Sagen om Google Streetview-bilernes problematiske indsamling af private menneskers data står nu til at få en overraskende tredje halveg.

Balladesagen har ellers ligget stille i en rum tid, efter at Google sidste år undskyldte og annoncerede, at de helt ville stoppe med at køre med Street View-bilerne i flere lande, herunder Tyskland, hvor balladen startede.

Balladen handlede dengang om Googles ellers meget afholdte Streetview-system, hvor Googles biler har kørt gader og stræder tynde og fotograferet omgivelserne. Billederne er siden blevet syet sammen, så brugerne nu kan tage en virtuel tur rundt i byen, mens de sidder hjemme foran deres skærme

Opsnappede privat data

Problemerne med Streetview begyndte for alvor, da det kom frem at Googles Streetview-biler ikke blot havde taget billeder af byen, men også opsnappet data fra private menneskers åbne trådløse net. Det var data, som kunne være websøgninger, mails, billeder og andre private ting, der kunne opsnappes, fordi folk havde glemt at låse deres hjemmenetværk med kode og kryptering.

Det fik for år tilbage flere europæiske datatilsyn til at fare i flint overfor Google, der efter megen ballade lovede at ændre praksis og slette de data, der var opsamlet. Google erklærede dengang, at selskabet ikke vidste, at der blev opsamlet data, og at der var tale om en beklagelig fejl.

Nu viser nye oplysninger, at Google meget vel kan have været vidende om, at der blev indsamlet data, og det får nu flere europæiske datatilsyn til at varsle nye tiltag mod Google, skrev New York Times i går.

Vidste det i 2007

Oplysningerne er dukket op i en rapport, hvori de amerikanske myndigheder har undersøgt lovligheden af Street View-projektet. I denne rapport er det kommet frem, at en Google-programmør allerede i 2007 og 2008 vidste, at der ville blive opsamlet data. Det var oplysninger, som han fortalte til sine kollegaer i Google, og som dermed kan udhule Googles påstand om, at selskabet var uvidende om, at dataindsamlingen foregik.

"Vi har fået at vide, at det var en fejl. Men nu har vi fundet ud af, at det ikke var en fejl, og at folk internt i virksomheden vidste at indsamlingen foregik. Det stiller sagen i et totalt nyt lys," siger Johannes Caspar, der er databeskyttelseskomissær i Hamburg til avisen.

Flere øvrige europæiske datatilsyn stemmer i overfor kritikken, og det hollandske datatilsyns chef, Jacob Kohnstamm, går ligefrem så langt, at opfordre til at alverdens tilsynsmyndigheder nu gør fælles front mod Google.

Databeskyttelsesmyndighederne i Tyskland har de senere år markeret sig som hårde hunde i kampen for private menneskers rettigheder overfor de store net-baserede virksomheder som Google og Facebook og mange andre.

Blurmany

Det har gjort livet lidt mere besværligt for Google i Tyskland. Udover at være stoppet med at fotografere i Tyskland, er Google også blevet tvunget til at indføre sløring af de billeder, der er taget på de tyske gader og stræder.

Utallige tyske boligejere har gennem tiden henvendt sig og har bedt om at få deres huse slettet fra billederne i Google Streetview, og disse huse fremtræder i dag som slørede klatter i gadevisningstjenesten. Det har tidligere fået vittige sjæle til at døbe Tyskland 'Blurmany'.

Ifølge det hollanske datatilsyn, vil sagen om Google blive vendt på en konference for de europæiske datatilsyn, der skydes i gang i dag. Det danske datatilsyn deltager også på konferencen, og her er holdningen, at sagen bør drøftes grundigt mellem de europæiske datatilsyn, inden der tages yderligere skridt.

"I Danmark har vi også tidligere forholdt os til sagen om Google Streetview, og har fået samme forklaring fra Google, nemlig at der var tale om en fejl. Viser de nye oplysninger sig at være sande, er vi dog enige i, at det stiller sagen i et nyt lys," siger Jakob Lundsager, der er chefkonsulent hos det danske Datatilsyn.

Strammere regler

På europæisk plan arbejdes der for tiden med en strammere udgave af de europæiske regler om persondatabeskyttelse, der også gælder i Danmark. Tidligere på året fremsatte EU-kommisionens næstformand, Viviane Reding en række forslag til nye regler på området, der styrker europæernes retsstilling i forhold til de store, globale web-tjenester

Blandt andet skal Europæerne have en grundlæggende ret til at eje data om dem selv - også selv om de data ligger på Facebook eller Googles servere.

Reglerne markerer samtidig en hårdere europæisk kurs overfor beskyttelse af privates digitale rettigheder.