Det har betydet dødsstraf for kvinder. Senere var konsekvensen strafarbejde i otte år. Og senere igen risikerede en kvinde to års fængsel, hvis hun fik foretaget en abort. Retten til fri abort blev først indført i 1973, hvor det blev lovligt for alle kvinder at afbryde svangerskab frem til 12. uge.

Emnet har været et af de mest omdiskuterede i dansk politik. Fortalere har kæmpet for ligeret mellem kønnene, modstandere har argumenteret for fosterets ret til at leve.

Hvilket hensyn vægter højest? Skal det være op til den enkelte kvinde at bestemme, om der skal vokse et nyt menneske i hende? Er det vigtigere at tage hensyn til hende end til fosteret? Og er det overhovedet rimeligt at give det valg til kvinden, der risikerer både psykiske og fysiske konsekvenser som følge af beslutningen?

Ja, mener et flertal i Danmark, der bakker op om kvinders ret til fri abort.

I en række artikler forsøger Berlingske at forstå og udfordre holdninger, der strider med et flertal af danskeres holdning.

En af de få politikere, der dybt og inderligt er imod abort, er formand for Kristendemokraterne, Stig Grenov.

»Livet begynder ved befrugtningen. Selv et lille foster har værdi som menneske,« siger Stig Grenov.

Han understreger, at partiet ikke kæmper for et fuldstændigt forbud. Det er ikke muligt at indføre i Danmark, fordi kvinder blandt andet vil tage til udlandet og få foretaget indgrebet, siger han. Partiets ønske er derimod, at kvinden skal have mere vejledning, før hun træffer beslutningen.

Et menneske er et menneske

Måske skal vi først etablere, hvad et menneske er i dine øjne. Fortalere for fri abort vil argumentere for, at et befrugtet æg ikke er et menneske. Det har ikke udviklet sig tilstrækkeligt de første uger til, at det kan defineres som et rigtigt menneske. Hvad mener du om det?

»Et menneske er et menneske. Det er klart, at konsekvensen ved en abort er mere synlig, jo større barnet er. På den anden side kan man ikke sige, at det først er et barn ved den 12. uge. Hvad så med den 11. uge? Hvor går grænsen?,« siger Stig Grenov med henvisning til, at fri abort i Danmark må foretages frem til den 12. uge i graviditeten.

»Mennesker har værdi. Også mennesker, der ikke kan levere og præstere. Børn, der ikke er født endnu, er også mennesker,« siger Stig Grenov.

Men når fosteret de første uger ikke har udviklet en rigtig hjerne, ikke er i stand til at tænke og føle som du og jeg, er der så tale om et menneske?

»Ja. For det, at vi er mennesker, ligger allerede i det lille embryon (fosteret i tidlig udviklingsfase red.). Deri ligger hele opskriften til et menneske. Menneskets værdi er ikke afhængigt af, hvor meget vi kan, eller hvad vi er i stand til,« siger Stig Grenov.

Konsekvensen af fri abort er, at mennesket får værdi efter, hvor meget det kan tænke og præstere, tilføjer han.

»Hvad hvis man er født med en lavere intelligenskvotient? Hvor meget intelligens skal vi have, før vi er et menneske, og der skal passes på os,« spørger Stig Grenov retorisk.

Fri abort er en »glidebane« i formandens øjne. Det medfører, at samfundet er herre over, hvornår et menneske er værdigt til at leve. Det går ud over handicappede såvel som døende, hvor vi som samfund begynder at diskutere, om de skal leve eller dø, siger han.

Hvad baserer du din holdning på? Naturvidenskabeligt påfører vi ikke fosteret smerte de første uger af graviditeten, hvis der foretages en abort. Fosteret har ikke nogen bevidsthed, det ved slet ikke, hvad der foregår?

»Men det betyder ikke, at fosteret ingen værdi har. I min optik starter livet i det øjeblik, opskriften på et rigtigt menneske foreligger. Og det gør det i det øjeblik, sædcellen og ægget mødes. Uanset om barnet føler og tænker.«

Jeg prøver at forstå, hvor din holdning kommer fra. Funderer den i et kristent livssyn, et naturvidenskabeligt eller et ideologisk?

»Den funderer i et kristent menneskesyn. Men det handler om etik. Vi har det udgangspunkt, at et menneske har værdi, fordi det er et menneske. Det er ligegyldigt, om vi er i den ene eller anden ende af livsforløbet.«

Hør her, hvorfor Stig Grenov mener, at mænd i højere grad skal inddrages i beslutningen om abort.

Fri abort er ikke frit

En anden årsag til Stig Grenovs modstand mod abort ligger i, at han ikke mener, at en fri abort er fri. Når han påpeger, at kvinden både har en kæreste, en familie, en arbejdsgiver og endda samfundskonstruktioner, der ligger pres på hende.

»Dermed ikke sagt, at alle kvinder, der har fået en abort, er ofre for ydre omstændigheder. Men det vil være forkert at kalde det frit, hvis vi har et samfund, hvor det bedre kan betale sig at komme af med barnet. Samfundet lægger op til, at kvinden skal blive færdig med sine studier eller sørge for at få en karriere, før hun får børn.«

Du siger, at mennesket har værdi, og at barnet har værdi. Værdien, mener du, vi reducerer, når vi tillader fri abort. Men reducerer du ikke kvindens værdi, når du siger, at hun ikke skal have ret til at bestemme over sin egen krop?

»Nej, for en mand og en kvinde har ret til at gå i seng med hinanden. Men de tager altså ansvaret med. Det burde ikke komme som en overraskelse, at man risikerer at blive forældre, hvis man har sex. Alle har ret til at bestemme over egen krop, og ingen må tvinge en kvinde til at have sex.«

Graviditeten kan være sket ved et uheld. Det kan sågar være, at man har brugt prævention, der ikke beskyttede tilstrækkeligt. Har kvinden så ikke ret til at sige, at det her ikke er, hvad hun ønsker. I sidste ende er det hende, der står med ansvaret?

»Jeg har mødt kvinder, der har fået foretaget en abort. Jeg kan som regel altid forstå deres situation. Men det er ikke det samme som at sige, at det er rigtigt, selvom jeg har forståelse for det,« svarer Stig Grenov og tilføjer:

»Jeg synes, det er langt vigtigere at gå ind og hjælpe den kvinde til at få et andet alternativ og oplyse hende om andre alternativer. Det bliver kvinder ikke i tilstrækkelig grad i dag.«

Er det udelukkende for barnets skyld, at du er imod abort?

»Det er så sandelig for barnets skyld. Men det er også for mors og fars skyld. Det drejer sig om at give et alternativ. Det bedste, vi kan gøre, er at give folk et alternativ til det, der er et meget voldsomt indgreb på kvindens krop.«

Hvis vi taler om en kvinde, der er fuldstændigt afklaret med, at hun ikke vil have et barn. Hvilken interesse varetager vi da, hvis vi forbyder, at hun fjerner et foster, der ikke tænker endnu og ikke føler endnu? Hvis vi kræver, at et barn bliver født af en kvinde, som dybest set ikke ønsker det?

»Vi varetager barnets interesse, og vi varetager samfundets interesse i form af vores menneskesyn. Hun kan bortadoptere barnet, hvis hun ikke selv ønsker at opfostre det.«

Du anerkender ikke, at et foster de første uger ikke er et rigtigt barn med følelser og hjerne?

»Jeg anerkender, at det er et menneske. Alt andet giver ikke mening. I Sverige må man få foretaget en abort frem til 18. uge. Er det, fordi svenskerne først bliver mennesker i 18. uge? I England er der fri abort frem til 24. uge. Du kan ikke fastsætte en dato for, hvornår et foster er et menneske.«

Abort er ikke et godt valg

Kan et forbud mod abort forringe ligestilling for kvinder?

»Hun vil efter vores ønske få muligheden for en abort. Hun vil bare blive grundigt vejledt først. Vi mener ikke, at abort er et godt valg, men vi vil kæmpe for at ændre holdningen til, hvad et menneskeliv er værd.«

Hvis vi skaber et samfund, hvor det er ilde set, at kvinder får abort. Og kvinder af den grund ikke ønsker aborten, forringer vi så ikke kvinders ligestilling, når hun ikke selv vælger, hvornår hun vil igennem ni måneders graviditet og efterfølgende have ansvaret for et barn?

»Jo, hvis vi bare laver om på holdningen til abort uden at tage det sociale ansvar alvorligt. Vi skal sørge for, at der er hjælp i form af de rette lejlighedstyper, at familien får hjælp til at komme gennem uddannelse, selvom de har fået et barn, og at kvinders mulighed ikke begrænses, når de vil ud på arbejdsmarkedet, eller hvis de allerede er der.«

Det lyder som om, der er meget, der først skal ændres, hvis et forbud mod abort ikke vil skade ligestillingen?

»Det har du ret i.«

Er det overhovedet realistisk?

»Ja, selvfølgelig. Det handler om en holdningsændring. Måske tager det mange år, men vi skal starte et sted.«

»Nu kan du sige, at jeg er dobbeltmoralsk«

Forestil dig et scenarie, hvor en kvinde er blevet voldtaget. Må hun da få foretaget en abort?

»Ja, det går vi ind for, at hun kan. Det samme skal være tilfældet, hvis moderens liv er i fare.«

Du siger, at fosteret har værdi som menneske, den værdi, mener du, vi reducerer med fri abort. Hvorfor har et menneske undfanget ved en voldtægt mindre værdi i dine øjne?

»Det har det heller ikke. Og nu kan du sige, at jeg er dobbeltmoralsk, men hvis en pige bliver voldtaget, og hun ønsker en udskrabning, vil jeg ikke tvivle et sekund på, at det var det rigtige. Det er så grænseoverskridende en situation.«

Siger du så ikke, at det barn har mindre værdi, når netop det barn gerne må fjernes?

»Jo. Men sådan er det med etik. Du kan ikke trække en linje i sandet og lave et regnestykke på den måde. Men principielt set har du helt ret. Du fanger mig, hvor det gør allermest ondt.«

Når et flertal af danskere støtter retten til fri abort, læger er villige til at foretage indgrebet, Etisk Råd bakker op, lovgivningen har godkendt indgrebet, hvordan kan du så mene, at det stadig er jer, der har ret?

»Fordi den fri abort er spin. Der er ingen frihed. Der vil unægtelig være et pres. Og folk glemmer den værdi et menneske bør have. Men samtidig vil jeg tilføje, at de 80 pct. af danskerne mener, at der er etiske problemer forbundet med at afbryde svangerskab. Selvom 90 pct. går ind for fri abort.«

Hvordan er det at have en holdning, som så mange er imod?

»Det er hårdt. Mest fordi de færreste hører, hvad det er, vi egentligt vil.«