? Min kæreste og hans kommende ekskone ligger i næsten åben krig om bodeling. De de blev gift for 20 år siden, kom hun ind i ægteskabet med en formue på ca 100.000 kroner, han kom med en gæld på 45.000 kroner. Denne gæld blev betalt af ekskonen, gennem tiden har de hver især købt bil, en timeshare andel i en lejlighed med begges navne på kontrakten, hus i ekskonens navn, men boliglån og kreditforeningslån er optaget i begges navne.

De har delt indbo og udtaget hver deres bil, huset er solgt, og begge er fraflyttet med et overskud på 750.000 kroner, som ekskonen ikke vil dele, før hun er blevet kompenseret 100 procent for den formue, hun medbragte. Hun vil så overdrage ham hendes andel af timeshareandelen. Desuden har hun en gæld på knap 100.000 kroner, som de begge hæfter for.

Min kæreste vil have halvdelen af husoverskuddet og betale halvdelen af ekskonens gæld og derefter kræve lånet afsluttet. Han ønsker ikke at kompensere hende for de 100.000 kroner, da det er mange år siden, og pengene hovedsageligt er gået til forbrug. Desuden ønsker han kun at eje halvdelen af timeshare andelen.

Hvad er rimeligt? Det er jo som bekendt dyrt og tidskrævende at ansætte en advokat. Hvad vil sandsynligvis blive afgørelsen, hvis det skal gennem retten?

Med venlig hilsen J.

! Hvis de er gift og ikke har oprettet ægtepagt, er der formuefællesskab i ægteskabet. Det fremgår af spørgsmålet, at begge ejer mere, end de skylder væk.

Formuefællesskabet indebærer, at de ganske enkelt skal dele alt, hvad de ejer. Sådan som reglerne er i dag, har det overhovedet ingen betydning, hvordan formuen var fordelt, da de blev gift. Med risiko for at lyde frygtelig arrogant, håber jeg, at de begge godt kan se, at formueforholdene ved ægteskabets indgåelse er relativt begrænsede henset til, hvad de ejer nu 20 år efter.

Der er således slet ikke tvivl om, at hun ikke skal kompenseres for en formueforskel, som den så ud for 20 år siden.

Det er selvfølgeligt rigtigt, at det er dyrt at bruge advokat. Lige så sandt er det, at en skifteproces tager tid. Løsningen af deres sag er så åbenlys, at hustruen måske bare ved læsningen af dette svar kan se, at hun er nødt til at dele hele formuen.

Der vil dog være noget papirarbejde, som man måske med fordel alligevel kan købe sig til, ligesom der kan vise sig spørgsmål, som man ikke har tænkt over, men som bliver afklaret ved at søge hjælp.

Hvis hustruen slet ikke vil være med til noget, kunne det være en mulighed, at din ven retter henvendelse til skifteretten og beder om et møde der. Det koster i første omgang 400 kroner i afgift, og skifteretten vil så kunne vejlede dem lidt om, hvordan de kommer videre. Får de ikke løst problemet i det første møde, kan det også blive ret dyrt at få udpeget en bobehandler, der er advokat.

Generelt tænker jeg, at man faktisk godt kan opleve, at en besparelse på rådgivning kan ende med at blive meget dyr. Men vejen omkring skifteretten i den konkrete situation kan godt ende med at være fornuftig, fordi problemstillingen er så oplagt, at skifteretten under mødet vil kunne forklare dem sammenhængene.

Fordelene i forhold til et svar i en brevkasse er jo i al fald, at de kommer til at sidde fysisk over for en person, der har forstand på emnet, og som kan uddybe forklaringen.

Med venlig hilsen Viggo Bækgaard, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk