»Alle damerne er derinde,« lød det søndag middag fra Helle Thorning-Schmidt (S), mens hun krammede goddag til uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) foran indgangen til Marienborg.
Statsministeren havde nemlig inviteret samtlige nulevende kvindelige ministre til frokost i den officielle bolig i anledning af kvindernes kampdag og 100-året for kvinders stemme- og valgret i Danmark. Blandt de 42 deltagere var tidligere kirkeminister, Tove Lindbo Larsen (S) på 86, konkurrencekommissær og tidligere økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) samt en del af de kvindelige ministre fra SFs tid i regeringen.
I alt har 67 kvinder bestredet ministerposter i årenes løb. I 2012 bestod regeringen af 48 procent kvinder og 52 procent mænd. Det er den største andel kvinder i hele Folketingets historie, og der har således ikke været et flertal af kvindelige ministre endnu. Statsministeren erkender på Facebook, at det tager tid at nå ligestilling.
»I år er det 100 år siden, at kvinder fik valgret. Siden dengang har vi faktisk kun haft 67 kvindelige ministre. 42 havde jeg til frokost på Marienborg i dag. Forandringer tager tid,« skriver hun og uddyber:
»Ligestilling handler om, at vi skal bruge alle talenter i vores samfund. At vi er lige meget værd og har de samme muligheder. Vi er kommet langt - men vi er ikke i mål. Der er stadig holdninger, der skal flyttes. Der er stadig stereotyper og klichéer. Dem oplever alle kvinder - i skolen, på arbejdspladsen og i offentligheden. Vi har stadig meget, vi skal nå. God 8. marts.«
Det handler også om mænd
Ritt Bjerregaard (S), der selv har stået i spidsen for flere ministerier, tøver, da hun bliver spurgt, om det er blevet lettere eller sværere at være kvinde i toppen af dansk politik.
»Det er lidt lettere,« lyder svaret efter et par sekunder, men med tilføjelsen:
»Jeg tror stadigvæk, at det er svært.«
Tidligere miljøminister Lone Dybkjær (R) var også blandt frokostgæsterne, der ankom i høj sol til den hvidkalkede bygning. Den radikale politiker understreger, at kvinders rettigheder er gode her i landet sammenlignet med andre dele af verden.
»Men når det så er sagt, er der stadig meget at arbejde for, og det handler ikke kun om kvinder men også mænd,« fastslår Lone Dybkjær, der selv begyndte i dansk politik i 1973.
»Jeg havde en naturvidenskabelig baggrund, og derfor interesserede jeg mig for de hårde emner. Men generelt sidder kvinderne på de blødere områder. Det gjorde de også før 1973 - og også i dag, selv om det er blevet bedre. Men de sidste hårde ministerposter kommer, når kvinderne går efter dem,« siger hun.
Det Radikale Venstre har gennem tiderne udpeget 10 procent kvindelige ministre. Sofie Carsten Nielsen er enig med sin partifælle i, at forholdene er blevet bedre for kvinder.
»Men det er stadig svært. For du spørger jo mig og ikke Morten Østergaard (R) om, hvordan det er at være i politik. Selv om jeg ikke tvivler på, at han har de samme udfordringer med at få hverdagen til at hænge sammen,« siger hun, og erklærer sig uden tøven som “feminist«.
{embedded type="node/feeditem" id="32646525"}
Stor mangel på kvinder kommunalt
Set udefra er der også grund til at være tilfreds med udviklingen på Christiansborg.
»Jeg synes, at når man kigger med 100-års brillerne på, er der bestemt sket noget. Men vi er stadig langt fra at have opnået en lige fordeling, især står det ikke godt til i kommunalbestyrelserne, hvor der kun er cirka 30 procent kvinder og få kvindelige borgmestre,« siger sekretariatsleder i Kvinderådet, Randi Theil Nielsen.
»Selvfølgelig er der kompetente kvinder og mænd i alle partier, men der er en vigtig opgave for partierne i at synliggøre de kvindelige kandidater og opstille kvindelige spidskandidater,« slår hun fast.