Julefreden er så småt begyndt at sænke sig over det ganske danske land, når dine øjne flimrer hen over disse ord på skærmen. Så kort før jul er der dog fortsat utvivlsomt mange, som skal stresse rundt efter de sidste julegaver til den bedre halvdel, datteren eller barnebarnet.

Er du et af de mennesker, der inden længe ser dig selv stå i en frustrerende lang kø i Magasin eller Illums Bolighus, så har jeg her et forslag til dig: Lad være.