50.000 kr. for et klædeskab. Eller for gardiner, som oven i købet har set bedre dage.
Mange har formentlig hørt historierne om, hvordan der kræves penge under bordet for andelslejligheder. Men er det et udbredt fænomen eller nogle få historier, der vandrer rundt?
Jan Hansen, direktør for Andelsboligernes Fællesrepræsentation, mener det sidste:
»Når man har et reguleret prissystem, kan man ikke undgå, at folk giver penge under bordet. Ligesom man ikke kan undgå, at nogen bryder hastighedsbegrænsningerne. Men det er bestemt ikke vores opfattelse, at det er noget stort problem,« siger Jan Hansen.
Nogenlunde samme vurdering lyder fra Ricco Zuschlag. Han er direktør for Boliga Selvsalg, der de sidste to år har haft 2.500 registrerede andelsboligsalg:
»I løbet af de to år har haft én henvendelse om penge under bordet. Det var en sælger, som ringede ind og fortalte os, at en køber have forsøgt at købe et skab for 50.000 kroner. Vi burde om nogen have hørt om det, hvis der flyder penge under bordet,« siger Ricco Zuschlag og fortsætter:
»Desuden er boligmarkedet blevet meget gennemsigtigt med nettet og sociale medier. Og hvis en person fik at vide til en visning, at vedkommende kunne købe en lejlighed mod at betale 100.000 kroner for nogle gamle møbler, kunne det hurtigt skrives i et kommentarfelt eller på Facebook. Men det ser vi heller ikke.«
Spørgsmålet om pengene under bordet er aktuelt med et forslag fra Venstre og de Konservative om at frigive priserne på andelsboligmarkedet.
Venstres boligordfører Louise Schack Elholm begrunder blandt andet, at andelsboligerne i realiteten ofte handles til en højere pris end den, der fremgår af købskontrakten, fordi der gives penge under bordet.
Louise Schack Elholm, hvad bygger du egentlig det på?
»Jeg får mange henvendelser fra folk om penge under bordet. En af dem skrev, at sælgeren havde sagt, at hun ville sælge til den, som bød højst på indboet. Der findes ingen officielle tal, og det er et problem, som ikke er særlig godt belyst, fordi det er en ulovlighed, som man skjuler,« siger ordføreren.
Når Jan Hansen fra Andelsboligernes Fællesrepræsentation omvendt afviser, at der i større omfang betales penge under bordet for andelsboliger, henviser han bl.a. til, at organisationen sjældent får henvendelser fra købere, som er blevet mødt af kravet:
»Hvis én har betalt penge under bordet og fortæller det til ti venner, så fortæller de det måske videre til ti andre, og så kan det ene eksempel hurtigt blive til, at det er helt almindeligt at betale penge under bordet,« siger han og fortsætter:
»Det er et underligt argument for at frigive priserne for andelslejligheder, at der nogle gange er handler med penge under bordet. Man kan sammenligne det med hastighedsbegrænsningerne: Nogle gange kører folk hurtigere, og så får de en bøde. Men skulle man af den grund fjerne hastighedsbegrænsningerne? Hvis man synes, at penge under bordet er for stort et problem, kan man regulere straffene.«
Dertil svarer Louise Schack Elholm:
»En hastighedsovertrædelse kan man måle, mens pengene strømmer fuldstændig ugennemsigtigt under bordet, fordi ingen har interesse i at indberette ulovligheden,« siger hun:
»Men markedet i dag fungerer sådan, at folk føler sig nødsaget til at begå ulovligheder. Og det er en fejl i systemet.«
VK-regeringen indførte i 2005 skærpede sanktioner for den andelsboligsælger, der forlangte en højere pris end den, som lovligt kunne forlanges. Formålet var netop at undgå, at andelsboliger blev solgt med penge under bordet.
En andelsboligsælger kan efter ændringen straffes med bøde eller fængsel i op til fire måneder, ligesom køberen i tilfælde af, at der er betalt mere for andelen, end der lovligt kan kræves, kan vælge enten at hæve den indgåede aftale om køb eller kræve prisen nedsat og det for meget betalte tilbagebetalt.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter oplyser, at det ikke har modtaget nogle henvendelser om, at der handles andelsboliger med penge under bordet. Og at det efter ministeriets opfattelse er udtryk for, at de skærpede sanktioner, der blev indført i 2005, virker efter hensigten.
Boligminister Carsten Hansen (S) angriber i dagens Berlingske de borgerliges forslag om at frigive priserne på andelsboliger.
En analyse fra Boligministeriet skønner, at andelsboligpriserne vil stige markant, hvis det gennemføres. Især i København vil det med Carsten Hansen ord være »slut for politibetjenten, slut for sosu-hjælperen, pædagogmedhjælperen og arbejderens mulighed for at få en bolig.«
På Østerbro vil andelsboligpriserne eksempelvis ifølge ministeriets beregninger i gennemsnit stige med 89 pct., mens stigningen på Frederiksberg C og København V vil være på henholdsvis 85 og 81 pct.
På landsplan forventes de i alt næsten 200.000 andelsboliger at stige med 66 pct.
Kære læser, hvis du har været nødt til at betale penge under bordet for en andelslejlighed, vil Berlingske gerne høre din historie. Hvis nogen blot har bedt dig betale penge under bordet for en andelsbolig, vil Berlingske også gerne høre historien. Skriv til internet@berlingske.dk.