BRUXELLES: Rusland og Vesten bevæger sig i øjeblikket længere og længere væk fra hinanden for hver dag, der går. Fronterne er trukket hårdt op, og tirsdag besluttede EU efter en uges overarbejde for de 28 landes EU-ambassadører at iværksætte brede økonomiske sanktioner mod Rusland. Sanktionerne er langt hårdere end de tidligere sanktioner, og samtidig sker det denne gang i tæt koordinering med USA for at lægge et markant pres på Ruslands præsident, Vladimir Putin.
Signalet er ikke til at misforstå. Tidligere har USA kritiseret EU i skarpe vendinger for at være for blødsøden og langsom i reaktionerne over for Rusland, men nu står USA og EU sammen. Mandag talte USAs præsident, Barack Obama, med lederne af de fire største EU-lande – Tysklands Merkel, Frankrigs Hollande, Storbritanniens Cameron og Italiens Renzi – på en videokonference, og alle var enige om, at Putin ingen tegn viser på at ændre holdning til konflikten i det østlige Ukraine, og at der derfor ikke er anden mulighed end at sætte hårdt mod hårdt.
Officielle meddelelser fra Det Hvide Hus i Washington, Downing Street i London og Elysee-Palæet i Paris understreger alle behovet for koordinerede, vestlige sanktioner nu.
Udover en fremadrettet våbenembargo sætter EUs sanktioner først og fremmest ind over for de store russiske statsbankers adgang til de finansielle markeder. En afgørende finansieringskilde, som de statskontrollerede banker, herunder landets to største, Sberbank og VTB, tidligere har benyttet flittigt både ved at sælge obligationer og aktier i London, hvor begge banker også er børsnoteret.
Hårde anklager mod Rusland
USA vil følge trop med EUs nye sanktioner senere på ugen, og den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, understregede desuden på en pressekonference i Washington tirsdag, at Vesten vil fortsætte med sanktioner, hvis det er nødvendigt.
USA er de seneste dage kommet med nye anklager mod Rusland, der er med til at isolere det store land mod øst. Præsident Obama sendte ifølge The New York Times et brev til Putin mandag, hvor amerikanerne beskylder Rusland for at teste ulovlige missiler og dermed bryde den historiske nedrustningsaftale fra 1987, der var med til at afslutte Den Kolde Krig i sin tid. Og i weekenden offentliggjorde USA satellitbilleder, der ifølge amerikanerne skulle vise, at der er blevet affyret raketter fra Rusland ind i det østlige Ukraine.
Såvel retorik og sanktioner har nået et niveau, der ikke er set siden Den Kolde Krig. Den britiske avis The Telegraph kunne mandag fortælle, den britiske ambassadør i USA, Sir Peter Westmacott, på amerikansk TV havde beskrevet Putin som en »bandit« og en »løgner«.
Anledningen var, at Storbritannien vil sende hele 1.350 soldater og 350 militære køretøjer til en stor NATO-øvelse i Polen.
Ambassadøren vurderer, at sanktionerne er begyndt at gøre indtryk på Putin, der så småt skulle være ved at indse, at han har valgt en forkert vej med støtten til separatristerne i det østlige Ukraine.
Selvsikre toner fra Putin
Hverken på landjorden i det østlige Ukraine eller i Moskva var der dog nogen tegn på forsoning tirsdag. Kampene mellem separatisterne og den ukrainske hær fortsatte i en sådan grad, at det hollandsk-australske eksperthold stadig ikke kunne få adgang til katastrofestedet, hvor passagerflyet MH17 styrtede ned for næsten to uger siden, og samtlige 298 om bord på flyet omkom.
Og Putins selvsikkerhed mangler ikke noget. Kreml udsendte mandag en nyhed på engelsk om, hvordan Rusland har tænkt sig at erstatte europæisk teknologi til forsvarsindustrien, der er et af sanktionsområderne. Her slår Putin fast, at Rusland selv er i stand til at producere alt det nødvendige, og at meget af den importerede teknologi er for gammeldags. Sanktionerne kan dermed faktisk blive en fordel for Rusland, der kan bruge situationen som afsæt til at opbygge en moderne, højteknologisk produktionsbase, lader Putin forstå.
Samtidig var der en masse rygter i ukrainske og russiske medier om, hvilke sanktioner Rusland overvejer som modtræk til de europæiske sanktioner. Fra importforbud mod europæisk frugt til restriktioner på amerikanske konsulenthuses muligheder i Rusland. Officielt har Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, dog understreget, at det ikke vil være værdigt for en stor nation som Rusland at svare igen med »hysteriske« sanktioner.
Om de selvsikre meldinger fra Kreml er tegn på, at man på ingen måde føler sig presset, eller om det snarere er et forsøg på at dække over, at man er presset, er det store spørgsmål lige nu. Og der synes ikke at være noget entydigt svar på det spørgsmål endnu.