I 1997 sagde Dell-stifteren Michael Dell nogle ord, der har forfulgt ham siden, og som han nok især i denne tid er blevet mindet om mere end én gang.

Dengang oplevede Dell vild vækst og succes – i stærk modsætning til Apple, der vred sig i smerte under manglen på retning, held og innovation. Det fik Michael Dell til at ytre ordene, der i disse dage rammer ham som en boomerang.

»Jeg ville opløse Apple og betale pengene tilbage til aktionærerne,« sagde Michael Dell om Apple, der de efterfølgende 15 år udviklede sig til at være verdens mest værdifulde selskab og samtidig den drivende kraft i en teknologisk udvikling, der i disse dage gør livet surt for selskaber som netop Dell, hvis primære forretning ligger i PC- og hardwarebranchen.

Det er en branche, der ifølge markedstal er bremset gevaldigt op – dels på grund af den fortsatte finanskrise, dels fordi der pågår et skifte i retning væk fra PC-maskiner og over mod tavlecomputere og smartphones. Samtidig er indhold som apps, film, musik og digitale bøger vækstområder, der bidrager til at accellerere økosystemer, der drives af især Apple, Google og til dels Microsoft.

Traditionelle PC-producenter har i årevis været under heftigt pres fra især Asien, hvor utallige kendte og ukendte producenter leverer hardware til priser, der ikke levner plads til meget overskud. Det har senest fået giganten HP til at overveje at sælge hele sin PC-division fra, selv om HP er blandt verdens største.

Her har Dell traditionelt valgt en helt anden strategi, nemlig at sælge computere online, sat sammen efter kundernes ønsker og solgt uden om detailleddet – en forretningsmodel, der var Michael Dells svendestykke, og som katapulterede hans virksomhed ind blandt de største i USA på mindre end ti år.

Masser af kritik

Nu har Michael Dell så meddelt, at han er parat til at købe sin virksomhed tilbage sammen med den amerikanske kapitalfond Silver Lake. Prisen er 24,4 milliarder dollar (134 milliarder kroner), og Microsoft bidrager med et lån på to milliarder dollar.

Michael Dell har ikke i detaljer udspecificeret, hvad manøvren skal gøre godt for. Der er dog konsensus om, at afnoteringen skal ses som et krisetegn og som første led i en turnaround, hvor virksomheden skal genopfinde sig selv i en ny markedssituation. Michael Dell bliver som topchef efter processen – også selv om kriser ikke just er hverdagskost for texaneren.

Den 47-årige Michael Dell er nemlig stort set kun vant til succes og fremgang, og historien om ham er næsten en klassisk amerikansk saga om en ung universitetsstuderende, der i 1984 begyndte at samle computere til sine studiekammerater på sit kollegieværelse, og som nu knap 30 år senere kan glæde sig over at være en af USAs rigeste mænd med en formue på omkring 16 mia. dollar.

Men mens der ikke kan rejses tvivl om Michael Dells succes som forretningsmand, har Dell-stifteren måttet stå model til en del kritik af sin person.

Han er på den ene side blevet betegnet som skruppelløs i sin jagt på profit og på at undgå at skulle betale skat, og rigmanden har skabt sig mange fjender ved at hæve rekordstore lønninger, samtidig med at han har iværksæt store fyringsrunder.

Amerikanske medier har sågar bekskrevet, hvordan forretningsmanden Dell har taget sig fyrsteligt betalt, når virksomheden Dell har lejet hans privatfly – også selv om det var for at flyve rundt med ham selv.

Billedet af en grisk, George W. Bush-glad, skattehadende rigmand er dog på ingen måde dækkende, for Michael Dell begyndte allerede på et tidligt tidspunkt at drive filantropisk virsomhed i form af en fond, der i dag rundhåndet deler ud af en formue på en halv mia. dollar.

Fonden er skabt for at støtte blandt andet børn og fattige og har for eksempel betalt store millionbeløb til texanske børnehospitaler.

Opmærksomheden om milliardæren til trods har Michael Dell dog ry for at være både meget privat og genert – omend ikke mere end at han kort før årtusindeskiftet udgav en bog om sig selv og sit firma.