Institut for Menneskerettigheder har valgt at støtte fem personer, der har fået frataget stemmeretten, efter at de har fået tildelt en værge. Instituttet har i første omgang valgt at sende de fem sager til de respektive kommuner, hvor borgerne har bopæl, for at få ændret beslutningen, men hvis det ikke lykkes, vil Institut for Menneskerettigheder trække Justitsministeriet i landsretten, siger ligebehandlingschef i instituttet Maria Ventegodt Liisberg. De fem har fået tildelt en værge, da de ikke selv kan styre økonomien, og samtidig har de mistet stemmeretten.
Den situation står 3.000 danskere i, og fem af dem har altså nu valgt at lægge sag an mod Justitsministeriet for at få lov til at stemme. De fem klager støttes alle af Institut for Menneskerettigheder, der mener, at der er tale om et klart brud på menneskerettighederne.
»Vi har prøvet dialogens vej i rigtigt mange år nu for at få sikret, at denne gruppe får lov til at stemme, men vi kan desværre se, at der ikke er nogen fremdrift. Så nu tyer vi sandsynligvis til det ultimative middel – nemlig retssagen,« siger ligebehandlingschef Maria Ventegodt Liisberg til Berlingske.
Umyndiggjort på grund af privatøkonomien
Ifølge loven om værgemål paragraf seks kan mennesker med handicap blive umyndiggjort og få frataget deres stemmeret, hvis de har økonomiske problemer og dermed bliver gjort økonomisk umyndige.
Ligebehandlingschef Maria Ventegodt Liisberg uddyber, at det er i strid med menneskerettighederne, når man kobler økonomien – og det at man ikke kan styre sin økonomi – med retten til at stemme.
»Det bør simpelthen ikke ske i en retsstat i det 21. århundrede. Det er noget, der hører fortiden til, hvor det at stemme var noget, man gjorde sig fortjent til ved at tilhøre en særligt udvalgt gruppe,« siger Maria Ventegodt Liisberg. Hun tilføjer, at det rammer en række af disse handicappede mennesker psykisk hårdt, at de får frataget stemmeretten.
»Det hører også fortiden til, fordi det var noget, man gjorde, dengang man ikke tænkte, at mennesker med handicap havde ret til at deltage i samfundet på lige fod med alle andre,« siger hun og understreger, at det ikke rammer de 3.000 danskere, fordi de har et handicap, men fordi de har svært ved at styre økonomien.
»Man bliver nødt til at vurdere, om det er rimeligt at koble økonomi med retten til at stemme. Og nej, det er det ikke,« fastslår Maria Ventegodt Liisberg.
Ifølge ligebehandlingschefen står de handicappede med en god sag i dag:
»Der har været en fuldstændig parallelsag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2010 med en sag fra Ungarn, og her fastslog domstolen, at det var i strid med menneskerettighederne at fratage personer under værgemål retten til politisk deltagelse.«
I 1995 ændrede Justitsministeriet den gamle myndighedslov med en ny værgemålslov, der ikke generelt gjorde det muligt at umyndiggøre mennesker, men derimod åbnede mulighed for at umyndiggøre dem i specifikke sager som for eksempel økonomiske forhold.
Politisk uenighed om umyndiggørelsen
Årligt er det godt 250-300 mennesker, der bliver ramt af denne umyndiggørelse, men Maria Ventegodt Liisberg mener, at tallet er stigende.
Özlem Cekic (SF) roser sagsøgerne samt Institut for Menneskerettigheder for at gå rettens vej.
»Jeg synes, det er helt fantastisk, at de har valgt at gå i retten, for vi er nødt til at have rettens ord for, om det er i orden, at man fratager mennesker deres stemmeret. Det er virkeligt positivt, at retten skal tage stilling til det,« siger SFs ligestillingsordfører.
Venstres næstformand, Kristian Jensen, er af en lidt anden mening:
Hvad mener du om, at sagen nu kommer for retten?
»Det er jo fint, at vi har domstolesystemet til at afprøve, om loven er i orden. Men jeg mener faktisk ikke, at der er noget at komme efter. Hvis man er umyndiggjort, og man har en værge på, har man ikke stemmeret. Når en person bliver sat under værge og bliver umyndiggjort, er det jo fordi, man vurderer, at personen ikke selv er i stand til at tage vare på sig selv.«
Så I vil ikke ændre på det og give stemmeret til personer med værge?
»Det er klart, at hvis menneskerettighedsdomstolen kommer og siger, at den måde, vi håndterer umyndiggørelse på, er forkert, retter vi ind efter det. Men jeg mener sådan set, at den lovgivning, der er, for det første har været der i lang tid, og for det andet rammer sit formål.«
Berlingske har rettet henvendelse til Justitsministeriet om en kommentar, men derfra henviser man til Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvor man fra presseafdelingens side svarer, at ministeriet i valgkampperioden kun svarer på rent faktuelle spørgsmål.
