Internetgiganten Google bøjer sig nu for kritikken og betaler en lille snut af en bøde på syv mio. dollars i sagen om indsamling af private menneskers oplysninger via de Google-biler der kører rundt og tager billeder af gader og stræder til Googles Street View-projekt.

Sagen stammer helt tilbage fra 2008, og har været genstand for en af de største balladesager i selskabets historie. Især  har de tyske databeskyttelsesmyndigheder skældt ud, men sagen har altså også kørt i USA. Her var sagen mod Google er anlagt af 38 stater, hvor bilerne har kørt.

Street View-bilerne optog nemlig ikke blot billeder af gaderne - men også data om de de trådløse routere, der står i folks hjem. Og ved en fejl kom bilerne til at opsamle de data, der susede igennem de åbne net, bilerne kørte forbi. Det var data, der tilhørte private personer - og som omfattede email, billeder, webhistorik, kodeord og alskens andre ting.

Var en fejl

Selv om Googles top hele tiden har fastholdt, at det var en fejl, og at de mange data ikke skulle have været indsamlet, og i øvrigt aldrig er blevet brugt til noget. Men efterfølgende er der opstået tvivl om Googles motiver - for det har vist sig, at mindst een Google-ingeniør hele tiden har vist, hvad der foregik. En amerikansk undersøgelseskommission har siden bevist, at denne ingeniør gjorde forsøg på at fortælle sine overordnede Google-chefer om, hvad der foregik - uden held.

Sagen har især vakt harme i EU, der i første omgang havde sendt sagen på standby med Googles erklæring om, at dataindsamlingen var en fejl og at det indsamlede data nu var blevet slettet. Da rapporten fra den amerikanske undersøgelseskommission kom frem, blussede balladen op igen, og det fik formanden for EUs artikel 29-udvalg, der er sammenslutningen af europæiske datatilsyn, Jacob Kohnstamm til at forlange, at alverdens datatilsyn nu begyndte at arbejde sammen om at få EU draget til ansvar for sine handlinger.

Ikke godt

Sagen er dog ikke god for Google. Selskabet akkumulerer enorme mængder af personfølsomme data om brugerne - og Google har løbende forsøgt at imødekomme en masse af de krav, der løbende er blevet stillet til selskabet. Blandt andet har Google søsat et såkaldt 'dashboard', hvor brugerne let kan se, hvilke data Google gemmer om dem.

Andre af sagerne er dog endt med enten at blive rejst politisk eller ligefrem endt ved domstolene, og i øjeblikket forbereder EU en sag mod selskabet, der ikke har imødekommet en række 'anbefalinger' som EU kom med, da Google i begyndelsen af 2012 begyndte at samkøre vilkår og databaser for selskabets tjenester.

Google forklarede, at det ville gøre brugen af Googles tjenester mere transparante for brugerne - men kritikerne fremhævede dengang, at sammenlægningerne af databaserne ville give Google et endnu mere præcist billede af brugerne - og i øvrigt, at brugerne har krav på at kunne vælge sammenlægningerne fra.

Overholder - overholder ikke

Google har hele tiden, også overfor B.dk, forklaret, at selskabet mener at overholde EUs regler på området, men det mener EU, anført af det franske datatilsyn, altså ikke.

I øjeblikket er der nye balladesager på vej, fordi Googles virtuelle brille, Google Glass, skaber en del ballade. Google-brillerne viser hele tiden brugeren ting i synsfeltet, fx om man har fået mails, men brillerne kan også filme og tage billeder. Det fik i denne uge en amerikansk bar til at erklære, at gæster, der bærer Google-brillen, ikke vil blive lukket ind.