I en græsk myte blev den dødelige mand Sisyfos forbandet af guderne, og som straf blev han dømt til for evigt at lave noget af en rottetjans: Rulle en sten op på toppen af et bjerg, lade stenen rulle ned igen, for derefter at gøre rutinen om til endeløshed. Mange rygere, der forgæves har prøvet at stoppe, har nok haft det lidt ligesom Sisyfos.

Der er gennem tiderne blevet forsket meget i, hvorfor nogle har sværere ved at kvitte smøgerne end andre, og i en ny rapport fra American Journal of Psychiatry skal forklaringen findes i et særligt rygergen. Nogle rygere er bærere af en såkaldt "højrisiko"-version af et nikotin-receptor gen, som gør, at de bliver mere fysisk afhængige af cigaretter end andre rygere. Disse bærere bruger derfor i gennemsnit to år længere tid på at stoppe med at ryge, fastslår rapporten.

Undersøgelsens resultater virker troværdige ifølge lægemiddelkonsulenten Maj-Britt Bjerre Koch. Hun er forfatter til bogen "Rygestop for livet" og underviser rygestoprådgivere på sygehuse og i Kræftens Bekæmpelse.

- Det er endnu ikke helt afklaret, om der er tale om et gen. Men vi ved, at nogle mennesker bliver mere fysisk afhængige end andre, hvis afhængighed er i højere grad skyldes vaner. De fysisk afhængige vil i højere grad opleve abstinenser, når de vil stoppe med at ryge, og derfor vil et rygestop oftest tage længere tid for dem, og måske skal de have medicinsk hjælp, siger hun og anbefaler nikotinplastre. 

Håb for enden af røgringen?

Selv om man hører til den gruppe af rygere, der er mest afhængig af de hvide røgpinde, så skal man ikke give op. I rapporten fra American Journal of Psychiatry konkluderes det, at for hver gang man fejler et rygestop, er sandsynligheden for at det lykkedes næste gang større.

Denne teori er Maj-Britt Bjerre Koch dog mere skeptisk overfor. Hun mener, at for mange rygestopsforsøg kan nedbryde selvtilliden.

- Det er en gammel vending, og ja, selvfølgelig lykkedes det på et tidspunkt, hvis man bliver ved. Men det der også sker, hvis man har den holdning, er, at man bruger flere forsøg, og det kan i længden nedbryde rygerens viljestyrke. Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at det lykkedes i et af de første forsøg.