Mandag aften kl. 22 dansk tid offentliggjorde det anerkendte amerikanske lægetidsskrift JAMA Internal Medicine en artikel, der har været omgærdet med mere end almindeligt hemmelighedskræmmeri.

Studiet viser, at diabetikere, der tager de nye diabeteslægemidler, der tilhører GLP-1-klassen, for at kontrollere deres blodsukker, har dobbelt så stor risiko for at blive indlagt på hospitalet med den sjældne bivirkning akut betændelse i bugspytkirtlen, som diabetikere, der bruger andre former for sukkerkontrollerende medicin.

GLP-1-klassen af lægemidler er en forholdsvis ny lægemiddelklasse, som udover Januvia og Byetta også omfatter Novo Nordisk lægemiddel Victoza, men har i løbet af få år vundet meget stor udbredelse og omsætter i dag for milliarder af kroner.

Victoza solgte således for 9,5 milliarder kr. i 2012 og er dermed den mest succesfulde GLP-1-analog, mens Januvia, som produceres af Merck, solgte for 22 milliarder kr.

I sommeren 2011 offentliggjorde en forskergruppe under ledelse af den amerikanske forsker og professor Peter Butler fra University of California i San Diego et studie, hvor han forsøgte at påvise, at GLP-1-midlerne er forbundet med en øget risiko for både betændelse i bugspytkirtlen og kræft i såvel bugskytkirtel som skjoldbruskkirtel.

Det skete med udgangspunkt i FDAs officielle database for bivirkningsindberetninger. Dengang forsøgte industrien som tidligere bekrevet i Berlingske med blandt andre Novo Nordisk i spidsen at få standset artiklen og tvang Butler og hans forskere til at foretage enkelte ændringer i studiet. Samtidig gik Novo Nordisk offentligt ud og stillede i usædvanligt hårde vendinger spørgsmålstegn ved Peter Butlers troværdighed.

Det har givet genlyd i forskerkredse og fået både Johns Hopkins Universitetet og forskeren bag, den indiskfødte Sonal Singh, til at holde studiet tæt ind til kroppen frem til offentliggørelsen for at undgå industriens modtræk.

Sonal Singh er da også bekymret for, om det samme kunne ske for ham.

»Men jeg baserer ikke min forskning på, hvad industrien tænker. Nogen er nødt til at undersøge sagen. Og hvis industrien ikke gør det, og myndighederne ikke gør det, hvem skal så gøre det? Det er vigtige offentlige sundhedsspørgsmål, og vi er nødt til at svare på dem,« siger Sonal Singh, der er lektor ved Center for Public Health og Human Rights samt Department of International Health, ved Johns Hopkins Medical School, over telefonen fra Baltimore.

»Vi ved godt, at det her studie er meget vigtigt, fordi det er det første studie, som uafhængigt af en sponsor (en medicinalvirksomhed, red.) viser, at disse lægemidler fører til betændelse i bugspytkirtlen. Det rejser så spørgsmålet om risikoen for kræft i bugspytkirtlen, for betændelse i kirtlen er et skridt på vejen mod cancer,« siger Sonal Singh.

Han understreger, at han ikke har svaret på, om brugen af GLP-1-klasse-produkter fører til kræft i bugspytkirtlen.

»Men det bør bestemt undersøges nærmere,« siger Singh.

Ifølge Sonal Singh er Victoza ikke medtaget i studiet, fordi det omfatter tal for perioden før, at Novo Nordisks lægemiddel blev godkendt, men han er overbevist om, at der er tale om en virkning, der gælder for hele klassen af GLP-1-lægemidler og dermed også Victoza.

Det er langt fra første gang, at bivirkninger ved GLP-1-klassen spøger. Allerede i 2008 – få år efter at Victoza-konkurrenten Byetta kom på markedet – udsendte de amerikanske myndigheder en advarsel om, at der var registreret flere tilfælde af akut pancreatitis som bivirkning ved lægemidlet, og i dag er alle lægemidler i klassen udstyret med informationer om den mulige risiko i indlægssedlerne.

Novo Nordisk ønsker ikke at kommentere direkte på Johns Hopkins-studiet, fordi selskabet ikke har haft mulighed for at se det forud for offentliggørelsen mandag aften, men selskabets pressechef Katrine Rud von Sperling svarer i en mail på spørgsmålet om, hvad selskabets egen overvågning af bivirkningen viser:

»Både i de kliniske studier, som førte til godkendelsen af Victoza, og i den løbende bivirkningsrapportering er antallet af tilfælde af pankreatitis (betændelse i bugspytkirtlen, red.) på det niveau, man vil forvente i en population af type 2-diabetikere, som har en 1,5-3 gange større risiko for at udvikle pankreatitis end mennesker, der ikke har diabetes.«

Hos Diabetesforeningen tager chef for forskning og viden Malene Bagger det nye studier forholdsvis roligt.

Der er ikke umiddelbart grund til bekymring for patienterne, mener hun, hvis man ikke i forvejen har haft problemer med betændelse i bugspytkirtlen eller er særligt disponeret for sygdommen.

Hvis patienter skulle blive urolige efter at have læst om det nye studie, må de under ingen omstændigheder stoppe med at tage lægemidlet, men bør i stedet kontakte deres læge for råd.