De Konservative forsøger nu at tage store dele af kommunernes samlede økonomi som gidsel i et opsigtsvækkende magtopgør med finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) om den stigende grundskyld, som rammer mange villa- og rækkehusejere i især hovedstadsområdet.

{embedded type="node/" id="ynodes_carousel"}

I dag skal finansministeren søge parlamentarisk opbakning i Folketingets Finansudvalg til den netop indgåede kommuneaftale. Aftalen indeholder blandt andet et årligt bloktilskud til kommunerne på over 65 milliarder kroner, og det plejer hvert år at være en formsag at stemme aftalen igennem, fordi regeringsbærende partier altid stemmer for af hensyn til samfundsøkonomien.

I år stiller de Konservative dog et ultimatum: Af det aktstykke, som Finansudvalget skal stemme om, fremgår det, at grundskylden næste år vil stige med 6,6 procent for de boligejere, som ikke betaler skat af den fulde grundværdi, hvilket gælder størstedelen af grundejerne i hovedstadsområdet.

De Konservative slog sig i valgkampen stort op på kampen mod den galoperende grundskyld, og nu vil partiet ikke stemme for aktstykket, medmindre stigningen i grundskylden stoppes.

»Mit budskab er, at vi ikke vil stemme for det aktstykke, fordi grundskylden stiger, og det bliver en stor sag, kan jeg roligt sige. Det betyder, at regeringen så må søge sit flertal blandt de røde partier. Det her er et svigt over for boligejerne, som en borgerlig regering ikke kan være med til,« sagde de Konservatives gruppenæstformand, Brian Mikkelsen (K), til Berlingske torsdag formiddag.

Flertal ser ud til at smuldre

Venstre står umiddelbart i en svær situation, fordi reguleringen af grundskylden fastsættes via ejendomsskatteloven. Dermed skal finansministeren finde 90 mandater, som vil ændre loven, før han kan honorere de Konservatives krav. I dag er det kun Liberal Alliance og de Konservative selv med henholdsvis 13 og seks mandater, der har det som en del af deres politik.

Venstres flertal i Finansudvalget ser ud til at smuldre, fordi ingen partier umiddelbart kommer regeringen til undsætning. Det er ikke givet, at Socialdemokraterne og de Radikale vil stemme for aktstykket, som de plejer.

»Jeg er ikke klar til at melde konkrete krav ud, men hvis vi skal lægge stemmer til, vil det selvfølgelig kræve, at vi bliver indkaldt til forhandlinger og får mulighed for at få vores politik prioriteret,« siger de Radikales finansordfører, Martin Lidegaard.

Lignende toner lyder fra Socialdemokraterne.

»Det er finansminister Claus Hjort Frederiksen, der har en udfordring med sit parlamentariske grundlag, så jeg er sådan set meget enig med Martin Lidegaard. Hvis der er noget, må han ringe,« siger finansordfører Benny Engelbrecht (S).

Regeringen kan dog varme sig ved, at Liberal Alliance i det mindste ser ud til at stemme for aktstykket, hvilket betyder, at det er tilstrækkeligt med mandaterne fra de Radikale.

»En ren parademelding«

Sagen fik torsdag eftermiddag finansministeren til at udsende en pressemeddelelse, hvor han gjorde det klart, at han ikke bare kan ændre på reguleringsmekanismen, og derfor må spørgsmålet om grundskylden vente til efterårets finanslovsforhandlinger.

»Jeg går gerne i dialog, for det er et relevant emne. Men det skal være i forbindelse med en finanslovsproces, for uden penge og uden mandater er det her blot en ren parademelding, så jeg håber, at de Konservative vil besinde sig,« udtaler Claus Hjort Frederiksen.

Efter pressemeddelelsen var blevet udsendt fra Finansministeriet, kontaktede Berlingske på ny Brian Mikkelsen. Han fastholdt sit krav, men denne gang i en modereret udformning. Nu lød det, at de Konservative godt kan stemme for aktstykket, som det ligger, hvis partiet kan få et håndslag på, at boligejerne bliver kompenseret i finansloven.

»Vi vil ikke lægge stemmer til øgede boligskatter, så hvis vi skal stemme for denne aftale, skal vi have et tilsagn fra finansministeren om, at boligskatterne bliver lettet i finanslovsforhandlingerne. Vi skal have en tilkendegivelse af, at boligejerne ikke kommer til at betale mere i boligskatter, og den har vi ikke fået endnu,« siger Brian Mikkelsen.

Er det nok, hvis han giver et tilsagn om, at han vil arbejde for det?

»Nej, det er ikke godt nok, for så lægger vi jo stemmer til øgede boligskatter.«

Så boligejerne skal kompenseres en til en?

»Ja,« lyder det fra Brian Mikkelsen.

DF afviser tilsagn til K

For at finansministeren kan give et troværdigt tilsagn, kræver det, at han reserverer omtrent 1,3 milliarder kroner til en fastfrysning af grundskylden næste år, ligesom det kræver, at Dansk Folkeparti er klar til at bakke op om tilsagnet. Ellers er der ikke de nødvendige 90 mandater bag. Og det er Dansk Folkeparti ikke parat til.

»Nej, jeg er ikke umiddelbart klar til at give sådan et tilsagn. Det er dyrt, og det låser folk fast på et forkert niveau, fordi vurderingerne er forkerte,« siger skatteordfører Dennis Flydtkjær (DF).

Den stigende grundskyld har gennem længere tid været et brændvarmt tema i blå blok. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har behændigt undgået at love en løsning i regeringsgrundlaget, og Venstre har ikke på noget tidspunkt fremlagt et forslag om at lempe grundskylden. Undervejs i valgkampen kom Løkke dog med en række ukonkrete udtalelser til dr.dk om den stigende grundskyld, hvor han sagde, at »Der skal ryddes op. Det sejler«, og at vi skal have »mere grundlæggende fat i det«. Han fremlagde ikke noget konkret forslag.

Venstre-folk forventer en løsning

Alene på den baggrund forventer flere venstrefolk fra hovedstadsområdet, at der kommer en løsning på grundskyldsproblemet.

»Lars har ikke lagt sig fast på en model, men han har udtalt til DR, at problemet er reelt, og at noget må gøres. Så han har ikke været konkret med, hvad der skal gøres, men der skal gøres et eller andet. Det betragter jeg som forholdsvist sikkert,« siger socialordfører Jan E. Jørgensen (V), der er valgt på Frederiksberg, som er en af de kommuner, der rammes hårdest af problemet.

Han bakkes op af europaordfører, Morten Løkkegaard (V), der er valgt i Ballerup.

»Jeg er på samme linje, for jeg noterede mig også, hvad partiformanden sagde under valgkampen. Det er rart, for der skal findes en løsning, for de mange boligejere, som kommer i klemme.«

Berlingske har efterfølgende spurgt Venstres nyvalgte finansordfører Jacob Jensen, om det er partiets politik, at grundskylden skal bremses.

»Nej, det er det ikke i den forstand, at vi ikke har prioriteret det, ligesom vi har prioriteret at sænke skatten i bunden. Vi har på nuværende tidspunkt ikke fundet finansiering til at sænke grundskylden. Men vi vil gerne arbejde med temaet, hvis det bliver bragt til bordet af andre partier,« siger han.