Det kunne ligne 1980ernes hint fjerne årti, da skægstubbene var længere, skulder-puderne større, og topcheferne drømte hemmelige drømme om at købe deres virksomheder af børsen.
Men LBOer, leveraged buyouts eller gældsfinansierede opkøb, er måske tilbage. I en operation, som ligner en klassisk direktør-overtagelse, er Michael Dell klar til at overtage Dell Computers for lånte penge.Michael Dells historie er den klassiske IT-iværksætterhistorie: Han grundlagde Dell Computers som 19-årig universitetsstuderende for 1.000 dollar sammen med to jævnaldrende og droppede medicinstudierne året efter.Forretningsmodellen var enkel: Ved selv at samle PCerne kunne man springe forhandlerledet over og sælge billigere end konkurrenterne. Siden blev virksomheden børsnoteret, og i dag sidder Dell tilbage med kun 12 procent af aktierne. Forskellen på Dell og nogle af dette årtis ?internetopstartsvirksomheder ligger mere i, at Dell har givet overskud stort set hele vejen igennem.Nu meddeler Michael Dell, at han er parat til at købe sin virksomhed tilbage sammen med den amerikanske kapitalfond Silver Lake, altså et godt gammeldags management buyout. Prisen på virksomheden er 24,4 milliarder dollar eller 134 milliarder kroner ved øjeblikkets svage dollarkurs. Microsoft bidrager med et lån på to milliarder dollar.
Lave renter lokker
Silver Lake ventes at kunne drage fordel af de lave renteniveauer, når fonden skal ud på markedet for erhvervsobligationer og have handlen finansieret. Og måske er Dell-handelen bare den første i en bølge.
»Gældsmarkederne står på vid gab. Det er, som om alt er parat til festen, og vi bare venter på, at sælgerne skal komme,« siger Daniel Tiemann, som er chef for virksomhedshandler og restruktureringer for KPMG i Nord- og Sydamerika, til Bloomberg.Verdensmarkedet for fusioner og opkøb som helhed har ellers ligget fladt de senere år. En opgørelse fra konsulenthuset Merger Markets viste sidst i januar, at den globale M&A-aktivitet (mergers and acqiusitions) i 2012 var fuldstændig den samme som i 2011, hvilket dækker over tilbagegang i eurozonen og vækst i USA.
Ingen trend
Helt samtidig med Dell-handlen har den amerikanske betalings-TV-udbyder Liberty Global besluttet at byde på det britiske kabel-TV-selskab Virgin Media. Buddet lyder på 23,3 milliarder dollar, som vil blive betalt med en blanding af kontanter og Liberty Global-aktier, og også her har de lave renter haft en betydning; måske.
Det »robuste« lånemarked har »ikke skadet«, siger Mike Freis, CEO for Liberty Global, til Financial Times.Tanken bag transaktionen synes at være stordriftsfordele, og så måske at Liberty Global har brug for Virgin Medias viden om, hvordan man sælger til erhvervskunder. Men analytikerne er dog ikke helt sikre og gætter – ifølge Financial Times – på, at Liberty også gerne vil have fat i det skattemæssige underskud i Virgin Media. Med andre ord kunne også denne transaktion ligne noget fra 1980erne, hvor ikke så få opkøb blev gennemført, før strategien var besluttet.Opkøbsmålet har, som navnet angiver, en del af sine rødder i Richard Bransons konglomerat, men Branson ejer kun nogle få procent af aktierne i dag og vil ikke kunne blokere handelen.Men herhjemme tror man ikke på, at 1980erne er tilbage, trods disse to meget store handler. Eller for den sags skyld bare 00erne. »Nej, vi er ikke i nærheden af det aktivitetsniveau, vi havde på toppen for fem-seks år tilbage. Disse sammenlægninger og afnoteringer har hver deres egen logik,« siger Per Hansen, som er investeringsøkonom hos Nordnet. »Jeg ser ikke en ny trend, men en kombination af nogle selskabsspecifikke ting. Virksomhederne er i stor udstrækning nødt til at erkende, at de ikke kan vente på, at væksten i verden kommer op igen, eller at der kommer et overtagelsestilbud af sig selv,« mener han.