Boligøkonom: Andelsforslag vil ikke smadre nogen boligdrømme

Det vil stadig være muligt for den danske middelklasse til at få fingrene i en bolig i centrum af de store byer, hvis Venstre og de Konservatives forslag om frie priser på andelsboliger bliver en realitet.

Det siger Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom ved Nordea, efter boligminister Carsten Hansen (S) har skudt VK-forslaget ned med udtalelser om, at en liberalisering af andelsboligmarkedet vil smadre drømmen om en attraktiv bolig i København for helt almindelige danskere.

Men sådan forholder virkeligheden sig ikke, siger Lise Nytoft Bergmann.

»Når man kigger på boligmarkedet i København, så er det sådan, at cirka en tredjedel af boligerne er andelsboliger og en fjerdedel er ejerboliger. Så selv hvis man omlægger andelsmarkedet til at få en mere ejerboliglignende karakter, så vil der stadig være rigeligt med lejeboliger. Der vil også være plads til at få strikket et banklån sammen for at købe en andelsbolig, så det vil absolut stadig være muligt at få plads på boligmarkedet,« siger boligøkonomen.

Hun forudser også, at der vil komme flere boligmuligheder for de boligsøgende, og så vil ejerboligpriserne nok få et tryk ned.

»Hvis andelsboligmarkedet gives frit, skal man huske, at der ikke er noget, der peger på, at det er dem, der har mindst til rådighed, der kommer i klemme. Der er rigtig mange andelsboliger, der handles via netværk uden om ejendomsmæglerne. I dag er det ikke nødvendigvis lav- eller mellemindkomstmodtagerne, der har bedst forudsætning for at få fingre i andelsboliger,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Hun tror altså ikke, at konsekvenserne ved at give andelsmarkedet frit vil få så store konsekvenser, som boligministeren har meldt ud.

Boligøkonomen pointerer, at den politiske debat endnu er hypotetisk, og hvis man vælger at pille ved andelsmarkedet, så vil der sandsynligvis også være andre knapper, man trykker på samtidig.

»Man kunne forestille sig, at hvis en liberalisering af andelsmarkedet finder sted, så ville man samtidig sige, at andelsbolighavere skal begynde at betale noget ejendomsværdiskat og grundskylden skal hæves. Der kan man stille spørgsmålstegn ved, om det nu også er i andelsbolighavernes interesse, når det kommer til stykket, særligt de andelsbolighavere, der har en lang tidshorisont i deres bolig,« siger Lise Nytoft Bergmann.