Danskerne kan se frem til en billigere sommerferie, efter at det 15. juni blev forbudt teleselskaberne at tage ekstrapris, når man bruger sin mobiltelefon og sit dataabonnement på ferie i EU.

Afskaffelsen af roaminggebyret i EU har dog skabt en del usikkerhed og medført højere mobilpriser for de fleste danskere, som skal betale 10-20 kroner mere om måneden alle årets 12 måneder. Der er nemlig stadig en del fælder at være opmærksom på.