To gange om ugen står Karls mormor op klokken seks og tager toget fra Næstved til København for at passe sit yngste barnebarn. Samtidig bruger Karls farmor sin ugentlige fridag på at passe den 17 måneder gamle dreng. To gange om ugen bliver han passet fast af en ung pige.

Karl venter på vuggestueplads i den integrerede institution Kastelsgården på indre Østerbro, som storesøster Isabella på fem år hver dag bliver afleveret i. Derfor har familien været nødt til at indrette sig med et kludetæppe af alternative løsninger for at få Karl passet, indtil der bliver en ledig plads.

»Jeg er slet ikke i tvivl om, at de skal gå samme sted, hvis vores hverdag skal hænge sammen. Det har stor værdi for os. Det er en supergod integreret institution, som ligger på samme vej, som vi bor på. Vi kan ikke aflevere to forskellige steder med forskellige åbningstider, politikker og pædagogikker. Der vil jo være to af alting. Også sommerfester,« siger Isabella og Karls mor, Camilla Borello.

Hun er HR-partner i Mærsk-datterselskabet Damco, mens manden, Klaus Borello, er marketingsdirektør for Tuborg. De husker begge, da nuværende overborgmester Frank Jensen (S) gav de københavnske forældre en såkaldt »søskendegaranti«:

»Vi kiggede på hinanden og sagde: »Nej, hvor fedt«, for selv om jeg ikke var gravid på det tidspunkt, vidste vi, at Isabella skulle have søskende,« siger Camilla Borello.

Men det løfte har familien Borello ikke mærket meget til, og de står langt fra alene med problemet om at få begge børn passet i samme institution. Siden sidste år er antallet af børn, der venter på en søskendeplads, steget, og de seneste tal viser, at der netop nu står 860 børn på venteliste til en søskendeplads i Københavns Kommune.

Få dage efter, at Frank Jensen tiltrådte som overborgmester i København, garanterede han ellers, at senest når københavnske småbørn fylder et år, skal de være sikret en plads i samme institution som deres storebror eller storesøster. Frank Jensen sagde endda, at hvis ikke hans løfte om en søskendegaranti bliver en realitet inden det næste kommunalvalg i 2013, vil han ikke anbefale, at han og socialdemokraterne igen går efter posten som overborgmester.

Et dristigt løfte, påpegede eksperter allerede dengang især i betragtning af, at Frank Jensen overtog borgmesterposten efter Ritt Bjerregaard (S), der i hele sin tid som overborgmester kæmpede med det kuldsejlede løfte om 5.000 billige boliger. I valgkampen havde Riit Bjerregaard lovet 5.000 boliger til 5.000 kroner, men det valgløfte blev aldrig indfriet.

Sidste lørdag blev Frank Jensen genopstillet som Socialdemokraternes spidskandidat til kommunalvalget i 2013.

»Børnenes storby - i København sætter vi børnene først!«

Sådan lancerede Frank Jensen sig selv i 2009 i kampen om det mest magtfulde borgmestersæde i Danmark, hvor de københavnske børn og forældre spillede en helt central rolle, og hvor Frank Jensen selv efter valgsejren i en årsberetning i foråret 2010 til de københavnske socialdemokrater leverede følgende definition af en såkaldt »reel pasningsgaranti«:

»15 minutter på cykel - mere må der ikke være fra hjem til daginstitutioner. Søskendegaranti - lillebror skal være sikker på at kunne få plads, der hvor storesøster har gået. Og så skal vi kunne levere dette tilbud til børnefamilierne inden for 12 måneder,« skrev Frank Jensen.

Det var ingen tilfældighed, at løfterne faldt til netop børnefamilierne. I disse år oplever København et hastigt stigende befolkningstal, og 1.000 nye borgere kommer til byen om måneden, hvor omkring 100 af dem er børn med et dagligt pasningsbehov.

Allerede i årene op til Frank Jensens kommunalvalgkamp havde det hastigt stigende børnetal skabt alenlange ventelister i vuggestuer og børnehave samt vrede og desperate forældre, der ikke kunne få passet deres børn, før barselsorloven slap op.

Den årelange uro under især tidligere børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) kulminerede med omfattende forældreblokader af daginstitutionerne under og efter kommunalvalget i 2009.

Frank Jensens garanti til forældrene kom på det helt rigtige tidspunkt.

Bo Asmus Kjeldgaard fik et elendigt kommunalvalg, og den unge socialdemokrat Anne Vang overtog ansvaret for den vigtige Børne- og Ungdomsforvaltning, der med sine 17.000 ansatte og et milliardbudget er den absolut største og mest centrale af de københavnske forvaltninger.

At overborgmesteren mente garantierne til forældrene alvorligt, bekræftede han i et interview med Berlingske kort efter sin tiltræden i 2010:

»Hovedtemaet i de kommende fire år bliver at levere en pasningsgaranti, der virker. Hvis vi ikke kan levere det, så kan jeg ikke anbefale, at vi stiller op igen. Vi skal levere det her, og I vil ikke se mig sidde og komme med bortforklaringer om fire år,« lød det fra Frank Jensen på forsiden af Berlingske 4. januar 2010.

Derfor har børnene haft deres tydelige plads i hvert eneste budgetforlig, siden Frank Jensen blev overborgmester, og fra 2010-2012 er der blevet afsat 934 millioner kroner til bygning af nye børnehaver og vuggestuer, som bliver bygget netop nu, og som ifølge kommunen i 2014 vil have løst pasningsproblemerne i København. Det skulle være svaret på en »reel pasningsgaranti« og skulle sikre, at alle forældre bliver tilbudt plads inden for fire kilometer, inden barnet er 12 måneder.

Men det var ikke alt, hvad Frank Jensen lovede. Ifølge hans egne ord fra beretningen til de københavnske socialdemokrater, hvor han takker for valgsejren i 2009, indebærer en »reel pasningsgaranti«, at søskende kan komme i samme institution inden for 12 måneder. Det bestrider Frank Jensen i dag og henviser til, at han i valgoplægget »Børnene først« fra valgkampen i 2009 talte om »mulighederne« for en søskendegaranti.

Hos familien Hannibal i Brønshøj er man glad for, at der bliver investeret i børnene, selv om de ikke selv har mærket noget til de mange millioner:

»Siden Frank Jensen er kommet til, har vi ikke hørt noget som helst,« siger Lise Hannibal.

Hun er mor til Isabella på halvandet år og storesøsteren Amalie på næsten fem, og Brønshøj-familien venter endnu på at se søskendegarantien blive til virkelighed.

Knapt et år gammel begyndte Isabella hos en privat børnepasser. I dag er hun halvandet år gammel, og hun venter endnu på at få en plads i storesøsterens børnehave, Eventyrhuset, i Brønshøj. Deres mor, Lise Hannibal, husker ellers tydeligt overborgmesterens løfter til børnefamilierne.

»Jeg stemte ikke på ham, og jeg er ligeglad, hvilken partifarve han har. Jeg blev glad for at høre, at han kom med de løfter om en søskendegaranti, og at han ville gøre noget for, at vi kunne få vores hverdag til at fungere,« siger Lise Hannibal.

Hun understreger, at hun er meget glad for den private børnepasser. Men det, der kan få dagligdagen til at hænge sammen, er, at familiens to piger passes samme sted. Begge forældre cykler fra Brønshøj ind til centrum af København, Lise for at komme på arbejde som bankrådgiver i Basisbank og hendes mand, Michael Hannibal, arbejder som web-udvikler.

»Man er jo enormt sårbar med en privat børnepasser i forhold til, om hun eller de andre børn er syge. De dage kommer jo oven i Isabellas egne sygedage. Og det ville give os meget mere frihed i hverdagen og langt færre bekymringer om, hvem der skal gå tidligt fra arbejde,« siger Lise Hannibal.

Frank Jensen har investeret en stor del af sin politiske kapital i København som »børnenes storby«, og derfor har overborgmesteren haft travlt med at overbevise de københavnske forældre om, at han holder sit ord.

Berlingske stillede i marts en række spørgsmål til Frank Jensens løfter om børnepasning, og efterfølgende har overborgmesteren været ude i adskillige medier og forsikre om, at han nok skal leve op til løfterne.

Samtidig har forvaltningen sendt en række målrettede pressemeddelelser ud til de forskellige bydelsaviser om, at kommunen snart lever op til en reel pasningsgaranti og skaber plads til byens børn. Det indebærer, at kommunen i 2014 regner med, at alle kan tilbydes en plads inden for 12 måneder inden for en afstand svarende til 15 minutter på cykel, hvilket bliver omregnet til fire kilometer.

Hvor langt eller hvor tæt kommunen er fra at leve op til de 15 minutters cykelafstand kan ikke så let gøres op, da valgløftet ifølge kommunen reelt ikke kan måles på grund af indretningen af ventelisten, hvor de københavnske forældre ønsker to specifikke institutioner.

Men det står dog fast, at de københavnske børn i gennemsnit i dag tilbydes en plads i institution, når de er 11,85 måneder, mens det tilsvarende tal i 2009 var 13,33 måneder, og at kommunen forventer at genindføre pasningsgarantien i 2014 og sikre de 15 minutters cykelafstand i takt med, at de nybyggede institutioner åbner.

Lige nu kan kommunen ikke gøres op, hvor mange børn, der bliver tilbudt plads inden for fire kilometer, og det er derfor vanskeligt at gøre op, hvor langt Frank Jensen er fra at opfylde den garanti. Men det står klart, at en søskendegaranti er umulig at opfylde. Det skriver Børne- og Ungdomsforvaltningen selv og oplyser desuden, at antallet af børn, der venter på en søskendeplads, er steget siden sidste år;

»En egentlig søskendegaranti er ikke mulig at gennemføre i praksis, da der i så fald altid skal være en ledig kapacitet i samtlige dagtilbud. Det er anlægsmæssigt og økonomisk ikke forsvarligt at operere med så stor en kapacitet,« skriver forvaltningen i et svar til Borger-repræsentationen i februar i år.

Forvaltningen oplyser, at der netop nu står opskrevet 860 børn til en søskendeplads, heraf er de 756 over 12 måneder. Forvaltningen understreger, at tallet er et udtryk for, at alle ventelister vokser op til maj, hvor den årlige store udskiftning sker, når skolebørnene rykker videre.

Kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole karakteriserer den manglende søskendegaranti som »løftebrud«.

Forskeren kaldte allerede i 2010 Frank Jensens garantier for en »farlig satsning« med henvisning til, hvordan tidligere overborgmester Ritt Bjerregaard (S) blev hårdt ramt af valgløftet om de 5.000 billige boliger i København.

»Det var et klart løfte fra Frank Jensen, og selvfølgelig har vælgerne en forventning om, at politikerne lever op til deres løfter. Man kan ikke anbefale politikere at komme med sådanne firkantede løfter, men det har formentlig været et forsøg på at efterligne kontraktpolitikken,« siger Roger Buch med henvisning til tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) såkaldte kontraktpolitik.

Han peger dog samtidig på, at politiske løfter ofte indeholder en stor del kynisme.

»Helt kynisk betragtet, så er fordelen ved at udstede garantier til forældre, at det ikke er de samme forældre i dag, som stod i problemer for tre år siden. Det her går kun ud over forældre med to børn, der på samme tid skal i daginstitution, og det er kun en lille del af forældrene og en endnu mindre del af vælgerne,« siger Roger Buch.

Blandt den lille gruppe er familien Borello. At søskendebørn i praksis ikke fik plads som etårige, sådan som garantien fra overborgmesteren ellers lød, kom dog ikke voldsomt bag på Karls mor, Camilla Borello, da hun planlagde sin barsel, som hun derfor holdt i hele 15 måneder. Det måtte trods alt være nok, mente familien.

»Det var fantastisk, men også fantastisk dyrt. Jeg troede, det ville give ham en chance for at komme ind 1. januar.«

Svigermor holdt ferie i januar for at passe Karl. De selv holdt ferie i februar.

»Vi kunne klare os til 1. marts. Da var Karl 15 en halv måned. Det var worst case scenario for os.«

Men det viste sig heller ikke at være nok, og derfor må familien i dag indrette sig med bedstemødre og en ung pige for at få hverdagen til at hænge sammen.

»Det er meget skrøbeligt for os selv at arrangere pasning, for det er svært, når en af dem er syg. Gud ske lov har vi begge arbejdsgivere, som er forstående og fleksible, så vi kan tage nogle hjemmearbejdsdage, komme klokken syv og gå klokken tre og arbejde hjemme om aftenen. Havde vi haft arbejdspladser, hvor vi skulle være fra otte til fem, havde det været endnu sværere,« siger Camilla Borello.

Karls forældre har netop fået brev fra kommunen. 1. juni er der en plads til Karl i Kastelsgården. Da er han 18 måneder.