske delvist som følge af, at pensionskasser ikke er særligt velegnede til at investere i de små og mellemstore virksomheder,« siger Steen Bocian.
»Dermed har konsekvensen været en overopsparing i Danmark og investeringer i udlandet. Det gør, at vi rent vækstmæssigt står svagere, og at vores kapitalapparat trods opsparingen ikke er steget særligt meget. Det koster på produktivitetsudviklingen,« siger Steen Bocian.
