Forleden tog jeg et par koksgrå strømper ned fra stativet i Magasin og gik hen til ekspedienten for at betale. Ved disken så jeg en kasse strømper fra et andet firma. De var nærmest identiske med dem, jeg var ved at købe.
»Hvordan er de i forhold til dem her?« spurgte jeg og viftede med et par.
»Det ene par er Magasins eget mærke, de andre er fra Egtved Strømper,« lød svaret.
Jeg sendte ham et træt blik, der betød »jeg har også lært at læse«, og det opfangede han tilsyneladende, for han fortsatte, omend lettere modvilligt.
»Altså, det er utroligt svært at sammenligne dem. Det er to vidt forskellige ting,« sagde han og gjorde ikke tegn til at uddybe – til gengæld kiggede han på køen bag mig.
Jeg opgav at komme videre, men kunne ikke lade være med at tænke på, om strømper virkelig er en videnskab så stor, at jeg kun aner konturerne af den. For så besværligt var mit spørgsmål vel ikke? Havde jeg spurgt »Hvordan er en pære i forhold til brystsvømning?« kunne jeg måske forstå det. Men to par koksgrå herrestrømper – kan de virkelig ikke holdes op mod hinanden?
Evnen til at sammenligne og veje for og imod er en disciplin, jeg bruger hjemme i køkkenet hver dag. En indre dialog, som jeg har haft mere eller mindre bevidst med mig selv i al den tid, jeg har lavet mad, og som nok aldrig hører op. Det er også den benzin, der gør, at man stadig glæder sig hver dag til at sætte sauterpanden på blusset og gøre klar til et nyt battle med sig selv og de forhåndenværende råvarer.