Den spritnye måling fra Gallup tegner konturerne af et skelsættende opbrud hos vælgerne, der kan have potentiale til at udløse en historisk gevinst for S-formand Mette Frederiksen og Socialdemokratiet.

I målingen får Socialdemokratiet støtte fra 28,8 procent af vælgerne og rykker dermed tæt på de magiske 30 procent. Derudover viser målingen, at rød blok i kraft af Socialdemokratiets styrke tager føringen over for den nyslåede VLAK-regering, som ikke kommer specielt godt fra start ifølge Gallup.