MOSKVA: Den ene landsby er under den ukrainske regerings kontrol. Den anden under oprørernes. Men situationen i de to byer, Sjyrokyne og Spartak, er lige trøstesløs.

»For de civile er situationen meget svær. Der er kun en håndfuld af indbyggerne tilbage,« siger talsmanden for de internationale OSCE-observatører, Michael Bociurkiw, til Berlingske.

De små træhuse i byen Spartak ligger lige nord for oprørernes hovedby, Donetsk. Området har indtil for nyligt været forskånet for kampe mellem regeringsstyrker og pro-russiske oprørere. Men da observatørerne forleden besøgte den oprørskontrollerede landsby, var flere huse knust af artillerigranater og raketter.

Ikke alle havde noget sted af flygte hen.

»De, der er tilbage, mangler selv basale fornødenheder som vand og elektricitet,« siger Michael Bociurkiw.

To timers kørsel længere sydpå ligger landsbyen Sjyrokyne. Den er under ukrainsk kontrol, og byen er også den sidste ukrainske bastion, der afskærer oprørsstyrkerne vejen mod den vigtige havneby Mariupol.

Den seneste uge er landsbyen og de ukrainske positioner omkring den kommet under rasende angreb. I en rapport beskrev OSCE kampene som »den mest intense beskydning i Sjyrokyne« siden oprørernes offensiv i februar.

»Der er 30 mennesker tilbage i landsbyen. De fleste er ældre, men der er også nogle børn. De opholder sig i kældre det meste af dagen,« siger Michael Bociurkiw.

De to landsbyer er eksempler på virkningen af en bølge af nye sammenstød langs frontlinjen i det østlige Ukraine. De seneste to døgn har begge sider meldt om to dræbte soldater og flere sårede.

Tabene er stadig langt fra det blodige niveau i februar. Dengang faldt endnu en ukrainsk-kontrolleret by til oprørsstyrkerne efter et blodigt slag.

Men de seneste sammenstød og beskydning af beboelsesområder har øget frygten for, at konflikten igen kan flamme op og brede sig til nye områder i det krigshærgede østlige Ukraine.

Landets regering ser oprørernes militære aktivitet som forberedelse til en ny offensiv i ly af 70-årsdagen for afslutningen på Anden Verdenskrig i denne uge. Modsat beskylder prorussiske oprørere de ukrainske styrker for at beskyde beboelseskvarterer i Donetsk.

Talrige brud på våbenhvilen

Ifølge de uafhængige OSCE-observatører har begge parter talrige gange brudt våbenhvilen, der blev underskrevet i februar i Minsk.

»Der har været et stort antal brud på Minsk-aftalen, herunder nær jernbanestationen i Donetsk, og – især de seneste 48 timer – beskydninger mod beboelsesområder,« siger Michael Bociurkiw.

Situationen i konfliktzonen er mere sprængfarlig og mere militariseret end længe. Ifølge nyt videomateriale frigivet af oprørerne selv råder de nu over helt nye kampvogne af en type, der ellers kun findes i den russiske hær. Moskva nægter fortsat, at Rusland støtter oprørerne militært.

Ifølge NATO yder den russiske hær operativ og ledelsesmæssig støtte til oprørsstyrkerne, der samtidig har modtaget nyt krigsmateriel, herunder luftværnsystemer, fra Rusland.

»Disse forberedelser stemmer overens med muligheden for en offensiv,« sagde NATOs militære chef, den amerikanske general Philip Breedlove, torsdag.

USA og EU har hidtil afvist at sende våben til Ukraine, sådan som landets regering har bedt om. Men 300 amerikanske militærinstruktører blev i sidste måned udstationeret i det vestlige Ukraine for at træne 900 ukrainske tropper. USAs lovgivende forsamling vedtog i sidste uge den nødvendige finansiering af eventuel våbenhjælp til Ukraine.

Situationen i Ukraine har øget spændingerne mellem Rusland og USA. Ifølge tyske diplomater har NATO og Rusland for nyligt genetableret en sikkerhedsforanstaltning fra Den Kolde Krigs tid: En direkte kommunikationslinje, en såkaldt »rød telefon«, der skal forhindre uforudsete kriser i at eskalere ukontrollabelt. Det siger tyske diplomater til den tyske avis Frankfurter Algemeine.

Oprørere varsler nye angreb

I det østlige Ukraine eskalerer situationen allerede.

Fredag varslede den prorussiske oprørsleder Aleksandr Sakhartjenko, at oprørerne om nødvendigt vil erobre nye landområder nær hovedbyerne Donetsk og Luhansk.

»Vi er nødt til at tage de områder, der kan garantere vores territoriums sikkerhed,« sagde Aleksandr Sakhartjenko.

Et angreb på den ukrainske storby Mariupol er dog mindre sandsynligt, vurderer den ukrainske militæranalytiker Konstantin Masjovets. Han tilhører analysegruppen InfoResist, der har nære bånd til den ukrainske hær.

En ny offensiv vil kræve militær assistance fra Rusland, og dermed risikerer Moskva nye økonomiske sanktioner fra Vesten, netop som EU-landene diskuterer, om sidste års sanktioner skal forlænges.

Mere sandsynligt er det, at de prorussiske oprørere vil forhindre fredsaftalen i at blive implementeret, mener Konstantin Masjovets. Fredsaftalen kræver blandt andet, at der skal holdes nyvalg i de oprørske områder i overensstemmelse med ukrainsk lov.

»De ønsker simpelthen ikke at implementere aftalen. Og lad os ikke glemme: Det betyder, at Putin ikke ønsker aftalen,« siger Konstantin Masjovets.

Men også høge i den ukrainske hær modarbejder fredsaftalen, uanset hvad regeringen i Kiev ønsker, siger han. Mange i hæren og de frivillige bataljoner har ingen interesse i at acceptere oprørsledere, som de betragter som russiske terrorister, som en del af løsningen på konflikten.

En ukrainsk kampgruppe overtog i weekenden en af OSCEs overvågningsposter nær Sjyrokyne og nægtede observatørerne adgang.

»Kampene vil forsætte. Det er dér, interesser krydses,« siger Konstantin Masjovets pessimistisk.

Imens fortsætter den diplomatiske indsats. Onsdag er der planlagt et nyt møde i Minsk. Her skal repræsentanter for oprørerne mødes med en såkaldt kontaktgruppe med ukrainsk, russisk og europæisk deltagelse.

Dele af Minsk-aftalen overholdes stadig, understreger de internationale observatører. Men der er ildevarslende tegn på, at tungt artilleri i strid med aftalen igen køres mod fronten.

»Vi så begge sider køre tunge våben til opbevaring i overensstemmelse med fredsaftalen. Siden har vi besøgt disse steder igen, og noget af udstyret er fjernet,« siger Michael Bociurkiw.