? Jeg blev for ni år siden skilt fra min mand, der på det tidspunkt havde arbejdet 30 år i en bank. Det var ham, der stod for økonomien. Min løn blev overført på hans konto, og jeg anede ikke, hvad vi havde af penge. Vi skulle altid spare, selv om jeg havde fuldtidsarbejde. Han påstod, at hvis vi skulle dele, gik vi fallit.

Det var jeg så naiv at tro på. Nu har jeg fået at vide, at han ad to omgange havde hævet 500.000 kroner ud af huset, som vi begge stod skrevet for. Alt blev ved skilsmissen skrevet over i hans navn.

Det nager mig, at han løj. Så jeg har jo ikke skrevet under i god tro. Da jeg flyttede, flyttede han min månedsløn til hans konto og smækkede kontoen i. Jeg måtte købe hus for lånte penge, men som han sagde: Han havde en termin, der skulle betales. Jeg fik 32.000 kroner udbetalt over 32 måneder.

Vi boede sammen i 25 år og blev gift i 9 år inden skilsmissen. Kan der gøres noget nu?

Med venlig hilsen H.

! Vi tager dit spørgsmål med til skræk og advarsel for alle.

Din beretning antyder, at I ejede langt mere, end I skyldte væk. Princippet er, at man ved skilsmisse skal dele hele formuen, når der er formuefællesskab. Meget tyder på, at du er blevet godt og grundigt taget ved næsen af en, som tydeligvis har været langt mere inde i tingene end dig.

Hvis jeg lægger til grund, at dine oplysninger er rigtige – og rigtigt forstået af dig nu - ville du under normale omstændigheder kunne få genoptaget sådan en bodeling. Du ville især stå stærkt, hvis ingen af jer har haft hjælp udefra for eksempel af en advokat til at overskue situationen.

Det forekommer virkelig dumt at forlade sig ensidigt på en ægtefælle i en situation som din, hvor du udmærket vidste, at han var langt mere inde i tingene end dig.

Vi har et meget fasttømret grundprincip om, at parter bør kunne indrette sig på en indgået aftale. En aftale bør derfor som udgangspunkt være endelig. Det grundprincip ligger bag to andre afgørende principper. Den almindelige forældelse er tre år i dag. Man skal dog lidt dybere ind i sagen for at vurdere, hvornår forældelsen regnes fra.

Oven i forældelse har vi et princip, som vi kalder passivitet. Reglen bygger på, at man må reagere ret hurtigt, når man fornemmer, at noget er galt for at udtrykke det lidt upræcist. Den lange tid gør formentlig, at du ikke får noget ud af at starte en sag.

Jeg er imidlertid ikke helt overbevist om, at du faktisk har forstået det rigtigt. Måske er alt i virkeligheden i skønneste orden.

Du skriver nemlig, at han har »hævet« 500.000 kroner ud af huset to gange. Det kan godt være udtryk for, at huset bare er steget så meget, at han har kunnet låne et stort beløb i huset efter skilsmissen. Det kan også være, at han bare har taget et stort lån, som han har brugt til at indfri gamle lån med. I virkeligheden gætter jeg på, at det sidste er det mest sandsynlige.

Men det kunne nu godt være en god ide at ofre lidt tid og penge på at få afklaret, hvad der rent faktisk er sket. Måske er der en god forklaring på alt.

Afslutningsvis vil jeg sige til alle, at man gør klogt i at søge hjælp hos en person, der matcher den anden part, hvis man står som den svage ved en skilsmisse. Det giver tryghed.

Med venlig hilsen Viggo Bækgaard, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk