Alamgeer Elahi er oprindelig fra den indiske storby Kalkota (tidligere Calcutta), men har boet de sidste tyve år i USA, hvor han har forsøgt sig som tele-sælger og ejendomsmægler.

Nu holder han alle hverdage på SoHo Square Park ved 6th Avenue og Spring Street med sin farverige Desi-truck.

Der ikke efterlader nogen tvivl om, hvilken mad, han og konen Sameena sælger til forbipasserende turister og fortravlede kontorfolk på jagt efter god mad i frokostpausen.

De frisklavede indiske lækkerier, alle indenfor en god prisramme af maksimalt 10 dollars (ca. 55 kr.) har gjort ham til en populær del af en mad-trend, som har taget New York, ja, hele landet, med storm.

Fænomenet er størst på Manhattan, fordi her arbejder flest mennesker på evig jagt efter et sundt og varieret måltid, som kan spises gående, stående eller siddende på en bænk i en nærliggende park.

De færreste amerikanske virksomheder har kantineforhold, som dem, vi kender i Danmark, så der har altid været brug for fastfood i frokostpausen.

Fra hotdogs og bagels hos den lokale madvogn på hjørnet til hamburgers, pizza-stykker og sandwich i kæde-restauranter.

Iværksætteri bag alternativ frokostordning

Den seneste økonomiske krise fik mange til at tænke alternativt, for at skabe sig noget at leve af, og bl.a. på den baggrund er den nye bølge af de såkaldte food trucks opstået.

De servicerer dem, der er heldige stadig at have et job – og kan gøre det med succes bl.a. fordi udviklingen af de sociale medier har gjort det muligt.

»Det har i hvert fald givet mange en mulighed for at starte deres egen forretning op. Udgifterne til en truck og den licens, der følger med, er jo ingenting sammenlignet med, hvad det vil koste at sætte sig for i fast ejendom,« siger Joseph Turner fra websitet newyorkstreetfod.com, hvor han og et par stykker mere på skift blogger om dette storby-fænomen.

»Man skal ikke overspille det aspekt, men jeg tror alligevel det er rigtigt, at mange food truck-kunder godt kan lide følelsen af at støtte noget lokalt. Mange af dem er mand-og-kone foretagender, du lærer dem at kende, de er ikke et ansigtsløs firma blandt Fortune-bladets 500 største i USA. Jeg tror også, at den sociale kontakt ved at stå i kø betyder noget for kunderne, når de venter på deres mad,« siger Joseph Turner.

Trendy gadekøkkener

De sidste fem års udvikling af trenden med de farvestrålende trucks og innovative mad-oplevelser har fået alle typer lokale medier til løbende at lave hitlister.

Der findes en Oscar for bedste gadekøkken, en Vendy Awards uddeling, og restaurantguiden Zagat har siden 2011 haft de rullende restauranter med i sin New York-udgave.»Jeg vil ikke kalde os rigtige mad-kritikere, men vi holder læserne løbende orienteret om nyheder og anmelder både nye og gengangere. Vi er bare almindelige mennesker, der skriver om vores gadekøkken-oplevelser,« siger Joseph Turner, der ikke vil ud med, hvem der er hans favoritter, men opfordrer alle til at orientere sig på de sociale medier, hvis der er noget bestemt, man går efter.

Udbuddet af mad fra de forskellige food trucks afspejler den gastronomiske smeltedigel, som New York altid har været: koreansk barbecue, belgiske vafler, mexikanske tacos, græske gyros, kinesiske dumplings, marokkansk lam og japansk miso.

Mange benytter også muligheden for at lave tvær-kulturel mad, mens andre sværger til ærkeamerikansk og ikke mindst et lokalt køkken.

Og så er der Desi-trucken på SoHo Square, den første autentiske af sin slags på Manhattan.

Hr. Elahi har fået en god base her for sine indiske specialiteter. Men han er stadig sælger til fingerspidserne, så selv om han er på Facebook og Twitter, står han også ude på gaden. Og er aldrig bleg for at give en smagsprøve til potentielle nye kunder.