Da Københavns Kommune for 100 år siden solgte en stor byggegrund til den nystiftede haveboligforening Grøndalsvænge, var der tale om en økonomisk håndsrækning af de store. Salgsprisen var langt under markedsprisen, men kommunen ønskede at skabe billige boliger til sine borgere. For at sikre de offentlige værdier fulgte der en betingelse med grundsalget: En klausul blev tinglyst, som forbyder andelshaverne at have fortjeneste på deres grunde. En anden klausul blev tinglyst, som gav kommunen ret til at købe grunden tilbage til den oprindelige salgspris efter 100 år.

Læs også: Grøndalsvænge-strid er endt i limbo

I 2004 frigjorde Grøndalsvænge sig fra kommunens tilbagekøbsret. Da kommunen således ikke kunne købe grunden til den oprindelige salgspris, konkluderede foreningens juridiske rådgivere, at foreningen nu kunne sætte andelskronen fri. En katastrofal fejl, eftersom den oprindelige klausul om, at man ikke kunne have fortjeneste på grundene, fortsat var gældende. Den har aldrig været »glemt«, som det er hævdet, men før den digitale tinglysning skulle man muligvis på Landsarkivet for at slå den op. Grøndalsvænge lavede nye vedtægter, mange andelshavere flyttede ud og fik milliongevinster med sig. Andre flyttede ind og betalte store overpriser. I foråret 2014 blev kommunen gjort opmærksom på den ulovlige praksis, og den skred ind med et påbud til andelsforeningen.

I stedet for at acceptere, at man har overtrådt loven, går Grøndalsvænges andelshavere til modangreb. Ikke på de advokater, som har givet dårlig rådgivning, eller på de sælgere, som har scoret de store gevinster. Men på politikerne i Borgerrepræsentationen. Det er det røde flertal på Københavns Rådhus, som kører sagesløse andelshavere over med en ideologisk damptromle for at skaffe billige boliger, lyder det.

Læs også: Københavns kommune smadrer almindelige menneskers liv og økonomi

Det er en grov fordrejning af sagen. Lovgivningen pålægger kommunen at håndhæve de ejendomsrettigheder, som er gældende. Om ejendomsretten gælder, er ikke et spørgsmål, som vi kan sidde og stemme om i Borgerrepræsentationen. Det kan efter min mening aldrig være samfundets skyld, at man som boligkøber begår fejl og overser en tinglyst byrde. Politisk vil vi dog gerne finde en løsning, og i efteråret lancerede vi en redningsplan, som kunne reducere de økonomiske tab. Redningsplanen blev desværre afvist af Grøndalsvænges generalforsamling i december, selv om den blev anbefalet af Grøndalsvænges egen bestyrelse.

Måske skulle man i Grøndalsvænge stoppe op et øjeblik og overveje, om man ikke er kravlet for højt op i et træ. Grøndalsvænge betalte 120 mio. kr. for at frigøre sig fra kommunens tilbagekøbsret, men foreningen kan efterfølgende sælge grunden for et beløb, der er mange gange højere, for den offentlige vurdering er pt. på 539 mio. kr.

Læs også: Borgmester: Vi kan ikke gøre mere for Grøndalsvænge

Er det rimeligt over for de københavnske skatteydere, at Grøndalsvænge på denne måde skal score store milliongevinster på en grund, som det offentlige i sin tid solgte for en slik for at skaffe billige boliger? Det mener jeg ikke, at det er.