Uanset hvem der vinder valget, venter der gyldne tider forude for syge danskere. Både den nuværende regering og blå blok med Lars Løkke Rasmussen i spidsen har bebudet, at sundhedsområdet vil få topprioritet i kampen om velfærdsmilliarderne i de kommende fire år, og at der med mild hånd skal deles flere penge ud.

På lange stræk er der også enighed om, hvor der er ømme punkter, og hvor der er behov for at sætte ind for at løfte indsatsen i sundhedsvæsenet. Men når man kommer ned i detaljerne, er det også muligt at finde forskellige tilgange til, hvordan det skal gøres i praksis.

Dét er de perspektiver, der tegner sig hér et par dage før Folketingsvalget – og efter en valgkamp, hvor sundhedsområdet har fyldt rigtigt meget. Med afsæt i kritiske beretninger om massiv overbelægning på de medicinske afdelinger og svære prioriteringer for at få råd til en stribe nye, ekstremt dyre lægemidler har begge blokke således lige fra begyndelsen bedyret deres gode viljer til at gøre et udmærket sundhedsvæsen endnu bedre.

Øget indsats for kræftpatienter

Regeringspartierne lover at bruge 15 mia. kr. til forbedringer frem mod 2020, mens Venstre har erklæret sig parat til at bruge 16 mia. kr. på det gode formål.

I begge udspil nævnes en øget indsats for landets kræftpatienter som noget af det første, og begge blokke går efter at indføre en ordning med en behandlingsansvarlig læge, som skal styre den enkelte sikkert gennem de langtrakte forløb med kontakt til et hav af forskellige afdelinger.

Patienter med kronisk lidelser skal også tilgodeses i takt med, at der bliver stadig flere af dem, og der skal ligeledes ske et kvantespring i forhold til at bekæmpe den overbelægning, der i årtier har plaget ældre, skrøbelige patienter og stressede medarbejdere. Tilsvarende er der enighed om at styre uden om den svære prioriteringsdiskussion ved at love, at der nok skal komme flere penge til at købe de nye lægemidler, så sygehusene slipper for at skære ned på normeringerne af den grund.

I begge lejre er der også en erkendelse af, at der er et udestående i forhold til det, som kaldes det nære sundhedsvæsen, det vil sige indsatsen ude i kommunerne i hjemmeplejen og på plejehjemmene samt det haltende samarbejde med regionerne og de praktiserende læger. På dagsordenen hér er bl.a. at indføre en ordning med faste læger på plejehjemmene for at sikre de ældre en bedre sundhedsbetjening, end de ofte får i dag – og undgå de strabadserende indlæggelser.

Den omstridte ventetid

Dér hvor vandene skiller er især i forhold til, hvor mange kræfter der skal bruges på at holde ventetiderne nede for såkaldt elektive patienter med en række mindre, ikke-livstruende lidelser – og den rolle de private hospitaler skal spille i den forbindelse og i det danske sundhedsvæsen i det hele taget.

Hér ønsker blå blok at skærpe behandlingsgarantien og vende tilbage til VK-regeringens tid, hvor syge med en række lidelser havde krav på at blive sendt til behandling på privathospitaler på det offentliges regning, når ventetiden overstiger en måned på de offentlige sygehuse. SR-regeringen har således lempet – differentieret – garantien, så nogle kategorier af patienter godt kan vente to måneder.

Til gengæld har SR-regeringen indført en udredningsgaranti, som skal sikre, at syge hurtigt får at vide, hvad de fejler. Det har faktisk banet vej for en markant øget tilstrømning af patienter fra de offentlige til de private sygehuse. Men blå blok ønsker at øge presset ved at gøre det til en decideret rettighed at blive udredt på et privathospital, hvis ventetiderne skrider på de offentlige sygehuse.

Der er også forskelle i retorikken over for regionerne, som i hverdagen driver sundshedsvæsenet. SR-regeringen har ved flere lejligheder udtrykt stor tilfredshed med deres virke og har kategorisk afvist at nedlægge dem. I blå blok ønsker flere partier at afskaffe dem hurtigst muligt, mens Venstre har givet dem fire år til at bevise deres værd og løfte indsatsen på konkrete områder, før de fælder den endelige dom.

Men i det store billede kan de uenigheder, der er, ikke rokke ved udsigten til, at sundhedsområdet står til at blive den store vinder af valget. Uanset hvilken blok der sætter sig på regeringsmagten.