Hvem skulle have troet det? At en bagerforretning, en juicebar, en bøfrestaurant og en sushikæde skulle fange økonomernes interesse. Men det er faktisk det, der sker i disse år. For Danmark har inden for de seneste ti år lagt jord til en lang række succesfulde butiks- og restaurationskæder, der bare vokser og vokser i en sådan grad, at de nu også breder sig ud over landets grænser.
Derfor begynder kæder som Sticks’n’Sushi, Lagkagehuset, Joe and the Juice og bøfrestauranten MASH at bone ud på makroøkonomernes radar.
Del:
