Har vi virkelig brug for flere skjorter?
Amerikanske Patagonia beder folk om at lade være med at købe deres tøj...
Udfordring: Vi forbruger for meget
Løsning: Forbrug mindre!
Hvem: Patagonia, Californien
De seneste 100 års globalisering har medført, at tøj i dag bliver designet ét sted i verden, produceret et andet sted og solgt i hele verden. Fast Fashion har ændret industrien så meget, at vores forbrug af tekstiler fra år 2000 til 2010 steg med 46 procent, og det er dyrt for miljøet. Modeindustrien er nemlig afhængig af naturens ressourcer, men mange af ressourcerne ender som spildmateriale, der blot forurener i processen.
Det amerikanske mærke Patagonia, som laver tøj til udendørsliv og bjergbestigning, er blandt pionererne på området, når det handler om at gå foran i kampen for at finde en balance mellem forbrug og bæredygtighed.
»Fast fashion kommer fra virksomhedernes evne til at levere moden hurtigere og hurtigere og evnen til at lave billigt tøj, fordi det produceres steder, hvor omkostningerne er lave. Når man kan det, ender man med fast fashion, fordi det tilfredsstiller et behov hos forbrugerne, og hvis det er tilfældet, skal man sætte ind hos forbrugeren,« siger Rick Ridgeway, som udover at arbejde med miljøinitiativer for Patagonia, kan skrive bjergbestiger, miljøaktivist, surfer og filminstruktør på sit cv.
Som bjergbestiger elskede Rick Ridgeway at klatre på is, men på grund af klimaforandringer er der i dag ikke meget is tilbage, forklarer han. Derfor har det altid været afgørende for firmaet at sætte miljøet på dagsordenen. For det første er tøjet produceret af materialer, som er biologisk nedbrydelige, og én procent af salget går til miljøorganisationer. Desuden har virksomheden programmer, der går ud på at opmuntre forbrugerne til at forbruge mindre. I 2011 lancerede firmaet kampagnen »Don’t buy this jacket«, som opfordrer folk til kun at købe det tøj, de har brug for, og firmaet producerer små reparationssæt, så kunderne selv kan reparere deres tøj.
»I gamle dage tog folk sig af deres tøj og de reparerede det, når det gik i stykker. Hvis man køber ting, der holder længere, sparer man også penge. Vi har et ansvar over for miljøet, så det handler ikke om, at man ikke skal købe en jakke men om, at man kun skal købe jakken, hvis man har brug for den. Vi opfordrer folk til at passe på deres ting, behandle dem godt og reparere tøjet, hvis det går i stykker og genbruge det, når det er helt slidt ned. Vores salg steg efter den reklame, og det er det fortsat med. Virksomheden er vokset, men vi håber, at folk køber vores produkter, fordi de holder i længere tid og lytter til, hvad vi siger om forbrug,« siger Rick Ridgeway, som er skeptisk i forhold til at skabe produkter, som er klimapositive.
»Jeg tror, at man kan nærme sig produkter som er klimaneutrale, men det er meget svært. Men man kan i hvert fald forsøge at lave tøj, som har en minimal indflydelse på klimaforandringerne. Det er let bare at skyde skylden på industrien i fjerne lande, men ansvaret ligger hos os selv.«
Gakket som Gaga
Når 3D-printerne for alvor tager magten, kan alting ske.
Udfordring: Vi vil hele tiden se tøj, som er endnu mere ekstravagant
Løsning: 3D-printere og højteknologi
Hvem: Studio XO, London
Menneske og maskine smelter nærmest sammen i »tøjet« fra britiske Studio XO i London. Designerne Nancy Tilbury og Benjamin Males har blandt andet skabt kostumer til Black Eyes Peas og Lady Gaga og er blevet en pionerer inden for det felt, hvor mode og den menneskelige krop møder teknologi, special effects, videnskab og kunst.
Hos Studio XO hedder systuen et laboratorium, og i Gagas tilfælde har Studio XO blandt andet skabt en flyvende kjole af kulfiber og titanium, der med motorkraften fra seks batteridrevne rotorer gjorde Lady Gaga i stand til at komme flyvende ind på scenen (med hjælp fra en operatør, der fjernstyrede konstruktionen, red.). Desuden har firmaet designet kjolen »Anemone« med integreret sæbeboble-fabrik til den gakkede lady. Kjolen er konstrueret med hjælp fra verdens største 3D-printer fra firmaet Materialise, og nu er Studio XO blevet en integreret del af Lady Gagas kreative teknologivirksomhed, TechHaus.
I 2015 lancerer firmaet efter planen en linje af tøj til almindelige forbrugere. XOB hedder den og vil efter sigende kunne skifte form og farve ud fra kundernes individuelle præferencer og skiftende modetendenser. I Studio XOs verden vil man i fremtiden kunne abonnere digitalt på designlinjer og oprette »playlister« til sin krop.
»Ingeniørkunst forklædt som mode,« som Nancy Tilbury selv kalder det.
Det (selv)overvågede menneske
Adidas udvikler tøj, som selv måler, hvordan du har det.
Udfordring: Vi vil vide alt om, hvad der foregår i vores kroppe
Løsning: Intelligent tøj
Hvem: Adidas, Nürnberg
I mange år har Silvio Berlusconis fodboldklub, AC MIlan været berømt i sportsverdenen for sin fysiske afdeling, Milan Lab, der med den nyeste teknologi og bedste kompetencer har formået at holde »liv« i spillere, indtil de var langt oppe i 30erne – en alder hvor de fleste topfodboldspillere er langt over pensionsalderen. Således har AC Milan gennem årene haft en spillertrup med Serie A’s højeste gennemsnitsalder, hvor aldrende stjerner som Cafu, David Beckham, Alessandro Nesta og Filippo Inzaghi har undgået skader og fået forlænget livet. En væsentlig detalje med en spillertrup, der menes at runde tre milliarder kroner i handelsværdi.
Netop det store fokus på at holde spillerne fit i så lang tid som muligt kræver teknologi, og den tyske sportsgigant Adidas har netop brugt Milanoklubbens spillere som forsøgskaniner. Adidas er langt fremme, når det gælder udviklingen af »smart clothes«, det vil sige tøj med en tekstillignende ledningstråd som væves direkte ind i det inderste tekstillag og overvåger spillerens kropsaktivitet med mikroskopiske sensorer, der registrerer hjertefrekvens, styrke, hastighed, acceleration og baneposition under træningen. Fra en lille sensor i spillertrøjen sendes informationen til systemet MiCoach på en iPad, så trænerne kan bruge dataene til at overvåge spillernes individuelle præstation, bevægelse og sundhedstilstand.
Adidas har også arbejdet sammen med landshold i Tyskland, Argentina og Columbia, og i 2012 indgik firmaet en aftale med American Major League Soccer om at anvende MiCoach-systemet under alle turneringskampe. Adidas tror på, at alle professionelle fodboldhold vil anvende teknologien inden for de næste tre til fem år. Og man taler endda om at anvende data i direkte sportstransmissioner.
Men det er ikke en teknologi, som er forbeholdt atleter. I dag er apps, pulsmålere, målere af respiration og GPS-ure blevet en almindelig del af mange menneskers garderober, men i en nær fremtid vil man i følge Matt Hymers fra Adidas helt kunne undgå den slags gadgets, da man blot behøver at tage tøj på, som kan det samme. Når teknologien inden længe er almindeligt tilgængelig, vil vi kunne bruge vores foretrukne sportstøj til at overvåge og forbedre vores egen sundhed og træning.
»Snart kommer vi til at se flere og flere sensorer i hverdagstøj, som overvåger ens almene velbefindende og hvad ens krop er igennem i løbet af en dag. Mennesker vil gerne have en større forståelse for, hvordan de lever, og hvordan de kan forbedre, hvordan de lever,« siger han.
Hun brygger på noget Det lugter kun lidt, når Bio Couture »gror« en kjole
Udfordring: Verden har ikke mange naturlige ressourcer at trække på
Løsning: At lave tøj af bakteriekulturer
Hvem: BioCouture, London
Det lyder skørt – og egentlig også ret ulækkert. Når Suzanne Lees firma BioCouture designer tøj, minder det snarere om at lave mad eller brygge øl end om at skabe mode.
»Vi arbejder med, hvad der måske kan ske i moden 50 år fra i dag,« siger Suzanne Lee.
»Det var en biolog, som på et tidspunkt sagde til mig, at hvis man virkelig skal revurdere, hvordan man bruger verdens ressourcer til at lave nyt tøj, så skal man dyrke bakterier,« siger hun.
Suzanne Lee begyndte med at dyrke små bakker med bakteriekulturer i sit badeværelse og kunne hurtigt se, at det tegnede lovende.
»Det er en meget simpel metode, og det viste det sig, at resultatet mindede om rigtige tekstiler. Det ændrede mit syn på, hvordan vi skaber mode i fremtiden,« siger hun.
Opskriften er grøn te, sukker og gær, som sætter gang i en gæringsproces, så »noget« begynder at gro på overfladen – som man kender det fra mug. Når gæringen går i gang, vil mikroorganismerne tage form efter den beholder, den ligger i, så man kan skabe mønstre og former, som man bagefter kan indfarve, klippe og sy i.
»Det meste af verdens forbrug er baseret på petro- og oliebaserede plastikmaterialer, som fylder verden med endnu mere forurening. Derfor laver jeg tekstiler, som er økologiske og nedbrydelige. Men de fleste modedesignere hænger ikke ud med videnskabsfolk og stiller disse spørgsmål, for moden er normalt kun interesseret i, hvad der sker i de næste fem minutter,« siger Suzanne Lee, der mener, at fremtiden kommer til at handle om at finde en bakterie, der selv kan »spinde« en tråd, som kan gro til den form, man ønsker.
»På sigt vil man måske kunne indbygge de egenskaber, tøjet skal have. Så hvis man vil have det til at være vandafvisende, kan man bruge en bakteriekultur, der kan det, og hvis man vil have en tekstil, der eksempelvis sørger for at fugte huden, kan man det,« siger hun.
Fremtidens rene farver
Skal tusinder af mennesker virkelig ofre helbredet for vores kulørte T-shirts?
Udfordring: Tøjfarvning forurener hvert år millioner af liter vand
Løsning: At farve tøjet uden vand.
Hvem: YEH Group
Det kræver 100-150 liter vand at farve cirka 1 kilo tøj – og 25 liter til blot at farve en enkelt skjorte – så man behøver ikke at være en ørn til hovedregning for at regne ud, at mængden af spildevand fra tøjproduktion er enorm. Faktisk er den så stor, at vandmasserne, som lukkes ud i floder og vandløb, når tekstilproducenterne farver tøj, svarer til halvdelen af Middelhavet, og tekstilbranchen betragtes som værende den industri, som er allermest tørstig. Læg dertil de 200.000 ton giftige kemikalier, som bliver brugt i processen, og man begynder at få dårlig samvittighed over at gå klædt i andet end hvidt. Men i virkeligheden behøver man slet ikke bruge vand. Det tyske firma YEHGroup, som har slået sig ned i Bangkok, har udviklet en revolutionerende metode til at farve tøj ved at bruge gas under tryk.
Den såkaldte DryDye-metode bruger 50 procent færre kemikalier og halvt så meget energi i forhold til andre måder at gøre det på. Og måske vigtigst af alt: Man behøver intet vand!
»Jeg havde troet, at stof farvet på denne måde ville være stift og mærkeligt, men det føles helt almindeligt,« siger Sophie Matter fra YEH Group.
En af de producenter, der er begyndt at lave tøj af DryDye-tekstiler er Adidas, og flere er på vej.
»For mig handler det om at parre denne teknologi med andre former for teknologi, så man ender med løsninger, som man slet ikke kan drømme om i dag,« siger Sophie Matter.
Hold øje med DryDye-logoet næste gang, du køber T-shirts.
AEG betalte Berlingskes tur til Berlin for at se »The Next Black«