Jeg skrev for nogle uger siden, at mange her på redaktionen har surdej i køleskabet. Så når københavnske bagerboller koster 25 kr. stykket, er det da godt, at man kan bage dem selv. Jeg havde bare overset en lille detalje: Det kræver, at man rent faktisk KAN bage. Og her er jeg begyndt at tvivle på egne evner.
Mine eksperimenter med surdej startede ellers over al forventning. Meget bedre end i 1990erne, hvor jeg snusede til surdejsbagning for første gang, men droppede det igen, fordi alene det at starte en surdej på det tidspunkt involverede flere uger med gærede blå druer, og hvad der føltes som et bifag i biokemi.
Del: