Ud med understøttende undervisning og lektiehjælp. Drop det og giv i stedet for eleverne bedre tid i timerne til dansk, matematik og de øvrige skolefag. Sådan lyder opfordringen nu fra en af de forskere, der har rådgivet Undervisningsministeriet i forbindelse med den ny skolereform.
»Man burde placere den tid, der er afsat til understøttende undervisning, som ekstra tid i fagene. Så kunne man helt droppe understøttende undervisning og kanalisere ressourcerne over til fagene som ekstra tid til faglig fordybelse,« siger forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College, der har været aktiv på sidelinjen i reformens tilblivelse og blandt andet var formand for en arbejdsgruppe i Undervisningsministeriet om reformens nye læringsmål.
»Understøttende undervisning er lidt af det hele, som ingen rigtig forstår, og som mange skoler ikke ved, hvad de skal bruge til. Det er i fagenes undervisning, eleverne skal lære noget, og hvis der i stedet for kommer flere timer i fagene, bliver der bedre tid til at variere undervisningen,« siger Andreas Rasch-Christensen.
Forligspartier vil holde fast i nye timer
Skolereformens nye længere skoledage og især den problematiske understøttende undervisning har i dag været tema for et møde i forligskredsen bag folkeskolereformen. Men de fleste partier vil holde fast i den understøttende undervisning, og udgangen på mødet blev, at undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) udsender et såkaldt hyrdebrev til landets 98 kommuner. Brevet indeholder forslag til, hvordan de kan forkorte skoledagene inden for den nuværende folkeskolelov.
Vil det ikke blive dyrere, hvis man dropper understøttende undervisning (UU)? Der afsættes jo ikke nødverndigvis forberedelsestid til UU-timer, og mange skoler bruger pædagoger i stedet for lærere i timerne.
»Det vil formentlig kræve lidt ekstra ressourcer, hvis det skal fungere ideelt. Det samme vil et velfungerende lærer-pædagogsamarbejde. I virkeligheden kræver understøttet undervisning mere forberedelse end så meget anden undervisning. Problemet er, at skolerne ikke ved, hvad det betyder, og ud fra vejledningsteksten kan det være det hele.«
Men der er jo også skoler, som allerede i dag lægger tiden ind i de enkelte fag, så det kan vel godt lade sig gøre?
»Det gør nogle skoler, men andre vil ikke. For at sikre et nogenlunde ensartet skoletilbud i landet kunne man bestemme, at det skal være sådan, så der kom centrale regler.«
Risiko for mere kedelig undervisning
Hvis man lægger tiden til understøttende undervisning ind i fagene, risikerer man så ikke, at undervisningen ikke bliver så spændende, som det var hensigten med reformen, men at det bliver mere kedelig røv-til-bænk-undervisning, som nogle skolefolk kalder det?
»Præcis. Den risiko er reel. Udfordringen er, at man ikke skal lave mere af det samme, for så lærer eleverne ikke mere. I så fald bliver en længere skoledag kontraproduktiv. Hvis man læger mere tid ind i fagene, er man nødt til at fæste lid til, at skolerne selv kan variere undervisningen, og at lærer- og pædagoguddannelserne kan understøtte de varierede underivsningsformer. Vi så det dårlige eksempel i Frankrig for nogle år siden, hvor man havde meget lange skoledage, som man havde meget dårlige erfaringer med, fordi det netop blev mere af det samme. I andre lande har man bedre formået at skabe variation,« siger Andreas Rasch-Christensen.