Da Gunnar Ekelöf (1907-1968) i 1966 fik Nordisk Råds Litteraturpris for digtsamlingen »Diwan over fyrsten af Emgión« – ordet »diwan« er persisk for en samling af digte - blev han nærliggende nok fra kritikerhold udnævnt til »fyrsten i nordisk poesi«.
Med Karsten Sand Iversens fremragende oversættelse af hele »Diwan«-trilogien«, der ud over den prisbelønnede samling også omfatter »Eventyret om Fatumeh« og »Vejviser til underverdenen«, bliver vi så nu, næsten et halvt århundrede senere, med eftertryk mindet om den svenske mystiker og outsiders ganske særlige fyrstestatus i nordisk litteratur.
At Ekelöfs digte på bedste Forlaget Vandkunsten-maner bliver fulgt og bogstavelig talt omsluttet af Jesper Rasmussens bearbejdede, farvetonede og nærmest drømmeslørede fotografier af byzantinske bygningsværker, arkitektoniske detaljer og mennesketomme landskaber, er med til at placere dem i deres eget, helt særlige mytiske rum og landskab.
»Jeg bor i en anden verden, men du bor jo i den samme« kunne vennen Olof Lagercrantz med et typisk paradoksalt citat kalde sin bog om Ekelöf, og netop blandingen af fremmedhed og tæt fortrolighed er en af de magiske sider af oplevelsen ved mødet med Ekelöfs poesi: »Er du ensom/så vær det!/Du vil få stort selskab/omsider.«
I hvor høj grad det er rimeligt og givende at læse biografien ind i en forfatters værk vil til alle tider være et diskussionsemne for litterater, men i tilfældet Gunnar Ekelöf siger han det nu selv temmelig direkte:
»Alle der ved hvordan det går til at blive noget mere end underholdningsforfatter, ved også at der altid ligger en hund begravet, et barndomstraume, som vedkommende hele sit liv forsøger at forklare for sig selv fra forskellige synsvinkler og med forskellige resultater...«
Den begravede hund hos Ekelöf var en far, der døde af syfilis, da Gunnar var lille, og en mor, som skammede sig over sin mand og tidligt forlod sin søn for at rejse væk med sin nye familie. Moderens svigt blev en af forfatterskabets drivkræfter, og man skal ikke være voldsomt psykoanalytisk orienteret for at se Ekelöfs optagethed af »Panayia« eller, som hun også kaldes, »Jomfru af ild og af Intet« i lyset af netop det barndomstraume!
Navnet Emgión dukkede op under en leg ved et spiritistisk selskab i 1930erne, og senere valgte Gunnar Ekelöf efter en mystisk oplevelse med en ikon i et byzantinsk kapel det for længst forsvundne Byzans som det udgangspunkt, hvorfra han skulle, som han siger, »bestorme nutiden«.
Et poetisk univers med mønstrede modsætninger
Hans kurdiske grænsefyrste, der har hjemme på den anatolske højslette i nærheden af det sted, hvor sufidigteren Rumi levede, færdes et sted mellem kristendom og islam og vælger mystikerens tredje vej til det guddommelige.
Ekelöf skaber et storslået poetisk univers, hvor et omfattende historisk baggrundsmateriale om forfald og grusomme magtkampe løber sammen med legender og sagn og mange slags mytisk stof, der spænder over skiftende årtusinder, flere kontinenter og adskillige religioner og kætterske sekter. Med en slags hypnotisk, al-profetisk stemme taler og skriver Gunnar Ekelöf om magten og afmagten, kærligheden, nydelsen og lidelsen, godt og ondt. Modsætningerne mønstres og ethvert »enten-eller« afvises til klangen af »vandorgler, fløjteværker og klaptræer«:
»Djævelen er gud/og Gud er djævel/og jeg måtte lære/at dyrke dem begge/den ene på én måde/den anden på en anden/men måderne var de samme/fordi de begge befalede/indtil jeg lærte/Kærligheden at kende, en sprække/mellem de to kæmpende/Kærligheden, en stribe/af lys mellem de blodige læber/Den kløft hvorfra/de udvalgte træder ind/i verden af ligegyldige ...«
Citatet er et af nøglestederne til en forståelse af Gunnar Ekelöfs poetiske oprør mod alle autoriteter og ikke mindst mod hele den vestlige tænkning i modsætninger. At rumme modsætningerne i sig selv er essensen af den digteriske vision, hans Diwan-trilogi formulerer, mangetydigheden er digterens mentale landskab.
Som læser at bryde op fra enhver form for rutinelæsning og følge Gunnar Ekelöf på hans færd til Anatolien og de blinde sangeres og frugtbare paradoksers land er en af de rigeste og mest intenst besværgende poesi-rejser, den nordiske litteratur kan invitere ud på. Den på mange måder multikulturelt farvede vision med ophævelsen af de politiske og kulturelle modsætninger er mere aktuel end nogensinde.
Titel: Diwan. Forfatter: Gunnar Ekelöf. Oversat af Karsten Sand Iversen. Fotografier: Jesper Rasmussen. Sider: 301. Pris: Forlag: Forlaget Vandkunsten.